Søgeresultater: 281

I "Mellem bøger og portrætter" tager Harald Herdal læseren med indenfor hos en række af Danmarks fremmeste tænkere og digtere. Et historisk nedslag i den danske kulturarv repræsenteret ved blandt andre Johanne Louise Heiberg, Søren Kierkegaard og Adam Oehlenschläger. Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Bogen her handler om ureglementerede læsninger af litteratur. Den tager afsæt i hvordan forfattere læser, og udvikler ideer om at læse derudfra. Den undersøger måder at læse på som ligger ude på overdrevet. Det er derude konventionerne udfordres. Det er derude vi finder svarene på hvordan vi skal læse litteratur i det ikke længere helt nye årtusind. Læs bare løs.

JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden.

JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er. Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.

H.C. Andersen havde stor kærlighed til teaterverdenen, og hans dagbøger rummer et væld af iagttagelser om skuespillere, scenografi og replikker fra forestillinger i Paris, London, Wien, Berlin og ikke mindst København, hvor han gik i teatret næsten hver aften.

H.C. Andersen rejste 1831-1875 på 29 udlandsrejser og besøgte 21 lande og gik gerne I teatret fem gange om ugen. I København gik han ofte i flere teatre på samme aften for at se sine yndlingsscener.

Med omfattende citater fra H.C. Andersens 4.500 sider dagbøger dokumenterer Bente Gjelten en ikke så kendt side af H.C. Andersen, som i sin ungdom higede efter at stå på teaterscenen. Først som balletdanser på Det Kongelige Teaters danseskole og senere på teatrets syngeskole, hvorfra han blev fyret, da hans stemme gik i overgang. Derefter læste han hos en skuespiller, men måtte opgive også den métier. Fra 1829 slår han sit navn fast som teaterdigter og oversætter. H.C. Andersen betragtede selv sine værker for teatret for den betydeligste del af sin produktion.

Bogen er opdelt i tre dele: 1. Dannelsesårene (1820‘erne og 1830‘erne) 2. den romantiske periode frem til 1855 og 3. den realistiske tid frem til hans død I 1875.

Breve og aktstykker fra, til og om dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i perioden 1806-1825.

Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er blevet til – om en cocktail, hvis primære ingredienser er blod og sved. Men det handler også om tårerne; om hvordan Kings trang til at skrive hjalp ham genne følgerne af en fatal bilulykke i 1999, som nær havde kostet ham livet. Og sidst men ikke mindst fortæller King os alle, at der er muligt; du kan skrive.

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!" Om forfatteren Johnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

Historier om Amerika er den første brede gennemgang på dansk af nyere amerikansk litteratur – fra 1980 til i dag. USA har altid fostret en særdeles rig og livskraftig litteratur, og de seneste 30 år er ingen undtagelse. Vietnamkrig og miljøkatastrofer, yuppiekultur og kernefamilie i krise, politisk puritanisme og terror i nationens hjerte: Det er alt sammen til stede hos de amerikanske forfattere, og man får næppe et sandere billede af USA end det, man kan stykke sammen af denne mangfoldighed af stemmer og fortællinger. Historier om Amerika præsenterer de vigtigste strømninger, tendenser og forfattere fra 1980 og frem til i dag, en periode, som ikke tidligere har været beskrevet på dansk. Bogen er bredt formidlende, men går også i dybden med sine emner. Den kan således både bruges som generel introduktion til perioden og som en vejviser for alle dem, der i forvejen læser ny amerikansk litteratur, men som gerne vil dybere ind i stoffet. Om bogens forfattere
 Historier om Amerika er skrevet af en række eksperter i amerikansk litteratur fra både den journalistiske og akademiske verden. 
Bogen er redigeret af Michael Bach Henriksen (cand. mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier og kulturredaktør på Kristeligt Dagblad) og Tonny Vorm (cand. mag. i amerikanske studier, litteraturkritiker ved Dagbladet Information og redaktionschef på magasinet Euroman).

DEN BRITISKE FORFATTER OG NOBELPRISTAGER Rudyard Kipling (1865 – 1936) har skrevet mesterværker som Junglebogen og Kim, der er at finde i de flestes bogreoler. Hans universer er farverige, men samtidig klæber et anderledes broget eftermæle til ham. Han betragtes ofte som fortaler for en eurocentrisme, man i dag er skeptisk over for. I personen Kipling kombineres det hjertevindende med det dybt kontroversielle, og hans selvbiografi er en fascinerende læseoplevelse. Lidt om mig selv er den original fortællers historie om sit eget liv. Rudyard Kipling blev født i Indien, det britiske imperiums kronjuvel, af britiske forældre og voksede op på den anden side af jorden. Han blev sendt til England for at gå på kostskole, før han som 17-årig vendte tilbage til Indien som journalist og håbefuld forfatter. Da han var parat, vendte han hjem til Vesten og en ventende berømmelse. Kiplings selvbiografi skildrer en ydmyg forfatters syn på sig selv, sin omverden og sin kunst. Samtidig er den et eksempel på det britiske imperiums til tider mindre ydmyge syn på resten af verden i starten af det 19. århundrede.