Søgeresultater: 218

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.

Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?

I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.

Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

"Er man lærer, bibliotekar eller på anden vis formidler af litteratur, tænker man ofte over ... hvordan få de unge begærligt til at bide i litteraturens æble? I dag udkommer det enkle svar på dette spørgsmål: Giv dem Per Pettersons artikelsamling om litteratur, 'Månen over porten'. Møder man denne bog på det rette tidspunkt i livet, kan man næppe undgå at blive draget mod bøgernes verden og muligvis få sit liv ændret ... Læs og bliv oplyst - og genkendt." Kristeligt Dagblad 5 stjerner Politiken og Ekstrabladet

Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.

9. klasse har fået en ny lærer, som læser højt for dem. "Han kan godt lide os," sagde drengen. "Hvordan ved du det?" spurgte moderen. "Han læser højt." En anden beskriver samme følelse: ”Når vores lærer læser højt, føles det dejligt inden i." Med få ord, siger det alt. Højtlæsning styrker den selvstændige læsning, men den erstatter ikke selvstændig eller individuel læsning. Højtlæsning fremmer læsning. Nogle forældre tror, at de forstyrrer deres børn ved at højtlæse deres lektier. Det kan også være, de tror, at de ikke behøver eller må fortsætte med at højtlæse, når deres børn selv kan læse. En højtlæsningssituation giver nærhed, og nærhed til barnet er vigtig. Fællesskab mellem børn og forældre er værdifuldt. At lytte er at deltage. At fortælle er at give. Når vi lytter til højtlæsning, skaber vi indre billeder. Vi fantaserer og er aktive. Sammen med højtlæsningen får vi alt det, vi ikke tænker på: grammatik, sætningsopbygning, genrekendskab, ordforråd og ordbetydning. Det er en vej ind i skriftsproget, som fremmer læsning. Man skal læse højt, fordi det er sjovt, og fordi der bliver skabt nærhed og relation. Når vi lytter rykker vi os nærmere mod hinanden. Bogen henvender sig til forældre og lærere og giver konkrete forslag til, hvordan man kan bruge højtlæsning på mange forskellige måder. 1. udgave 2014.

"Andre stemmer" er en samling bestående af 30 forfatterportrætter, interviews og såkaldte værkstedssamtaler, der giver et indblik i forfatteres arbejde og liv.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje". Herudover har han både skrevet romaner og fagbøger.

Er Den store fortælling død eller lever den stadig som tilværelsesforståelse og referenceramme? Brønnum gennemgår de store litterære værker til belysning af den kulturhistoriske arv.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

Knud Sørensen skildrer Blicher i lyset af hans opvækst på landet og hans nære forhold til faderen. Udgangspunktet er ikke kun at skrive om almuedigteren, men tillige om samfundsborgeren, der skrev for folket, om landøkonomen og samfundsdebattøren, hvis tanker om frihed ikke så meget gjaldt individet som standen og fællesskabet. - Knud Sørensen maler et andet billede af Blicher end det kendte af den fordrukne og ulykkelige hanrej på heden. Blicher var et alsidigt menneske der, ud over kristendommen og litteraturen, bl.a. interesserede sig levende for jagt, folkesagn og undervisning.

"’Den gamle digter’ kalder vi denne bog om Frederik Paludan-Müllers store, næsten ukendte roman ’Ivar Lykkes historie’. Gammel – dog, så gammel var P-M da endelig ikke, mens han arbejdede på sit omfangsrige værk: han var omkring de tres år; men han var tidligt ældet, var på en måde aldrig blevet rigtig moden."

"Den gamle digter" fortæller om Frederik Paludan-Müllers store roman "Ivar Lykkes historie", der hverken i sin samtid eller i eftertiden har opnået den anerkendelse, den fortjener. Tue og Bodil Gad fortæller om romanens tilblivelse, om dens plads i Paludan-Müllers forfatterskab, og hvad den har betydet for forfatteren selv. Bogen analyserer "Ivar Lykkes historie" litterært såvel som i forhold til dens samtid og lader endelig den store roman komme til sin ret. Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Igennem hundredvis af år har forfattere og digtere ladet sig inspirere af København, skrevet om byen, til byen og i byen. "Alligevel så elsker vi byen" fortæller om nogle af de værker, hvori København optræder som et særligt litterært motiv, og beskriver de forskellige syn, bestemte digtere og epoker har haft på København, københavnere og københavnerliv. Bogen beskriver store forfattere og digtere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Jørgen Gustava Brandts fortolkninger af den elskede hovedstad og det liv, der gennem århundreder har pulseret igennem den. Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst.