Søgeresultater: 37

Hvordan er det at finde den detalje, som er med til at fælde en drabsmand? Hvordan er det at overse noget på et gerningssted, som kunne have været afgørende? Som kriminaltekniker gennem næsten 32 år har Bent Hytholm Jensen været tættere på menneskelig ondskab end de fleste. Han har været med til at gennemsøge hundredvis af gerningssteder for at finde de kriminaltekniske spor, der skulle til for at løse sagen.

I bogen gennemgår Bent Hytholm Jensen den værktøjskasse, han har brugt i sit arbejde: Video- og fotodokumentation. Sikring af spor efter fingeraftryk, blod, dna, sål- eller dækaftryk. Mikroskopet, der tages i brug, når værktøjsspor, patronhylstre og projektiler skal undersøges for detaljer. Og han fortæller om de helt særlige sager, hvor han er blevet sendt på internationale opgaver for at hjælpe med at identificere ofre - f.eks. efter branden på Scandinavian Star, krigsforbrydelser i Rwanda eller tsunamien i Thailand.

Danske Patrick bor i Norge med sin familie. Han fortæller uden omsvøb om den dag, han stod ansigt til ansigt med massemorderen på Utøya, om hvordan han overlevede og nu forsøger at komme videre med med sit liv.

Et portræt af en modig kvinde, der har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Det er fortællinger om blandt andet det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, drabet på den italienske turist i København, den hiv-smittede karatetræner, serieforbryderen fra de københavnske parker og om den voldtægtsforbryder, der blev kendt som Amager-manden.

Som anklager gennem næsten 45 år har Anne Birgitte Stürup især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser. Her fortæller hun om sit arbejde for anklagemyndigheden og ikke mindst for de uskyldige og ofte helt tilfældige ofre.

Virkeligheden overgår handlingen i enhver kriminalroman, og bogen giver desuden et helt enestående indblik i det danske retssystem. Morten Bruun (f. 1961) er en dansk freelancejournalist og underviser. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Ekstra Bladet og JP/ Politikens Forlagshus. Thomas Bjerg (f. 1963) er freelancejournalist og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har blandt andet arbejdet som nyhedsreporter for Jyllands-Posten. Morten Bruun og Thomas Bjerg har skrevet bogen "På ofrenes side" sammen med Anne Birgitte Stürup om hendes erfaringer som anklager.

Da Aggi Jensen som snart 90-årig flyttede på plejehjem med sin demente mand, mente hun, at hendes livshistorie dermed var fortalt til ende. Fire år senere har hun måttet sande, at også tilværelsen som plejehjemsbeboer er rig på oplevelser, og i "Plejehjem? Aldrig i livet – og dog!" fortæller hun om livet og hverdagen på plejehjemmet på godt og ondt. Aggi Jensen (f. 1929) er forfatter og foredragsholder. Hun var fyldt 70, da hendes første bog udkom i år 2000, og siden har hun udgivet flere bøger og holdt over 700 foredrag om sin egen historie som baggårds- og børnehjemsbarn i 1930‘erne.

"Min debut som bankrøver var som klippet ud af en B-film. Alligevel var kuppet tæt på en perfekt forbrydelse, for det blev aldrig opklaret, og min karriere kunne fortsætte ..."

Tobias Møller kom fra en rig familie og voksede op i de velbeslåede områder nord for København. Men hvor resten af familien gjorde karriere i den internationale bankverden, valgte han at udfolde sig på den anden side af kridtstregen som bankrøver.

I denne rå, direkte og helt åbenhjertige beretning fortæller Tobias om sin tyve år lange karriere som forbryder i Danmark. Om bagmænd, vold, hash, indbrud, kidnapning og røverier. Det er en historie om at vælge sin egen kurs, stjæle sig til velstand og slå sig til respekt. Men også om fortrydelse, svigt – og om selv at svigte sine elskede.

Tobias Møller har stjålet og dealet sig til millioner af kroner, men han har også betalt en høj pris. Spørgsmålet er, om forbrydelse betaler sig. Og om man kan lægge fortiden bag sig?

