Én ting er at lægge den rigtige strategi, en anden ting er at få den aftalt i topledelsen, men det vigtigste og sværeste er:
At få strategien til at ske.
Hvis en topledelse ikke får medarbejderne til at følge ambitionerne, er en god strategi som en flot båd, der ligger i havnen uden mandskab; den kommer ikke ud af stedet.
Følgeskab er ingen nem øvelse, det kræver entydigt lederskab og evnen til at kommunikere til den enkelte medarbejders hjerne og hjerte.
Hele organisationen skal føle, det er deres strategi. Lykkes det, bringer det virksomheden afgørende fremad.
Bogen indeholder en 6 essentielle touchdowns til selve strategiarbejdet med det sigte, at en ambitiøs strategi kan eksekveres succesfyldt i første forsøg. Desuden rummer bogen praktiske eksempler og cases til inspiration. Blandt andre fra Sparekassen Kronjylland, der er kåret 3 gange som Danmarks Bedste Arbejdsplads, fra direktionen på Hvidovre hospital og fra CEO'en på Mindshare Danmark.
Bogens 6 touchdowns er baseret på mine mere end 30 års erfaring som strategisk ledelsesrådgiver.
Succesfuld strategieksekvering er at gøre det rigtige, helt rigtigt, … når det kræves mest.