Søgeresultater: 8

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Forfatterens (1927-1989) dagbogsoptegnelser fra Paris.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Forfatterens (f. 1929) personlige bekendelser, hans litterære og filosofiske overvejelser og inspirationer, samt om arbejdet med og færdiggørelsen af essaysamlingen "Hverken-eller".

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover introduceres vi for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og der gives et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.

Romance for valdhorn

Romance for valdhorn er navnet på Ole Wivels fortælling om sit eget liv lige fra sin opvækst og frem til 1989. Trilogien består af "Romance for valdhorn", "Tranedans" og "Kontrapunkt".

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene ”I Fiskens Tegn” i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.

Forfatterens (f. 1929) personlige bekendelser, hans litterære og filosofiske overvejelser og inspirationer.

Med „Perioder“ afslutter Villy Sørensen udgivelsen af sin dagbog fra 1953 til 1974. Optegnelsene i dette tredje bind vidner om den samfundsengagerede forfatters og næsten for populære litterats travle udadvendte arbejde, artiklernes og foredragenes tidsrøvende strøm; og de fortæller om læsningen, det enorme pensum forud for bøgerne der blev til i tresserne, f.eks. introduktionen af Marx’s ungdomsskrifter og titler som „Nietzsche“, „Kafkas digtning“ og „Schopenhauer“. Billedet af arbejdsdagene viser refleksioner over det dagsaktuelle, politiske, indimellem for dybelsen i de latinske klassikere og Villy Sørensens eget hjerteværk, novellerne. Og det viser smerten ved at få det hele til at hænge sammen, ikke mindst med en ryglidelses stadigt tilbagevendende obstruktion af det hele, forsøgt behandlet med lige dele galgenhumor og filosofiske overvejelser der skærer til benet.

Tredje del af Thorkild Hansens dagbøger, der begyndte med De søde piger (1974) og Et atelier i Paris (1990), omfatter tiden, hvor forfatteren arbejdede med det store kontroversielle værk Processen mod Hamsun (1978) om Knut Hamsuns bevægede år under og efter krigen. Vi følger Thorkild Hansens overvejelser og research under tilblivelsen af værket, den strålende modtagelse i Danmark og den bitre og meget personrettede debat, der opstod i Norge; og vi kommer tæt på privatmanden Thorkild Hansen. "En medrivende og lærerig beretning om en krævende arbejdsproces ... et afslørende indblik i Thorkild Hansens særlige psyke." - Information.