Søgeresultater: 50

Den prisbelønnede og bredt anerkendte litteraturforsker og professor F.J. Billeskov Jansen fortæller her med små erindringsglimt og referencer til sit eget livsforløb om mødet med dansk og udenlandsk litteratur. Herunder blandt andet Saxo, Ibsen, Oehlenschläger, Holberg, Kierkegaard, Dostojevskij, Pirandello og Shakespeare. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Hvorfor skriver man sine memoirer? Måske for at søge sin baggrund og sin egentlige identitet. For mig også i et rent praktisk ærinde, nemlig at give svar på de utallige spørgsmål, som en trofast læserkreds, og fremfor alt en række skoleelever, ustandselig stiller i deres breve.

Jeg er mig bevidst, at jeg derved har sat mig mellem to stole. Jeg har villet skrive en enkel og letfattelig bog, som også henvender sig til et ungdommeligt publikum, samtidig med at jeg har forsøgt at skildre mine akademiske studieår og min beskæftigelse som lærer og gymnasierektor."

– Dagmar Lange/Maria Lang

Svenske Dagmar Lange har opnået enorm succes som krimidronning under pseudonymet Maria Lang. I sine erindringer fortæller hun om balancen mellem virket som akademiker, rektor og lærer og sit andet liv som forfatter, og hvilke sider af hendes identitet der ligger hvor. Bogen tager udgangspunkt i en lang række spørgsmål, som forfatteren er blevet stillet gennem fanbreve i årenes løb.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.

»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«
Fra forordet.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Højreliberale redaktører og direktører, politisk korrekte kammerater på Folket i Bild/Kulturfront, tv-chefer og bogforlæggere – mange har forsøgt at give Jan Guillou mundkurv på, men ingen er det lykkedes for. Heller ikke den socialdemokratiske regering, som sørgede for, at han havnede i fængsel, efter at han afslørede en hemmelig efterretningsorganisation inden for forsvaret. En afsløring, som er gået over i historien som IB-affæren.  Mere end fyrre år med forbløffende journalistik, ophidsede debatter og store bogsucceser – for første gang fortæller han selv, hvordan det hele egentlig gik til. I førsteudgaven af Ordets magt og afmagt skrev Jan Guillou kun ganske lidt om sit forsøg på at afsløre KGB’s spionage i Sverige, men Expressens dokumenter og klapjagt på ham, efter bogen udkom, ændrede KGB-historien fra at være en temmelig uinter­essant historie, der var ti linjer værd, til at være en historie om svigt og løgn og journalistisk bedrag. Nu blev det en historie, der var værd at fortælle. Til nærværende udgave har Jan Guillou skrevet et nyt, langt kapitel om sagen.

"Som jeg har sagt et par hundrede gange før: jeg er overvist om at jeg var prædestineret til dramatiker.

Og jeg var overbevist om det allerede i de sidste skoleår. Ja jeg var så overbevist at jeg anså det for vigtigere å gå i teatret end å løse matematiske opgaver.

Ganske vist var der masser af andet jeg ógså havde lyst til! Mægtig lyst til!"

Soya deler ud af sine erindringer om sit lange, spændende liv og sine mange tanker og overvejelser om tilværelsen, sine egne valg og den verden, han levede i. Han er som altid både underholdende og humoristisk såvel som velovervejet og indsigtsfuld. Soya, når han er bedst! Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Syvende bind i Agnes Henningsens erindringsserie, Den rige fugl, indledes med en dramatisk skildring af en brandulykke. Livet er knap så muntert som før, og tiden omkring udbruddet af første verdenskrig er præget af spænding. Skygger over vejen er det ottende og sidste bind. Centralt her står skildringen af ægteskabet med Simon Koch. Med dette bind står Agnes Henningsens erindringsserie komplet i 4 bind i en indbundet udgave:
Bind 1: Let gang på jorden / Letsindighedens gave
Bind 2: Byen erobret / Kærlighedssynder
Bind 3: Dødsfjende - Hjertenskær / Jeg er levemand
Bind 4: Den rige fugl / Skygger over vejen

Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er blevet til – om en cocktail, hvis primære ingredienser er blod og sved. Men det handler også om tårerne; om hvordan Kings trang til at skrive hjalp ham genne følgerne af en fatal bilulykke i 1999, som nær havde kostet ham livet. Og sidst men ikke mindst fortæller King os alle, at der er muligt; du kan skrive.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.