Søgeresultater: 1988

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

Bente Clod, der er uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, giver praktisk vejledning i, hvordan man bygger et manuskript op fra grunden til en visuel handling. Bogen styrer læseren igennem skriveprocessen, så man ender med et færdigt filmmanuskript. Forfatteren giver et væld af trin for trin opgaver, der skærper forfatterens blik på sin tekst, evnen til at visualisere og muligheden for at forbedre de håndværksmæssige færdigheder.

Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.

Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien "Englekraft".

"Skriv en film er stærkt handlingsanvisende hele vejen igennem. Fra visualiseringsøvelserne i første del bevæger den sig videre i sceniske konstruktioner og fører langsomt læseren ind i berettermodellens forskellige stadier, og følger hele projektet til dørs indtil den sidste gennemskrivning. (…) mange af metodens grundspørgsmål kan bruges til at få sit projekt på ret køl igen, hvis det for alvor er ved at kuldsejle. Alene bogens omfattende checkliste i forhold til persontegning, ville løfte kvaliteten og troværdigheden i mange danske fiktionsfilm, hvis den blev taget i anvendelse, inden den sidste hånd blev lagt på værket." - Henrik Vesterberg, Politiken



"Billedsansen opøves, og man udfordres konstant til at tænke i billeder frem for i ord. Det er tydeligt, at forfatteren selv er skabende og igennem kurser har haft en bunke elever at afprøve sine opgaver på." - Anja Hitz, Ekstra Bladet

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

"Og min mindste broder, der altid havde lignet et blegt englebarn med korte, hvide lokker som en glorie om hovedet, blev en aften af far båret op i det lille værelse på loftet, der var beklædt med hvide lagner. Jeg så, da far holdt ham i sine arme, da han var stiv som en træfigur. Og jeg så, at tårerne uophørligt og stille piblede ned over fars kinder og ned på den lille hvide krop i hans favn."

Forfatter og maler Elisabeth Bergstrand-Poulsen udgav sine erindringer med navnet "Høg, laan mig dine Vinger" i skæret af 2. verdenskrig. Velvidende at hendes egne minder blegnede i forhold til den katastrofe, verden bevidnede, nedfældede hun sine personlige glæder og sorger for at bevare sine egne skatte, mens verden brændte omkring hende.

Elisabeth Bergstrand Poulsen (1887-1955) var en svensk forfatter og maler, der flyttede til Danmark i 1917, efter hun giftede sig med den danske billedhugger Axel Poulsen. Det smålandske bondelivs traditioner går igen i Elisabeth Bergstrand-Poulsens romaner, der ofte er skrevet i legendeform.

Tag på en teologisk lystrejse gennem Stig Weyes underfundige billedverden. Undervejs vil der være afstikkere til både kunst-, kirke-, dogme- og bibelhistorien samt nogle få andre kunstneres værker. Udgangspunktet er Stig Weyes' udsmykninger i Grindsted Kirke, men en lang række andre malerier med kirkeligt indhold bliver også inddraget og analyseret. Bogen er sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens fjerde. Man kan læse mere om denne og hans øvrige bøger på www.hvid-olsen.dk.

"Dette er næppe en bog i ordets vægtigste betydning, frugten af et livs afsluttede erfaring fremlagt i en endegyldig fuldmodenheds form. Disse bidrag til kritikken af den poetiske økonomi hidrører på forskellig måde fra allerede cirkulerende bidrag, som her skrives om."

Sprogforsker og digter Per Aage Brandt har skrevet tre essays om litteratur, poetisk økonomi og kulturvidenskab. I essayene overvejer han blandt andet, hvordan kulturvidenskaben består af empiri og teori, og han laver endvidere en analyse af Molieres drama "Don Juan" set i lyset af Rousseau begreb den sociale kontrakt. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Ind i det amerikanske er et stort anlagt forsøg på at indkredse og beskrive en række kulturelle og historiske sammenhænge, som er særegne for det amerikanske. Fokus er lagt på personer, og de fleste emner er populærkulturelle eller litterære. I stedet for at opdele og adskille felterne behandler bogen film, medier, musik, litteratur mv. under ét.

