Søgeresultater: 12

At skabe inkluderende fællesskaber er en af folkeskolens allerstørste udfordringer i det nye årtusinde. Inklusion handler nemlig ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab. Bogen stiller skarpt på inklusionsbegrebet i en primær teoretisk optik. Kapitlerne behandler inklusionsbegrebet gennem forskellige udvalgte perspektiver – f.eks. et historisk, sociologisk, organisationspsykologisk og pædagogisk perspektiv. På den måde fremstår bogen som en helstøbt og grundig introduktion til de begreber, forståelser og muligheder, der ligger i den inkluderende skole som fænomen. Bogen henvender sig først og fremmest til studerende og praktikere på folkeskoleområdet, men alle med interesse for inklusionsudvikling kan læse med. Studerende og praktikere på børneinstitutions og –behandlingsområdet vil således let kunne relatere bogens indhold til deres fagfelt. Bogen er uundværlig for studerende på seminariernes grunduddannelse, ligesom den er en solid referenceramme for diplom- og kandidatstuderende, der har fokus på folkeskoleområdet. Lærere, pædagoger, skoleledere, PPR-folk, pædagogiske konsulenter, kommunale ledere og politikere vil med held kunne anvende bogen som udgangspunkt for inklusionsudvikling i egen praksis. Bogen er skrevet af en række eksperter fra ind- og udland: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Kirsten Baltzer, Alan Dyson, Fances Gallannaugh, Hallvard Håstein, Elsebeth Jensen, Ole Løw, Alex Madsen, Anne Maj Nielsen, Vibeke Petersen, Niels Ploug, Christian Quvang, Lars Qvortrup, Susan Tetler og Sidsel Werner.

På trods af at danske børn generelt er glade for at gå i skole, er der stadig en del af dem, der oplever nederlag, fremmedhed og mangel på trivsel og udviklingsmuligheder. Den danske skole er nemlig stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt, og derfor har skolen tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, der har deres interesserer og styrker i det håndværksmæssige. Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever formidler en pædagogik, der imødekommer de praktisk orienterede elever. Denne bog bygger på erfaringer fra to skoler, Bavnebakkeskolen i Støvring, der er en almindelig folkeskole, og UNGAUC, der er en del af Aalborg Ungdomsskole. Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisning tilpasset de praktisk orienterede unge, og de to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af.

Hvad betyder det for de yngste børn at gå i skole? Skal samarbejdet mellem lærere og pædagoger tænkes på helt nye måder? Skal det fortsat være barnets alder, der bestemmer tidspunktet for skolestart? Temanummeret diskuterer disse spørgsmål og præsenterer eksempler på skolestart.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Bog om undervisning i problemløsning i folkeskolen - med afsæt i 25 klassiske matematiske grublere

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.

Inklusion er en af folkeskolens store udfordringer, men hvordan gør man, når man vil inkludere i praksis? Denne bog giver svarene. Bogen er en regulær værktøjskasse for den fagperson, der vil understøtte bevægelsen mod en mere inkluderende folkeskole. Således finder læseren en lang række lettilgængelige og konkrete redskaber, der kan kvalificere arbejdet i følgende felter: AKT – Adfærd, Kontakt og Trivsel, klasseledelse, adfærdsledelse, konflikthåndtering, refleksion, kommunikation, mødeledelse, differentiering, skoleudvikling, konsultation og coaching. Bogen er den anden bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole – en grundbog var der fokus på teori. Den tredje udgivelse Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne. I denne bogs prolog tegnes et præcist og opsummeret teoretisk billede af fænomenet inklusion. Det er derfor ikke en forudsætning, at man har læst første bind. Målgruppen er lærere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, psykologer og studerende på skole- og institutionsområdet. Bogen er skrevet af højt kvalificerede og erfarne praktikere på skoleområdet: Rasmus Alenkær, Bodil Bang-Larsen, Ole Bang-Larsen, Neil Berry, Mette Cramer, Daniel Hald, Anne Line Danm Hansen, Kirsten Hartmann, Marie Kring, Mike McKeon, Torben Mørup, Jørn Nielsen, Christian Quvang, Christian Varming, Sidsel Werner og Hallvard Håstein.

Rådmandsgades Skole ligger på ydre Nørrebro, et af Københavns mest belastede kvarterer. Her har i dag over 60 procent af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, heriblandt ghettodannelsen Mjølnerparken med landets højeste koncentration af flygtninge og indvandrere. I dag er 79 procent af skolens elever tosprogede.

For Lise W. Egholm, skolens leder igennem de sidste elleve år og en af tidens mest markante profiler i den danske skoledebat, er hver eneste dag et kulturmøde mellem mange forskellige normer, religioner og måder at omgås på. Og dermed også en konstant udfordring til en lærerstand, hvoraf mange er uddannede til og har været vant til at arbejde i en helt anden slags skole.

Alligevel er det øjebliks- og fremtidsbillede fra den danske folkeskoles frontlinje, som Lise W. Egholm tegner i sin bog, alt andet end en klagesang. I stedet er det en beretning om, hvordan kulturmødet kan lykkes, hvis man er villig til at investere lige dele engagement, hårdt arbejde og respekt for fremmede værdier, samtidig med at man står fast på sine egne og tør stille krav. Og bevarer troen på de børn, det hele handler om.

Bogen indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne. Bogen fokuserer på en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i og omkring folkeskolen, når kravet om øget mangfoldighed er på dagsordenen. Bevægelsen mod øget inklusion på børne- og ungeområdet er en af de mest komplekse udfordringer, folkeskolen endnu har stået overfor. Og meget taler for, at udviklingen kun bliver succesfuld, hvis den rette ledelse er til stede i processen. Ledelsesperspektivet er bredt og omhandler eksempelvis: skoleledelse, projekt- og udviklingsledelse, ledelsesmæssige partnerskaber, ledelse af lokalområder, strategiledelse, politisk ledelse, ledelsesmæssige perspektiver på forstyrrende elevadfærd og ledelse af støttesystemer (PPR m.m.). Bogen er den tredje og sidste bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole - en grundbog var der fokus på teori. I opfølgeren Den inkluderende skole i praksis blev teorien omsat til handlingsperspektiver. I denne bogs prolog opsummeres en række af de hovedpointer, der præsenteres i de to foregående bøger. Derfor kan man godt læse bogen uden at have stiftet bekendtskab med de to forløbere. Målgruppen er skoleledere (på alle niveauer), konsulenter, psykologer, kommunale og statslige beslutningstagere, lærere og pædagoger. Studerende på området vil ligeledes kunne få meget ud af bogen. Bogen er skrevet af en række anerkendte eksperter på området: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Alan Dyson, Mads Hermansen, Steen Hildebrandt, Thomas Bøker Lund, Bjarne Nielsen, Jørn Nielsen, Lejf Moos, Laust Poulsen og Steve Rayner.

Forfatteren tilbageviser i denne publikation - med klar og tydelig reference til forskningslitteraturen - at lærere og andre voksne kan rose børn for meget, men han understreger, hvor vigtigt det er, at ros gives på en god, målrettet og virkningsfuld måde. I publikationen beskrives også, hvordan regler er nødvendige for et godt læringsmiljø.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.