Søgeresultater: 4

Har du lektier, der skal laves?” ”Engelsk. Det sædvanlige. Tekst og gloser.” Et helt almindeligt svar på et helt almindeligt spørgsmål. Men for den elev, der har læse- og skrivevanskeligheder, kan lektier i engelsk føles uoverkommelige. Elever med læse- og skrivevanskeligheder har svært ved at knække den engelske læsekode på egen hånd. Når de ikke får hjælp, risikerer de at blive udsat for det ene nederlag efter det andet, især når tekstmængden øges og kravene til læse- og skrivekompetencen vokser. Der er brug for en indsats på engelskområdet, så disse elever har mulighed for at få en god uddannelse. Denne fagpjece har ikke hurtige og enkle løsninger, men bidrager med inspiration til engelskundervisningen. Der er mange muligheder for at hjælpe elever med læse- og skrivevanskeligheder, og pjecen sætter fokus på nogle af de muligheder, læreren har. Afgangskarakteren i engelsk er en nøgle, som enten kan åbne eller lukke døre til videregående uddannelser og studier. Der er brug for langsigtede, holdbare løsninger, så elever med læse- og skrivevanskeligheder kan få en ligeværdig mulighed for at lære engelsk i skolen.

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl?

Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.

Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016