Søgeresultater: 46

"Hvorfor skriver man sine memoirer? Måske for at søge sin baggrund og sin egentlige identitet. For mig også i et rent praktisk ærinde, nemlig at give svar på de utallige spørgsmål, som en trofast læserkreds, og fremfor alt en række skoleelever, ustandselig stiller i deres breve.

Jeg er mig bevidst, at jeg derved har sat mig mellem to stole. Jeg har villet skrive en enkel og letfattelig bog, som også henvender sig til et ungdommeligt publikum, samtidig med at jeg har forsøgt at skildre mine akademiske studieår og min beskæftigelse som lærer og gymnasierektor."

– Dagmar Lange/Maria Lang

Svenske Dagmar Lange har opnået enorm succes som krimidronning under pseudonymet Maria Lang. I sine erindringer fortæller hun om balancen mellem virket som akademiker, rektor og lærer og sit andet liv som forfatter, og hvilke sider af hendes identitet der ligger hvor. Bogen tager udgangspunkt i en lang række spørgsmål, som forfatteren er blevet stillet gennem fanbreve i årenes løb.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

Diana Benneweis fortæller i sin selvbiografi "Alting har sin pris" om sit usædvanlige og begivenhedsrige liv som cirkusprinsesse og cirkusdirektør for Cirkus Benneweis. Men "Alting har sin pris" er også fortællingen om den psykiske sygdom, der har spillet en stor rolle i hendes liv, og som har gjort hende rig på erfaringer med, hvordan man kan se modgang i øjnene med åbenhed og håb.

Diana Benneweis (f. 1947) var i en lang periode direktør i Cirkus Benneweis, som har været i hendes families eje siden dets begyndelse i 1887. Diana Benneweis har endvidere skrevet selvbiografier om sit farverige og til tider hektiske liv som cirkusdirektør og –prinsesse og sine erfaringer med en alvorlig psykisk lidelse.

"Bogens titel, "Alting har sin pris", er betegnende for den bevidsthed, der bærer den. Man er i flot, modent og varmt selskab med Diana Benneweis, en kvinde der først og fremmest synes styret af stolthed og ansvar." – Politiken

""Alting har sin pris" er vores cirkusdronning, Diana Benneweis‘, beretning om sit farverige liv. Et patchwork-tæppe af gode oplevelser, mærkelige oplevelse, og oplevelser der gav sår i sjælen.

"Alting har sin pris" har været en trøst for mange og en hjælp til at få fat i livet igen, både for de pårørende og for de mennesker, som på et tidspunkt i deres liv lider af en behandlingskrævende psykisk sygdom.

"Alting har sin pris" handler om et svært kvindeliv, men også om en overlever, der ved, at vi ikke kan ændre på de oplevelser, vi har haft. Men vi kan være med til at forme det, der skal ske i dag og i morgen.

Nogle lærer af lidelse, men kun hvis de ikke opmuntrer eller graver sig ned i det negative. Man kan vende sig mod lyset og prøve at befri sig selv ved at hjælpe andre ved åbenhed. Det gør Diana i denne bog.

"Alting har sin pris" er en bevægende beretning om det værste og bedste i livet." – Jana Aamund

Erindringer fra Katja K's liv som en af de største danske pornoskuespillere fra 1990'erne, og hendes oplevelser som skuespiller i USA. Det er samtidig et unikt indblik i pornobranchen - og hvad der fik hende til at stoppe sin karriere.

Henrik List (f. 1965) er en dansk forfatter og journalist, der har skrevet både fag- og skønlitteratur. List fik sin litterære debut i 1984 med "Udbrud", og har primært beskæftiget sig med sub- og ungdomskultur, og arbejdet som kulturjournalist for Berlingske Tidende.

