Søgeresultater: 72

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

Denne bog bygger bro mellem forskning i og om børn i vanskeligheder og den pædagogiske praksis og gør læseren klogere på begge dele. Bogen falder i to dele. Første del giver en indføring i psykiatriske diagnoser, som har været i kraftig stigning de sidste år. Her er særligt fokus på ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret. Således er blikket her rettet mod det enkelte barn. Anden del retter blikket mod fællesskabet. Her præsenterer forfatteren tilgange til det fællesskabende pædagogiske arbejde, som netop omfatter alle børn - med eller uden diagnose.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige. Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver. Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige. Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

Denne bog er en praktisk guide, så alle – uanset forudsætninger – kan komme i gang med it og digitale medier i det daglige, pædagogiske arbejde. Bogen er skrevet ud fra devisen om enkelhed, tilgængelighed og en legende, lærende tilgang.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

I danske dagtilbud er det blevet en obligatorisk opgave at introducere børn til skrift, hvor det førhen kun har været anset som en sag for skolen. Det er veldokumenteret, at helt små børn bruger skrift som en del af deres leg og dagligdag. Derfor er det naturligt, at børnene lærer om skrift og udvikler sig som skrivere i dagtilbuddene. Denne bog er praksisrettet og handler om, hvordan man som pædagogisk personale i vuggestue eller børnehave kan stille skarpt på de potentialer for læring, der ligger i børns interaktioner med skrift i dagtilbuddets hverdag. Bogen giver et teoretisk og praktisk fundament til at understøtte og facilitere børns uformelle og spontane skriftaktiviteter, så læringspotentialet i disse situationer udnyttes og optimeres. Desuden rummer den værktøjer og konkrete forslag til indretning af gode literacymiljøer, der er brugbare i arbejdet med børns tegnbrug.

Udviklingen af det mundtlige sprog er altafgørende for børnehavebarnet. Det mundtlige sprog kobler barnets indre verden, følelser og forståelser sammen med oplevelser i omgivelserne. Sprogligt har barnet brug for gradvist at kunne præcisere, nuancere, forstå og referere komplekse sammenhænge.

Observation og pædagogisk analyse af observation er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis. Når det pædagogiske personale er i stand til at finde frem til de relationer og mønstre, der er fremherskende i dagtilbuddet, og når de er i stand til at forstå og fortolke dem, kan de bruge den nye indsigt til at forandre og fremme trivsel, læring og udvikling for alle børn. I denne bog præsenteres forskningsbaseret viden og konkrete relationsbaserede metoder til dette vigtige arbejde. Bogen er blandt andet oplagt til brug i dagtilbud, der arbejder med LP-modellen. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/detvedviom

Forældre og pædagogisk personale i dagtilbud skal samarbejde om at give børn de bedste muligheder for at udvikle sig, lære, trives og dannes. Et af de steder, hvor samarbejdetvirkelig har potentiale, er i dagtilbudsbestyrelser og forældreråd. Men hvordan får man omsat forældrenes engagement og velvilje til noget, der rent faktisk gør en forskel for børnene? Dette centrale spørgsmål gives der her i bogen svar på. Der sættes spot på, hvor vigtige rollemodeller forældrene er, og hvor meget forældrenes nærvær og engagement betyder for børnene. Derudover gøres det klart, hvorfor forældrerepræsentanter i bestyrelser og råd må kende til dagtilbuddets kerneopgave og til de opgaver, der ligger inden for bestyrelsens område for på bedste vis at kunne understøtte dagtilbuddets arbejde og kvalificere samarbejdet. Bogen er både en refleksionsbog og en værktøjsbog, og i fem dele klædes dagtilbuddets ledelse, dagtilbudsbestyrelse og forældreråd på til at få det bedste ud af samarbejdet, uanset om man er en del af et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud. Her gives letlæste introduktioner, refleksioner og værktøjer til: Hvorfor forældre er betydningsfulde rollemodeller Dagtilbuddets opgave og arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Rammen for arbejdet i bestyrelser og råd De vigtigste opgaver i bestyrelser og råd, og hvordan man arbejder med dem Hvordan bestyrelsen arbejder godt sammen og gør en forskel. Bogen er relevant for både nye og mere erfarne dagtilbudsbestyrelser og forældreråd med henblik på at arbejde endnu mere kvalificeret på at skabe et givende fællesskab med og omkring børnene. Kirsten Birk Lassen er indehaver af Følgeskabet, der er specialiseret i at udvikle og understøtte forældresamarbejdet i dagtilbud, og i den forbindelse har hun samarbejdet med en lang række dagtilbud og deres bestyrelser. Hun afholder kurser og foredrag om, hvordan man i fællesskab kan skabe dagtilbud af høj kvalitet til børnenes bedste. 'Bogen er en meget vigtig håndsrækning til forældre på deres børns vegne, og til ledelse og pædagoger med. Sammen kan de skabe en institution med indbygget sikkerhedsnet, kvalitet og en stærk kultur af fællesskab.'- Per Schultz Jørgensen i bogens forord.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole.

"Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Mellemledelse er en særlig organisatorisk og ledelsesmæssig dimension, som i det seneste årti synes at have fået øget opmærksomhed hos såvel ledelsesforskere som den kommunale praksis - hos politikere, forvaltninger og i dagtilbud og skoler. Mellemlederen befinder sig i en kompleks position og har ikke altid en tydelig plads i autoritets- og beslutningshierarkiet. Som betegnelsen antyder, befinder mellemlederen sig mellem positioner, som han/hun skal forholde sig til. Mellemlederen har kontakten til og administrationen af medarbejderne i den daglige praksis og er samtidig leverandør af kvalitetsmålinger og diverse driftsredegørelser opad til den øverste ledelse. Med andre ord skal mellemlederen agere i mellemrummet mellem fagligheden og driftsledelse og står i et særligt pres mellem krav oppefra og behov nedefra. Mellemledelse i skole og dagtilbud præsenterer otte kapitler, der på hver sin måde har rettet et særligt fokus på det at være mellemleder. Der gives ikke en færdig opskrift på, hvad mellemledelse er og bør være. I stedet tilbyder de enkelte kapitler en variation af forskellige positioner og perspektiver på emnet, der lægger op til at revidere og udvikle fænomenet mellemledelse. Det er håbet, at kapitlerne vil give dig som mellemleder inspiration til at reflektere over nye spørgsmål, som også kan diskuteres med din ledelsesgruppe og dine medarbejdere. Bogen retter sig mod mellemledere i folkeskole og dagtilbud samt studerende på uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse. Omtale af bogen 'Bogens force er som nævnt de mange tilgange … Jeg havde fornøjelse af bogen, og det vil andre sikkert også have.' - Anmeldelse i Plenunm 'En vigtig bog, der viser den komplekse position, som mellemlederen står i. Det er ikke en manual, men de forskellige vinkler på ledelse kan skabe forståelse og refleksioner både for den enkelte leder og hele ledelsesgruppen.' - Dansk bibliotekscenter

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.