Længere præsentationsartikler og korte punktnedslag veksler med personlige essays, forfattersamtaler og generelle sonderinger. Vi kommer fra New York og Californien til Texas og Minnesota. Fra Borgerkrigen til Vietnamkrigen. Fra 50’ernes kommunistforskrækkelse til 90’ernes nypuritanisme. Fra D.W. Griffith til Martin Scorsese. Fra Marilyn Monroe til Madonna, fra Frank Sinatra til Bruce Springsteen.

Sidste halvdel af bogen er lagt til rette, så den tegner konturerne af en amerikansk litteraturhistorie, fra Edgar Allan Poe til Paul Auster. Overalt går bevægelsen Ind i det amerikanske, men indfaldsvinklerne er mangfoldige som landet og kulturen selv. Bogen er blevet til over 10 år, hvor forfatteren løbende har skrevet om amerikansk kultur.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er. Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

’Ib Spang Olsens ABC’ er beretningen om en af Danmarks mest kendte og elskede tegnere, der døde i 2012. Søren Vinterberg fortæller om tegnerens liv, værk og tid i denne rigt illustrerede bog med mere end 200 gengivelser af Ib Spang Olsens billedbøger, rejsebøger, bogomslag, bladtegninger, plakater, rumudsmykninger m.v.

Et halvt århundredes generationer af danske børn er flasket op med vrøvleversene i ’Halfdans ABC’ med de kongenialt fabulerende Ib Spang-billeder. Den ’Lille dreng på Østerbro’ voksede op i takt med opbygningen af den danske velfærdsstat og tegnede dens krønike. Gennem syv årtiers uafbrudt produktivitet illustrerede han både til Halfdan Rasmussens børnerim og hans erotiske digte om Nannette, ligesom han satte billeder til stribevis af andre digteres ord lige fra Tove Ditlevsen til Søren Ulrik Thomsen. Han både skrev og tegnede billedbøger selv og modtog adskillige priser for dem. Han fortalte i ’løbende streg’ direkte på tv-skærmen, skabte tv-julekalender og teaterstykker for børn og skrev lune, kloge erindringer for voksne.

I årene 1750-1850 lægges grunden til nutidens selvfordoblende refleksionsformer i litteraturen og billedkunsten. Professor Klaus P. Mortensen foretager i "Spejlinger" seks repræsentative nedslag i kunsten, der viser udviklingen fra guddommelig skaberkraft til menneskelig selvrefleksion. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Arbejderknægten, gøgleren, kunstneren og oprøreren Erik Clausens personlige historie om en kulørt og knubbet opvækst i Sydhavnen og på stenbroen i efterkrigstidens Danmark som en del af "Det dårlige selskab".

Fortællingen bygges i al væsentlighed kronologisk op og falder i to dele:
Første del: Opvækst og oprør
Eriks barndom (f. marts 1942) og opvækst i Sydhavnen, familien (jævn folk), velfærdsstatens indførelse, læreplads og svendebrev som maler. Den første tid om kunstmaler og mødet med kvinden i hans liv, Pernille, på Krogerup Højskole.
Anden del: Kærlighed og kunst
Ægteskabet med Pernille (g. 1966), børnene Emil og Louise, mødet og det langvarige samarbejde med det dårlige selskab - Leif Sylvester Petersen, Lim Larsen og Peter Ingemann. Om tiden med Troels Trier i Røde Mors Rockcirkus, gadeteater, Cirkus Casablanca, Clausen og Petersen og alle Clausens film.

Om medforfatteren:
Kirsten Jacobsen er journalist og har tidligere skrevet bøger om Poul Svanholm, Mads Øvlisen, Peter Aalbæk Jensen, Lars Løkke Rasmussen og samtalebogen "På livet løs" mellem Lise Nørgaard og Birthe Rønn Hornbech.