Da hun fyldte 62, var hun overbevist om, at hendes karriere havde toppet. Og det var egentlig okay. Hvem ville ikke være tilfreds med årtiers succes som danser og koreograf? Men tilværelsen skulle vise sig at have endnu et es i ærmet til Britt Bendixen. En opringning fra TV 2 og en opfordring til at blive dommer i danseprogrammet Vild Med Dans gjorde den tidligere Danmarksmester landskendt og højtelsket af seerne – nu på 14. sæson. Britt Bendixen fortæller her med åbent hjerte, humor og selvironi om sit liv, fra hun fødes i Husum under Anden Verdenskrig og som toårig på et hængende hår overlever meningitis. Det er historien om at vokse op på en danseskole, hvor hun opdrages af to for tiden usædvanligt selvstændige kvinder, moren og mormoren, efter levereglerne ’Hvem som helst kan hvad som helst’ og ’Et lyst sind er en viljesag’. Om at vinde sejre på stribe, charmere sig ind på en balletskole i Cannes og danse for Grace Kelly og Fyrst Rainier. Og det er historien om en lang karriere som danser, danselærer og koreograf inden for tv og musicals – og om de koryfæer, hun møder på sin vej. Et lyst sind – er ofte en viljesag handler om, hvor langt man kan komme med en kombination af livsglæde, held og viljestyrke – også når livet indimellem modarbejder én med en modstand, der kan synes uoverkommelig. Som når man mister dem, man elsker. Det er en bog, der er ligesom Britt Bendixen – varm og sjov og med en livskraft, der smitter og forplanter sig til alle omkring hende. Og om at beslutte sig for, at livet er fantastisk, om at møde den store kærlighed to gange og om at gå i zebrastribet bikini, selvom man har passeret de 70.

Den danske maler Carl-Henning Pedersen (1913-2007) fortæller i en lang række interviews med Ninka om sin fattige barndom, sine første forsøg med kunsten og mødet med maleren Else Alfelt, der fik så afgørende betydning for hans liv. Han fortæller om sine kollegaer og den spændende periode i den danske kunsthistorie, som han selv var en af de skabende kræfter bag. Carl-Henning Pedersen var en af de ledende skikkelser inden for Cobra-bevægelsen og har i det hele taget haft stor indflydelse på dansk kunst i det tyvende århundrede.

Den danske forfatter og journalist Anne Wolden-Ræthinge (1929-2016) – bedre kendt som Ninka – skrev i mange år for Politiken og står i øvrigt bag en lang række interviewbøger og biografier af kendte mennesker lige fra dronning Ingrid til Bille August. Anne Wolden-Ræthinge vandt Cavlingprisen i 1974.

"Jeg bliver lidt provokeret, når kvaliteten af standup skal vurderes i forhold til, om det er politisk satire. Men jeg bliver også provokeret over, at jeg overhovedet går op i det. Jeg burde være fuldstændig ligeglad, for jeg laver det, jeg synes er sjovt. Og det vigtige for mig er at undgå klichéfyldte parforholdsjokes, der tager afsæt i en kvinde, som kommer ind i lokalet og spørger: "ser min røv stor ud i den her?" – Tobias Dybvad

I "Humor på hjernen" møder vi seks af Danmarks største standuppere – Simon Talbot, Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Sanne Søndergaard, Brian Lykke og Tobias Dybvad. Hver især fortæller de, hvad der sker i deres hjerne, når humoren bliver til, hvor kommer inspirationen fra, og hvad kan standuppen bruges til ud over bare et godt grin.

Lea Holtze er freelancejournalist og har blandt andet skrevet for Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Louise Graa Christensen arbejder som journalist og kommunikationsmedarbejder ved Københavns Universitet. Sammen har de skrevet interviewbogen "Humor på hjernen" om danske standuppere.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts selvbiografi over hans barndom og ungdom.

I biografen fortæller Elith Reumert om sin opvækst, hvordan han fik interesse for skuespil, om debutten på teaterscenen og hvordan han efterhånden fik slået sit navn fast som en af tidens unge talenter.

Læs også efterfølgeren om Elith Reumerts mange år ved teateret.

Elith Reumert (1855-1934) var en dansk skuespiller og forfatter. I samtiden var han mest kendt for sine præstationer på scenen, om end han både skrev skuespil, romaner og historiske biografier om guldalderens mere eller mindre kendte personligheder. Elith Reumert er ophavsmand til den livlige julekomedie "Nøddebo Præstegård", om den sprælske student Nicolai, der sammen med sine to ældre brødre tager på juleferie hos en præst i Nøddebo i Nordsjælland. Komedien er et af de mest spillede skuespil i dansk teaterhistorie.

