Søgeresultater: 281

Edvard Brandes‘ "Æstetiske studier" er en samling af den store litteraturkritikkers afhandlinger og karakteristikker af det sene 1800-tals mest prominente forfattere som Henrik Ibsen, Paludans Müller og M. Goldschmidt.

"Er man lærer, bibliotekar eller på anden vis formidler af litteratur, tænker man ofte over ... hvordan få de unge begærligt til at bide i litteraturens æble? I dag udkommer det enkle svar på dette spørgsmål: Giv dem Per Pettersons artikelsamling om litteratur, 'Månen over porten'. Møder man denne bog på det rette tidspunkt i livet, kan man næppe undgå at blive draget mod bøgernes verden og muligvis få sit liv ændret ... Læs og bliv oplyst - og genkendt." Kristeligt Dagblad 5 stjerner Politiken og Ekstrabladet

"Tankerne om langdistanceløb og tankerne om romanskrivning, personlige mål og udholdenhed væver sig vellykket sammen for Murakami ... Hæsblæsende!" Weekendavisen

"Andre stemmer" er en samling bestående af 30 forfatterportrætter, interviews og såkaldte værkstedssamtaler, der giver et indblik i forfatteres arbejde og liv.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje". Herudover har han både skrevet romaner og fagbøger.

I ly af de forfattere, som alle – eller de fleste – kender, findes en frodig underskov af digtere og fortællere, som meget vel kan have en stor betydning lokalt eller i en bestemt periode, måske i en særlig situation, men som ellers er ukendte eller glemt af den læsende offentlighed. Denne bog fortæller om seks sådanne ‘glemte‘ forfattere – Anna Christiane Lauterup Ludvigsen, N.J.K. Thornum, Lorents Borst, Lucie Hørlyk, Hansigne Lorenzen og Nicolai Svendsen. Forfattere, der på mere end én måde havde betydning, dengang de levede, og som alle har det tilfælles, at de havde deres udspring eller fik deres virke i de vestsønderjyske egne. Fælles for dem er også, at deres liv rummede dramatiske højdepunkter og oplevelser ud over det sædvanlige. De var forfattere, men de deltog også på anden måde aktivt i samfundets liv. De prægede i høj grad deres omgivelser, og selv var de mærket af de spændinger og grænser, som omgav dem på forskellig måde, religiøst, racemæssigt, videnskabeligt, pædagogisk og ikke mindst nationalt. Det er mennesker, som også har noget at sige i vor tid. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

Knud Sørensen skildrer Blicher i lyset af hans opvækst på landet og hans nære forhold til faderen. Udgangspunktet er ikke kun at skrive om almuedigteren, men tillige om samfundsborgeren, der skrev for folket, om landøkonomen og samfundsdebattøren, hvis tanker om frihed ikke så meget gjaldt individet som standen og fællesskabet. - Knud Sørensen maler et andet billede af Blicher end det kendte af den fordrukne og ulykkelige hanrej på heden. Blicher var et alsidigt menneske der, ud over kristendommen og litteraturen, bl.a. interesserede sig levende for jagt, folkesagn og undervisning.

Med udgangspunkt i Martin A. Hansens dagbøger har Bjarne Nielsen Brovst skrevet en bredt anlagt fortælling, som følger digteren i tiden op til og under 2. verdenskrig.

Krigsårene var hårde år. Som alle andre danskere havde Martin A. Hansen bekymringer om at skaffe brændsel og mad til familien. Men han kæmpede også med følelsen af som aktiv i modstandsbevægelsen at være ansvarlig for tab af menneskeliv. Desuden led Martin A. Hansen af konstant hovedpine, som førte ham ud i et tiltagende pillemisbrug. Men samtidig blev krigens sidste år også Martin A. Hansens mest produktive år som forfatter. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere – heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Anden del af Ole Wivels erindringsmotiver starter, da Wivel indtræder i Gyldendals direktion. Men værket er hverken en biografi eller handler om forlagshistorie. Det er en personlig skildring af Wivels oplevelser i en forlagsbranche, der var under omvæltning fra 1954. Vi hører blandt andet om hans venskaber med en lang række store personligheder såsom Karen Blixen, Martin A. Hansen og Poul La Cour. Derudover skriver Wivel om sit eget og familiens forhold til Skagen - et sted som har påvirket mange af hans skriverier.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst.

H.C. Andersen er Danmarks mest berømte forfatter og kendt i hele verden. Alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting om, hvem han var som person.

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.