Søgeresultater: 37

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Starten på kunsten" er redigerede interviews med ni kendte kunstnere, som forsøger at svare på, hvorfor og hvordan de blev kunstnere.

E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.

»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«
Fra forordet.

Skriv ikke alt, hvad du kan huske, men det, du ikke kan glemme. Det er et af Marie Østergaard Knudsens gode råd i bogen Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Det er en enkel håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive de historier fra dit liv, som du ikke kan glemme. Historier, som dine omgivelser gerne vil læse og som dine børn, børnebørn og nære kan have til eftertiden.

Bogen er bygget op af tre dele:

- Sådan gør du.

- Øvelser.

-Eksempler på erindringshistorier.

Fortæl dit liv beskriver, hvordan du kan gribe dine erindringer an, giver dig gode eksempler og praktiske skriveøvelser, som både styrker dit sprog og din fortælleglæde. Bogen rummer også flere længere eksempler på erindringer i forskellige genrer, som er hentet fra Marie Østergaard Knudsens praksis. Hun har i en årrække afholdt kurser i kunsten at skrive sine erindringer.

Joey Barton er måske ikke den mest kendte engelske fodboldspiller i Danmark. Men tag ikke fejl. Enhver dansk fodboldelsker kender denne karismatiske fodboldspiller med sine meningers mod. Kort tid efter den udkom i England udkommer Joye Bartons biografi "No Nonsense" nu på dansk med titlen "Lige på og hårdt" - en titel, der på mange områder opsummerer Bartons karriere, som en hårdtslående spiller, der har været på kant af både med- og modspillere, sine klubber og loven.

Hele sit liv har Erik Aschengreen været tæt forbundet med dansen og teatrets verden. Nu har han skrevet tyve personlige erindringsessays fra han som niårig dreng i 1940’ernes København samlede på autografer uden for teatrene eller opsøgte kunstnerne privat, til han i 2015 holdt foredrag om August Bournonville i New York og introducerede en gruppe unge dansere fra Den Kongelige Ballet.

Bogen kommer vidt omkring. Erik Aschengreen tager læseren med til Paris, hvor han har haft en kvistlejlighed i 40 år og kender Pariseroperaen så godt som Det Kongelige Teater. Han fortæller om at være rejsende i Bournonville over alt i verden, om at være tæt på Bournonville-traditionen, om at være kritiker, da den ny dans holdt sit indtog og om den svære kunst at interviewe kunstnere. Om at undervise i dans på Det Kongelige Teaters Balletskole og introducere dans som fag på Københavns Universitet.

Der er endvidere portrætter af personligheder, Erik Aschengreen har kendt som Flemming Flindt, Elsa Marianne von Rosen og Nini Theilade. Men bogen handler ikke kun om de mennesker, Erik Aschengreen har mødt. Han fortæller også åbent om sin egen rejse. Fra han som ung i 1950’erne fandt ud af, at han var homoseksuel og troede, han var den eneste i verden. Til den åbenhed og forståelse, der i dag er det lykkelige resultat af frigørelsen i 1960’ og 70’erne.

”Fra et liv med dans” er både dansehistorie og en personlig beretning.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover introduceres vi for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og der gives et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.

Romance for valdhorn

Romance for valdhorn er navnet på Ole Wivels fortælling om sit eget liv lige fra sin opvækst og frem til 1989. Trilogien består af "Romance for valdhorn", "Tranedans" og "Kontrapunkt".

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene ”I Fiskens Tegn” i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

"Grænsegendarmen stempler mit pas og en tolder roder min kuffert igennem. Det foregår i et råt, sammentømret skur. Køen udenfor er lang. Vinteraftenfugtigheden siver ind og gør belysningen endnu svagere. Folk skutter sig, og langt henne på perronen kommer en pelsklædt, ruskindsbestøvlet dame fra første klasse med drager til diverse kufferter. Han er meget mager, hun tryg i sin velklædthed og vred på amerikansk.

Stemningen er besættelsestiden, over Storebælt i krigens sidste år, vise papirer og åbne kufferter for en ramponeret værnemagtsuniform i et beskidt skur. Det jeg rejser ind i er det som endnu ikke hedder Forbundsrepublikken. Det er første gang i mit liv jeg passerer en grænse, første gang jeg hører stemplernes skudlyd mod passene. Det lyder som krigen selv med sordin."

Sådan indledes Ebba Torstensons anden erindringsbog om hendes liv og levned i de første år af hendes voksenliv, og i en periode i verdenshistorien, der er plaget af krig og rygende ruiner. Forud venter forandringerne og de kulturelle forandringer, som er et vedblivende tema i Ebba Torstensons forfatterskab .

"I af god familje" er den første erindringsbog af Ebba Torstenson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Michael Valgren Andersen er et af de største talenter på den internationale cykelscene, og thyboen, hvis fornemmeste rolle er at hjælpe verdens bedste klassementsrytter, Alberto Contador til sejr, giver i denne bog et unikt indblik i, hvordan det er at være en del af cykelsportens absolutte elite.

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.

Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

Ebbe Rode var en del af dansk film og teater i mere end et halvt århundrede og nåede i den tid at arbejde sammen med mange store personligheder; Storm P., Poul Reumert, Bodil Ipsen, Liva Weel, Bodil Kjer, Osvald Helmuth, Carl Th. Dreyer, Hans Hedtoft og Niels Bohr er blot en lille del af det persongalleri, der præsenteres i erindringsbogen "Lys badet i skygger". Ebbe Rode giver os læsere et indblik i dansk teaterhistorie samt sit personlige syn på nogle af tidens store navne.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv. Ebbe Rode var søn af digteren Helge Rode og forfatterinden Edith Rode og voksede op på Frederiksberg i et kunstnerhjem, der var centrum for mange af tidens navnkundige. Han debuterede i 1931 på Dagmarteatret og medvirkede siden i en lang række teaterstykker og film. Han var skuespiller ved Det Kongelige Teater 1932-1956 og igen fra 1965.