Det her er fortællingen om det tidligere imperium, der engang ville eje hele verden, men nu ikke engang vil være med i det europæiske fællesskab, og om den rolle fodbold spiller for dets indbyggere. Men det er også beretningen om, hvad Storbritannien som fodboldnation har givet mig i løbet af min ungdom og voksenliv: en selvrespekt, en styrke og et perspektiv, som jeg i lang tid ikke ejede herhjemme, og, i de senere år, overskud og luft til at være den ægtemand og familiefar, som jeg ønsker at være. I denne bog beskriver og forklarer jeg min egen afhængighed af britisk bold & bryg. Jeg ved, at mange andre danske mænd også har brug for jævnlige, eskapistiske udflugter til regnvåde, engelske stadioner i skyggen af forhutlede industribyers rygende skorstene. En af dem er min bedste ven, som jeg forsøger at ‘medicinere’ med rejser til Storbritannien. Han er en af de lads, som du kan møde i denne bog. Og hvis du, som jeg gør, foretrækker London, Manchester eller Liverpool frem for Amsterdam, Rom eller Barcelona, vil du helt sikkert også møde dig selv. - Thomas Gravgaard

"Helte og hyklere" er sportsjournalisten Jørn Maders personlige beretning om femten års oplevelser med Tour de France og andre store sportsbegivenheder.

Det er beretningen om helte og hyklere; om Riis, Rolf og Skibby; om Fignon, Indurain og alle de andre; om et triumfår Tour de France, et kikset VM og et morsomt OL; om studieværter, stjerner vandbærere; om gode ben og dårlige undskyldninger; om digtning og doping; den musiske nødvendighed – og om personlige op- og nedtoure undervejs ...

"Helte og hyklere" er forsynet med et forord af Jørgen Leth.

Jørn Mader (f. 1947) er uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende og har efterfølgende arbejdet for Fyns Amts avis, Politiken og Danmarks Radio. I 1988 begyndte han som kommentator på Tour de France sammen med makkeren Jørgen Leth. Jørn Mader har udgivet flere bøger om fodbold, cykling og andre sportsgrene.

I dag må jeg nok indrømme, at hovedrollernes tid er ved at være forbi. Livet som skuespiller har haft nogle følgevirkninger for mig og for mine omgivelser. Der var en periode efter min depression, hvor jeg var nødt til at redefinere mig selv som menneske. Jeg var simpelthen løbet tør for de gode numre i den revy, jeg kaldte mit liv. Men dybest set er jeg en lys person. Mørket har ikke fyldt meget i mit liv. Og da jeg endelig stod nede på gaden, kunne jeg se, at livet fortsatte. En dame på Vesterbrogade fik øje på mig og gik durk ind i en lygtepæl. Jeg sprang tilbage for at hjælpe hende – og kunne pludselig se komikken. Kort tid efter blev jeg udskrevet. Og tog til mig, hvad Erling Schroeder sagde: ”Der findes ikke små roller, kun små skuespillere.”

Bille August er en af filmverdenens største fortællere, hvilket bl.a. "Pelle Erobreren", "Den gode vilje" og "Åndernes hus" vidner om.

I denne bog beretter han om sit liv og sine film til Politikens Anne Wolden-Ræthinge, bedre kendt som Ninka.

Hudløst ærligt får vi historien om han barndom og ungdom, hans kærlighedsliv og hans børn. Og ikke mindst historien om disciplinen, sliddet, dramaet og glæden bag hver films årelange tilblivelse.

Bogen har forord af Max von Sydow og slutter med, at Meryl Streep, Jeremy Irons, Glenn Close, Isabel Allende, Pernilla August, Ghita Nørby og Bille Augusts klipper, fotograf, scenograf og sekretær fortæller om deres samarbejde med filmskaberen og personen Bille August.

Den danske forfatter og journalist Anne Wolden-Ræthinge (1929-2016) – bedre kendt som Ninka – skrev i mange år for Politiken og står i øvrigt bag en lang række interviewbøger og biografier af kendte mennesker lige fra dronning Ingrid til Bille August. Anne Wolden-Ræthinge vandt Cavlingprisen i 1974.

I denne selvbiografiske roman foretager forfatter Poul Ørum en rejse tilbage til flere fortider.

Nogle fjernere end andre. Umiddelbart er bogen en skildring af hans rejse til den indonesiske øgruppe Molukkerne, der er hjemsted for paradisfuglen. Men også barndomsøen Fanø bliver besøgt i denne tilbagerejse. En rejse, der både fortæller historien om manden og forfatteren Poul Ørum og historien bag hans mange historier.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.