Søgeresultater: 63

Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Historier om Amerika er den første brede gennemgang på dansk af nyere amerikansk litteratur – fra 1980 til i dag. USA har altid fostret en særdeles rig og livskraftig litteratur, og de seneste 30 år er ingen undtagelse. Vietnamkrig og miljøkatastrofer, yuppiekultur og kernefamilie i krise, politisk puritanisme og terror i nationens hjerte: Det er alt sammen til stede hos de amerikanske forfattere, og man får næppe et sandere billede af USA end det, man kan stykke sammen af denne mangfoldighed af stemmer og fortællinger. Historier om Amerika præsenterer de vigtigste strømninger, tendenser og forfattere fra 1980 og frem til i dag, en periode, som ikke tidligere har været beskrevet på dansk. Bogen er bredt formidlende, men går også i dybden med sine emner. Den kan således både bruges som generel introduktion til perioden og som en vejviser for alle dem, der i forvejen læser ny amerikansk litteratur, men som gerne vil dybere ind i stoffet. Om bogens forfattere
 Historier om Amerika er skrevet af en række eksperter i amerikansk litteratur fra både den journalistiske og akademiske verden. 
Bogen er redigeret af Michael Bach Henriksen (cand. mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier og kulturredaktør på Kristeligt Dagblad) og Tonny Vorm (cand. mag. i amerikanske studier, litteraturkritiker ved Dagbladet Information og redaktionschef på magasinet Euroman).

Johannes Møllehave er en af vor tids store folkekære fortællere, og denne gang er det nobelpristageren Johannes V. Jensens HIMMERLANDSHISTORIER, der er omdrejningspunktet. Møllehave fortæller og fortolker af hjertets lyst – sprudlende og livfuldt – og man bliver som altid klogere undervejs. Møllehave viser blandt andet i denne bog, hvordan Johannes V. Jensens mesterlige og uforglemmelige historier fra Himmerland er inspireret af de islandske sagaer.

Himmerlandshistorier udkom for første gang i 1910, og fortællingerne er et højdepunkt i dansk litteratur.

Johannes Møllehaves levende læsninger af Himmerlandshistorier er smukt illustreret af Mette Dreyer.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

En verden i ord er en fascinerende samtalebog mellem en af USA's største nulevende forfattere Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Inge Birgitte Siegumfeldt.. Samtalerne har fundet sted over tre år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. Bogen indeholder en række afsløringer, der ikke hidtil har været kendt af offentligheden, som fx at Paul Auster ikke anser sig selv for at være en postmoderne forfatter, skønt han ofte bliver kaldt det. En verden i ord er en bog, der er fuld af overraskelser, og dialogformen gør den både levende og vedkommende.

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes’ portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er. Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

H.C. Andersen var en rejsende og så sig selv som en rejsende. Han identificerede sig med rejsens udfordringer og bevægelser, både fysisk, eksistentielt, socialt og kunstnerisk. Andersen var ikke bare et rastløst gemyt. Han var en søgende kunstner, der bevægede sig over grænser og var i bevægelse stort set hele sit liv. Johs. Nørregaard Frandsen har i en årrække været leder af H.C. Andersen Centret, og som han læser den verdensberømte digter, skildrer Andersen selve det menneskelige netop i rejser.

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt.

Vi mennesker vil forme fremtiden med fornuft og lidenskab, men vi styrer i virkeligheden mindre, end vi tror. – For kulturforskeren Steen Beck er det en af de store tilbagevendende pointer hos Pontoppidan: "Hans karakterers nutid spændes ud mellem en fortid, som altid er nærværende i deres voksne sind, og en fremtid, der aldrig bliver, som de forestiller sig." Bogen er en guide til Pontoppidans spørgsmål: Hvem er du selv, du, som læser denne bog?