Søgeresultater: 42

Debatbog om undervisningen i den danske folkeskole, indeholdende en redegørelse for den danske folkeskoles opståen og udvikling set i forhold til de udgravninger, der fandt sted i starten af 1970’erne i Emdrup Mose og Vor Frue Mose.

Kaj Himmelstrup er født i 1927 i Skive, men opvokset på Nørrebro og Amager. Fik sin studentereksamen i 1945 og siden lærereksamen i 1949. Fik sin litterære debut som dramatiker i 1961 på Århus Teater. Er især kendt for sine skuespil, men har også skrevet blandt andet en redegørelse for den danske folkeskoles opståen.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Seks kvinder – født i det første årti efter afslutningen af 2. verdenskrig – med meget forskellige opvækstvilkår og uddannelsesveje, arbejder alle omkring år 2000 på samme universitet i samme type job, nemlig som universitetslærer og forsker. De individuelle uddannelses- og arbejdslivsforløb nærmer sig altså – på trods af de forskellige sociale og kulturelle baggrunde – alligevel hinanden, og fletter sig til dels sammen. Kvindernes fortællinger fremstiller på en og samme gang både subjektive livshistorier og historier om de tider og steder og de sammenhænge, som har været rammer om de levede liv. Fire af kvinderne blev pensionerede i årene mellem 2014 og 2019 – for én af dem sluttede selve livet kort efter pensioneringen – og én står umiddelbart foran pensionering, mens den yngste stadig er ansat. Fortællingerne handler derfor også om aldring og sygdom som livsomstændigheder, og om den overgang i livet som pensionering er.

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.

Kan man forestille sig en dansk opfindelse, som har gjort Danmark til et af verdens mest stabile og velstående lande og danskerne til verdens lykkeligste folk? Og hvis en sådan opfindelse findes, kan vi så eksportere den til resten af verden? Opfindelsen findes, og den hedder folkeoplysning. Det var Grundtvig og Kold, der tog den tyske idé om dannelse, Bildung, demokratiserede den i form af højskolen og gjorde den dermed til folkedannelse og folkeoplysning. Norge, Sverige og Finland kopierede konceptet ret hurtigt og fik samme gode resultat. Verden står over for hidtil usete udfordringer, og vi har brug for dannelse globalt. Lene Andersens nye bog gør det håndgribeligt, hvordan vi kan tale om dannelse i global sammenhæng og skabe en klogere og mere meningsfuld verden.

Denne bog er en undersøgelse af højskolepædagogik i et dannelsesperspektiv. Den forsøger at forstå, hvad højskolen er, ved at se på højskolernes opgave og praksis, og den viser, hvordan højskolen som et pædagogisk sted danner rammen om et fælles pædagogisk liv, der bliver afgørende for, hvordan højskolernes dannelsesopgave forstås, og hvordan denne udfoldes i en pædagogisk praksis.

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv. Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden. ”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.” Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer Om forfatteren Henning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Om den danske psykoanalytiker, dr. phil. Sigurd Næsgaard (1883-1956) og hans rolle indenfor psykologi, pædagogik og psykoanalyse. Dansk psykoanalyses opståen og udvikling og de tidlige psykoanalytiske selskaber og foreninger. Biografier over centrale nordiske psykoanalytikere og filosoffer. Udvidet og gennemrettet udgave med bibliografi over Sigurd Næsgaards skrifter samt en bearbejdet litteraturliste og et navneregister.

Den STORE biografi om kvinden bag Zahles skole i København. Det er fortællingen om den tidligt forældreløse Natalie Zahle (1827-1913), der som voksen blev familieoverhoved, skoleleder og bygherre, men som livet igennem var en urolig, søgende sjæl. Hun var kendt viden om og færdedes i meget forskellige og ofte indbyrdes stridende kredse med fortrolige, intime forhold til nogle få udvalgte mænd og kvinder.

På 50 år skabte Natalie Zahle et skoleimperium med nationale ambitioner. For første gang i Danmarkshistorien blev piger og kvinder her uddannet på lige fod med drenge og mænd - hendes værk skabte fundamentet for den tidlige kvindebevægelse. Bogen kaster nyt lys over hendes liv og værk på baggrund af samtidens kulturelle, politiske, dannelsesmæssige og kønspolitiske strømninger. "Historien om et mærkeligt og modsætningfyldt, ja, gådefuldt (magt)menneske." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.