Forfatteren Rita Naabye beretter om livet som mor til sønnen Per, der blev født med spastisk lammelse, epilepsi og udviklingshæmning. Det er både en fortælling om Pers liv i et samfund, som ikke er indrettet til mennesker med handicap, og hvor den nødvendige støtte er svær og i værste fald umulig at få. Det er også en bog om moderskab, og om de kampe Rita kæmper på vegne af Per og andre udsatte borgere i Danmark. Hun er med egne ord systemkritiker, og bogen giver derfor ikke kun indblik i hendes og Pers private historie, men også i de forhold, der eksisterede i plejesektoren, mens Per levede, og i samfundets ulighed generelt. Rita Naabye (f. 1924-2017) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Den danske jazzmusiker Dan Hilfling Petersen fortæller her den utrolige, men sande historie om, hvordan han på en turné i DDR forelskede sig så hovedkulds i en østtysk pige, at han valgte at blive agent for Stasi for at få mulighed for at smugle hende ud af Tyskland. Hvad Stasi ikke vidste var dog, at den 20-årige musiker på sin mission også havde allieret sig med PET. Den danske efterretningstjeneste lærte ham blandt andet, hvordan man kan klare sig igennem Stasis notorisk hårde krydsforhør. Til gengæld skulle han overlevere så mange oplysninger som muligt om Stasi til PET. Dan Hifling Petersen (f. 1945) er en dansk jazzmusiker, civiløkonom, direktør og tidligere dobbeltagent for PET. I "Jazz og blå briller" fortæller han om sin tid som dobbeltagent i DDR og sit ihærdige og farlige forsøg på at få sin østtyske kæreste smuglet til Danmark.

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."

Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.

Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne.

"Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.

Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

Hans talent for at knuse mordgåder er uomtvisteligt. Allerede fra han læste om Rigspolitiets Rejsehold første gang, vidste han, at det var den vej, han ville gå - på jagt efter forbryderne og de uopklarede kriminalsager. Som en af de yngste nogensinde blev han ansat i Rejseholdet og senere forfremmet til Rejseholdets chef.

I Man jager et bæst, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen om sit liv i politiet - og i skyggen af den ultimative forbrydelse, hvor et menneske har måttet lade livet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og kriminalvidenskab, for slet ikke at nævne de mere moderne discipliner som DNA-registrering og gerningsmandsprofilering, som Bent Isager-Nielsen var med til at få indført her i landet.

Med mere end 20 år med drab på første hånd er Bent Isager-Nielsen en af Danmarks mest garvede drabsefterforskere. Men også en af de mest forstående. Og er der én ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop.

Det er bare ingen undskyldning for drab.

En augustdag i 2005 blev Zandra Berthelsen pludselig landskendt. Som den ældste af pigerne fra Tønder-sagen. Som offer for seksuelle overgreb og psykisk terror af så grov karakter, at det rystede en hel nation.

Siden har stemplet fulgt hende: Pigen fra Tønder-sagen. Forbi plejeforældre og opholdssteder. Ned i misbrug og frem til indlæggelser på psykiatrisk hospital. Hen til randen af selvmord - og med en nål i armen på Halmtorvet. Men for tre år siden fik Zandra Berthelsen nok. For ingen er for altid bare én af pigerne fra Tønder-sagen, og hun traf en beslutning om at ændre sin historie og sin livsbane. Nu fortæller hun for første gang sin historie.

Jeg er her jo er på én gang ubærlig, voldsom og livsbekræftende læsning om en ung kvinde, der formår at veksle et grusomt livsvilkår til en enorm drivkraft og livsvilje. Zandra har taget styringen i sin egen historie - og bruger den til at dykke ned i, hvad der skete, hvad det har gjort ved hende, og hvad hun kan bruge det til.

Vicekriminalinspektør Niels Kjøller, der var en af Danmarks dygtigste efterforskere, beskriver i sine erindringer et liv i politiets tjeneste, omgivet af svindlere, røvere, voldsmænd og mordere. Niels Kjøller fortæller også åbenhjertigt om den sag, der i 1973 fik ham selv og en kollega suspenderet fra tjenesten i ni måneder. Han var en mand, der turde sige sin mening, og det gør han også i denne bog, når han beskriver, hvordan politiets arbejde har været gennem fire årtier, og hvordan kriminaliteten i samme periode har forandret sig drastisk.

På baggrund af mange timers interview tegner tidligere programsekretær i DR, Hemming Hartmann-Petersen, et portræt af den rebelske kommunist og sagfører Carl Madsen – af hans tid som modstandsmand under Anden Verdenskrig, den brogede advokatkarriere og den stærke kritik af retssystemet, som han mente var med til at fastholde klasseskel og borgerlige værdier. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".