Søgeresultater: 64

Læreren må for at kunne løse sin opgave have vejledningskompetencer, og bogen belyser praktiske områder, som denne vejledningsopgave omfatter. Nogle af artiklerne har vægten på afklaring af teori, mens andre sigter mod mere konkrete vejledningsopgaver.

Revideret 2008.

Den populære klassiker for forældre til børn i førskolealderen. Med udgangspunkt i børnenes hverdag giver forfatteren gode råd og vejledning til at få et sammenhængende liv ud af en tilværelse, der tidsmæssigt bliver delt mellem hjem og daginstitution. Margrethe Brun Hansen er uddannet børnehavepædagog og cand.psych. og forfatter til flere bøger.

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.” – Rasmus Alenkær, ph.d.

Hvad betyder vores IK?

Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.

Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.

FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.

Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.

Det borgerlige samfund har ikke kun brug for tanker, der kan omsættes i fakturaer, men er afhængigt af en mangfoldig og dynamisk viden om en bred vifte af emner. Det borgerlige universitets formål er – til gavn for samfundet og dets borgere – at tilvejebringe, analysere, kritisere og bevare denne viden. Det sker i forskningen, og det sker i undervisningen. Derfor må nogen for det borgerlige samfunds skyld træde op til forsvar for det borgerlige universitet.

Ungdom og uddannelse. Hvad er vigtigt for de unge, og hvordan ser relationerne mellem samfund, uddannelse, læreprocesser og læreroller ud?

I eventyrene strømmer energier, der skaber forvandling og selvudvikling.

I EVENTYR-ENERGI viser Vibeke Arndal, hvordan en række kendte nordiske eventyr om mænd og mandsroller kan anvendes i dag. I en letlæst og tankevækkende gennemgang af især temaet med de tre brødre der søger lykken, ser vi hvordan og hvorfor det er den yngste, ham som ingen regner for noget, der bliver helt.

EVENTYR-ENERGI er tredje bog i en trilogiserie – der desuden består af HEKSEN I HÅRET og GULD OG SØLV OG KRAGENÆB – der beskriver den kvindelige og den mandlige personlighedsudvikling samt kærlighedsforholdet i eventyr.

Vibeke Arndal (f. 1942) er cand.phil. i dansk og har det meste af sit liv studeret C.G. Jungs psykologi. Foruden sin jungske eventyrslæsning har hun udgivet en skønlitterær kvartet om digteren Ambrosius Stub.

I nutidens skole er der forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Bogen belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Gennem skrivning udvikles tanker, som former sig til tekst. Det kan faglæreren udnytte i sin undervisning, og med en tydelig og aktiv skrivedidaktik får lærerne mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så eleverne kan skrive sig til faglig viden. Skrivning i fagene styrker elevernes faglige udvikling, når lærerne har et fælles sprog om skrivning og eksplicit arbejder med skriveformål, skriveordre, modellering og feedback.

Aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Bogen tilbyder inspiration til, hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, så børns trivsel og læring kommer i centrum.

Frederik kunne være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det. Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet.