Søgeresultater: 35

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?

Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

"En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord
Frederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.

Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere er barnevognen og Tina er væk. Politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang. I 27 døgn følger befolkningen eftersøgningen, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre. Kun 13 dage efter pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet? Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?

Blå blink i bakspejlet er Kasper Holtzes dokumentariske fortælling om et liv i kriminalitet.

I 1951 blev 22 grønlandske børn skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje. De skulle påvirkes med dansk sprog og kultur, så de kunne blive spydspidser i den nye velfærdsstat, Grønland. Ved hjemkomsten fik børnene et chok: De havde glemt deres modersmål og var afskåret fra at tale med deres familier. Og i stedet for at vende tilbage til deres hjem, blev de indlogeret på Dansk Røde Kors’ nyoprettede børnehjem i Nuuk. Her indledte de nu en tilværelse som en lille, rodløs og marginaliseret gruppe i periferien af deres eget samfund. Hvert af disse børn lever nu med dybe ar på sjælen.

Tine Bryld opsøgte de tidligere børnehjemsbørn og deres familier og lader dem fortælle deres personlige og dramatiske historier om ensomhed, identitetsproblemer og det at befinde sig på skellet mellem to kulturer – om konsekvenserne ved at være en del af et socialt eksperiment.

Bogen er rigt illustreret med både arkivfotos og Per Folkvers fotos af de 22 grønlændere. Den udkom første gang i 1998.

"Opklaret" givet et unikt indblik i politiets arbejdsmetoder og efterforskernes sejre og nederlag i det ofte månedslange opklaringsarbejde. En verden, der ligger meget langt fra formiddagsbladenes hurtige spisesedler og mediernes overfladiske omtale. Historierne i denne bog: På klos hold Kreaturhandleren Med døden til følge Lylly er borte Stadiondrabet Danmarkshistoriens største kunsttyveri Liget i pyjamas Mordet i kinagrillen I løvens hule Alene hjemme

Under en storstilet politiaktion natten til den 5. september 2006 anholder Politiets Efterretningstjeneste ni unge mænd i betonbyggeriet Vollsmose. Gennem mange måneder har en civilagent infiltreret en formodet islamistisk terrorcelle, der i vrede over Irakkrigen og Muhammedtegningerne downloader bombemanualer, fremstiller sprængstof og taler om at bombe Folketinget og Jyllands-Posten. PET’s muldvarp har samlet beviser for alt. Journalist Kaare Gotfredsens bog om terrorcellen fra Vollsmose er en udførlig, prisvindende dokumentarisk bog om den første store terrorsag i Danmark i tiden efter 11. september. Det er en overrumplende fortælling om PET’s hemmelige kamp mod terror og hvervningen af en hjemmeværnsmand med svære psykiske problemer, der gør det til sin mission at optrevle Odenses islamistiske undergrund. Bogen er baseret på adgang til materiale fra domstole og politi, efterladte dokumenter samt stribevis af interviews med kilder tæt på sagen.

Ledingen, Danmarks militære organisation i den ældre middelalder, er vigtig for forståelsen af Danmarks opståen som en stat. I denne afhandling kaster historiker Niels Lund et nærmere blik på det tidlige danske militærvæsens historie og oprindelse og trækker tråde til nabolandene Norge og Sverige samt til resten af Europa. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Socialrådgiverne blev som professionelle i en 'ung' profession betydningsfulde aktører i fornyelsen af den danske socialpolitik og i udmøntningen af et socialt medborgerskab. De blev så at sige pionerer i arbejdet med at skabe det danske velfærdssamfund. Denne upåagtede dimension af det sociale arbejdes historie bliver levendegjort i bogen og sat ind i en national og international historisk sammenhæng.
Socialrådgivernes konkrete indsats i perioden fra 1945 til slutningen af 1950'erne bliver synlig gennem interview med ti af den tids pionerer.
Det er deres erindringer, der bidrager til historien om praktisk socialt arbejde og en ny professions tilblivelse. Ann Gamst Christiansen (f. 1949) er uddannet socialrådgiver, cand.scient.soc. og master i Citizenship Education. Hun arbejder som socialkonsulent og er tilknyttet Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Det er derfor også disse elementer, der danner baggrunden for hendes litterære værker. Christiansen har udgivet og været medforfatter på flere bøger og artikler om sociale forhold, heriblandt "Velfærdssamfundets sociale pionerer" (2008), som hun skrev sammen med Birthe Gamst (f. 1949). Birthe Gamst er uddannet socialrådgiver og cand.scient.soc. Birthe arbejder som beskikket censor på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejd ved Aalborg Universitet. Hun har skrevet flere bøger om socialt arbejde og om socialt bæredygtige velfærdsstrategier og udfordringer.

Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner.

At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet.

"Det var et hovedanliggende for den ældre adelshistoriske forskning at forklare, hvorfor den aristokratiske forfatning tilsyneladende uden nævneværdig modstand brød sammen i 1660, kun 12 år efter, at den med Frederik III‘s håndfæstning i 1648 syntes at have fejret sin største triumf, og da virkede så grundmuret som ingen sinde tidligere."



Knud J.V. Jespersen fortæller om den danske adel i 1540-1650 og dens forpligtelser over for konge og fædreland. Han fortæller om adelsmændenes pligt til at møde op i fuld rustning og forsvare kongen, hvis nogen truede ham, og de store omvæltninger den danske adel undergik fra 1540 til 1650. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.

Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).