Søgeresultater: 218

Egentlig betegner Henrik Bjelke ikke disse tekster som egentlig essays, men snarere som 'divertimenti', der betyder et musikstykke i flere satser af let og underholdende art. Underholdende er de bestemt, men uden en dybere substans er de ikke. Henrik Bjelke slår et slag for kunsten, især for litteraturen som et sted, der lige så længe den har eksisteret, har været skandalens, bogafbrændingens og censurens. Et sted, der har rykket grænser, udfordret konsensus og befamlet kollektive tabuer i ét væk.

I følge Henrik Bjelke har kunsten altid haft hjemme i "Skandalens sted" - og der er sjældent noget mere underholdende end en god skandale.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

I årene 1750-1850 lægges grunden til nutidens selvfordoblende refleksionsformer i litteraturen og billedkunsten. Professor Klaus P. Mortensen foretager i "Spejlinger" seks repræsentative nedslag i kunsten, der viser udviklingen fra guddommelig skaberkraft til menneskelig selvrefleksion. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

I Lise Sørensens essayistiske bog "Mands- og moderhjerte" åbner forfatteren op for nogle refleksioner over køn og kønsroller, over litteratur og kultur og over nogle af de forestillinger om verden og livet, som de fleste af os har med i barndommens rygsæk uden at tænke videre over det.



"Der er ting og begreber som det er så forbudt at pille ved at man næsten ikke kan lade være. Og ukrænkeligst blandt alle jeg kan komme i tanker om er: En Moders Hjerte...

En ung man, som er fattig, forelsker sig i en ung pige, som er hovmodig. Den unge pige forlanger, at han som bevis for sin kærlighed skal bringe sin moders hjerte til pigen hund!

Den unge mand slår beredvilligt moderen ihjel, skærer hendes hjerte ud og iler til pigen med hunden. På vejen snubler han og taber hjertet, der råber til ham fra støvet: "Min dreng, du slog dig vist!"..."
Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter.

Lise Sørensen havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Tom Kristensen,

Tom Aage Kristensen, 4.8.1893-2.6.1974, dansk forfatter og kritiker, født i London og opvokset i København i et arbejderklassemiljø. Med udgangspunkt i 1920'ernes rastløse og kaosprægede sjæleliv var han gennem mange år en ledende skikkelse i dansk litteratur.

"Ahr … lige en mere … og en til ..." Nej, det er ikke en slikmund, der retfærdiggør et par skumfiduser, men udtryk for en langt stærkere trang, vi alle lider af, nemlig begæret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhængige af alt fra podcasts til bogføljetoner. Tore Rye Andersen, erklæret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nyttesløs over for det 21. århundredes dominerende fortælleform. Måske er det derfor, han blev nødt til at skrive en hel bog om serier i en serie …

"Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed.

Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.

Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".

I LÆSEHEST MED VERSEFØDDER deler Johannes Møllehave sine oplevelser med vers – fra de danske folkeviser til den folkelige vise. Og fra Emil Aarestrup og Sophus Claussen til Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. Der findes yderligere tre Læsehest-bøger: LÆSEHEST MED ÆSELØRER – om gode oplevelser med dansk litteratur, LÆSEHEST MED GÅSEØJNE – om gode oplevelser med poesien og LÆSEHEST MED TEATERKIKKERT – om oplevelser med de største skuespil.

Johannes Møllehave (f. 1937) har siden debuten i 1975 med PÅ MYRENS FODSTI udgivet over 60 bøger: erindringer, romaner, prædikensamlinger, børnebøger, læsninger med meget mere.

"I "Huldregaverne" fik Ingemann sagt det han ville: vores tanke er kun et af de mange tilværelseselementer, hvormed vi opfatter og forstår verden. Bag den ligger hele erfaringen, traditionen og de reale magter i højeste form. Da Ingemann kom for skade at sige dette højt, blev han udnævnt som misolog, dvs. fjende af videnskaben. Han blev henvist til at være børnenes og de umyndiges ven.

Hensigten med denne bog er at gengive ham status som en voksen digter i pagt med sin samtid og den europæiske tradition. Hans værk er af den sjældne art, der fortsætter med at vokse parallelt med vores forståelse af det."

Niels V. Kofoeds bog "Magiens poetik" beskriver det filosofiske og videnskabsteoretiske opgør mellem fysikeren H.C. Ørsted og eventyrdigteren B.S. Ingemann. Samtidig belyser bogen den gennemgående hermetiske tradition, vi ser i hele Ingemanns forfatterskab, og som skaffede ham så mange fjender i 1800-tallets Danmark.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Helt tilbage fra den ældste mytologi og op til Guldalderens digte har motivet med en kilde under et træ været noget ganske særligt. Det repræsenterer et tabt paradis, som man længes imod, selve livets udspring og naturens forunderlige frugtbarhed. Mange historier, digte og malerier fortæller om kærlighed, magi og heltedød på dette særlige sted.

Tue og Bodil Gads bog "Ved kilden under træet" har undertitlen "Kapitler af paradisdrømmens historie". Den er inddelt i afsnit med titler som "Djævlebarnet", "De elskendes møde" og "Livets Træ og Livets Kilde", der alle fortæller hver sin eviggyldige historie. Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".

Bogen udkom første gang i 1987.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.