Søgeresultater: 60

Edvard Brandes‘ "Æstetiske studier" er en samling af den store litteraturkritikkers afhandlinger og karakteristikker af det sene 1800-tals mest prominente forfattere som Henrik Ibsen, Paludans Müller og M. Goldschmidt.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

Knud Sørensen skildrer Blicher i lyset af hans opvækst på landet og hans nære forhold til faderen. Udgangspunktet er ikke kun at skrive om almuedigteren, men tillige om samfundsborgeren, der skrev for folket, om landøkonomen og samfundsdebattøren, hvis tanker om frihed ikke så meget gjaldt individet som standen og fællesskabet. - Knud Sørensen maler et andet billede af Blicher end det kendte af den fordrukne og ulykkelige hanrej på heden. Blicher var et alsidigt menneske der, ud over kristendommen og litteraturen, bl.a. interesserede sig levende for jagt, folkesagn og undervisning.

Med udgangspunkt i Martin A. Hansens dagbøger har Bjarne Nielsen Brovst skrevet en bredt anlagt fortælling, som følger digteren i tiden op til og under 2. verdenskrig.

Krigsårene var hårde år. Som alle andre danskere havde Martin A. Hansen bekymringer om at skaffe brændsel og mad til familien. Men han kæmpede også med følelsen af som aktiv i modstandsbevægelsen at være ansvarlig for tab af menneskeliv. Desuden led Martin A. Hansen af konstant hovedpine, som førte ham ud i et tiltagende pillemisbrug. Men samtidig blev krigens sidste år også Martin A. Hansens mest produktive år som forfatter. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere – heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Anden del af Ole Wivels erindringsmotiver starter, da Wivel indtræder i Gyldendals direktion. Men værket er hverken en biografi eller handler om forlagshistorie. Det er en personlig skildring af Wivels oplevelser i en forlagsbranche, der var under omvæltning fra 1954. Vi hører blandt andet om hans venskaber med en lang række store personligheder såsom Karen Blixen, Martin A. Hansen og Poul La Cour. Derudover skriver Wivel om sit eget og familiens forhold til Skagen - et sted som har påvirket mange af hans skriverier.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Den britiske forfatter George Orwell (1903-1950) står blandt andet bag de ikoniske romaner "Kammerat Napoleon" og "1984", der på hver sin måde advarer mod det totalitære regimes rædsler. Efter en opvækst i de britiske kolonier i Asien, forlod George Orwell en lovende politisk karriere i Burma for at vende tilbage til England og starte sin forfattervirksomhed, der helt fra starten var præget af et enormt politisk engagement.

George Orwells romaner er kendt vidt og bredt som klassikere inden for den dystopiske litteratur, men forfatteren selv er i de flestes øjne forblevet mere eller mindre anonym. Toni Liversages bog er en spændende introduktion til hans liv såvel som hans værker, der kun vinder ved at blive læst i sammenhæng med hinanden.

Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Forfatter og digter Lise Sørensens bog om Mathilde Fibiger (1830-1872), der blev berømt i sin samtid for skandaleromanen "Clara Raphael" og for sine banebrydende feministiske synspunkter.

Denne bog er ikke en klassisk biografi og på mange måder er "Den nødvendige nedtur" i lige så høj grad en skildring af den kvinde, der skrev den, som den kvinde, den handler om. Det er en bog om et liv, der skriver om et andet liv, der engang skrev.

Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

"Mathilde Fibiger bliver gennem Lise Sørensen en aktuel mulighed i dag. Det er en følsom og meget intens og personlig bog, Lise Sørensen har skrevet. Det er også en fornyelse af en agtværdig gammel genre, den litterære biografi - men hvilken!" Mette Winge, Berlingske Tidende

""Den nødvendige nedtur" er en bog i både den unge og den gamle Mathilde Fibigers ånd. Skrevet på idealisme og nøgtern indsigt. Dens dybeste motivering er den stadig eksisterende kvindekamp, som nu udkæmpes på alle fronter." John Chr. Jørgensen, Politiken

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

"Kraft, som ikke bruges, vender sig destruktivt indad, som vædderens horn, der, når de ikke slibes i bestandige kampe, vokser ind i dyrets hjerne og dræber det."

Således skriver Karen Blixen om den enorme psykiske og kreative kraft, der i så overvældende grad var til stede i hende, og som hun konstant måtte bruge ved at påtage sig overmenneskeligt store udfordringer. Det er denne potentielt destruktive kraft, der er udgangspunktet for Anders Westenholz’ bog "Kraftens horn".

Anders Westenholz gør op med de myter, Karen Blixen skabte omkring sig selv, og som eftertidens litteraturforskere har holdt i live. Med tidligere utilgængeligt materiale forsøger han at renskrive myten om Karen Blixen og hendes afrikanske farm.

Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

Knud Sørensens egen snurrige rejse- og litteraturfører til egnene omkring Limfjorden, hvor han beskriver en række forfattere og deres særegne tilknytning til specielle steder i området. Knud Sørensen omtaler bl.a. Aakjær på Jenle, Thit Jensen og Johannes V. Jensen fra Farsø, Hans Kirk i Harboøre osv. osv. Her er biografiske oplysninger, anekdoter, egnsbeskrivelser m.m. samt, som en ekstra service, angivelse af afstand mellem de enkelte steder.