Søgeresultater: 65

Opgaven med at skabe lykke finder dermed sted både på det individuelle og på det kollektive, politiske plan. Og den går ud på at blive noget, vi ikke troede, vi var i stand til at blive og at skabe en fælles verden, som vi ikke troede var mulig.

Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre.  Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til. Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vores kroppe på forskellig vis, afhængig af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stillet for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

Hvad betyder vores IK?

Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.

Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.

FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.

Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed.

‘Et liv som ordblind i folkeskolen’ er en lang række episoder i folkeskolen set fra en ordblinds synsvinkel. Du kommer ind i hovedet på de ordblinde elever, som på den måde deler deres tanker. “​Det virker stærkt, at Jesper tager læseren i hånden, og inviterer direkte ind i tankerne hos børn med ordblindhed i skolen. At han har valgt at dele sin indsigt baseret på egne livserfaringer, er en gave til os, der jævnligt arbejder på at forbedre vilkår for mennesker med ordblindhed.​” Mia Finnemann Schultz - Konsulent med fokus på læsning i Gentofte Kommune

Bogen sætter fokus på spontan abort fra kvindens synsvinkel. Igennem 16 kvinders historier og en kompetent jordemoder bliver følelserne og den svære sorg belyst.

På en levende og tankevækkende måde skriver den prisbelønnede hjerneforsker Morten Kringelbach om, hvordan forskningen i nydelse og begær kan være nøglen til at forstå, hvordan hjernen er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. Kringelbach interesserer sig særligt for, hvordan manglen på nydelse har betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelse.

På den ene side ville jeg gerne springe de næste år over, så det ikke længere gør så ondt, når jeg tænker på dig. På den anden side vil jeg have lov til at svælge rundt i hvert eneste smertefulde sekund, fordi smerten er alt, hvad jeg har tilbage af dig. Pernille Dam Nielsen (f. 1984) mistede i 2016 sit første barn tre uger før termin. Hun bearbejdede sorgen og angsten i den efterfølgende graviditet ved at skrive dagbog til sin afdøde datter, Neya. Bogen rummer en mors følelser og tanker efter tabet af sin datter. Fortællingen spænder over et helt kalender år, fra hun firede den lille hvide kiste ned i graven, over ventetiden på at blive gravid på ny og gennem en graviditet fyldt med angst for, at hun igen ville ende med et dødt barn i sine arme. Kære Neya er Pernilles debut som forfatter, og bogen skal åbne op for et tabuiseret emne, der kan være svært at tale om, for både andre i samme situation og pårørende.

Psykoterapeut og teenageekspert Lotte Palsteen lærer dig at skabe en bedre relation til din teenager. Du får bedre forståelse for alt det, der ligger bag din teenagers reaktioner – og ikke mindst, hvad der ligger bag dine egne. Lotte Palsteen vejleder i, hvad der skal til, for at din teenager føler sig set, hørt og forstået, og giver dig som forælder mod på at se dig selv i et klart og kærligt lys. Hun kommer rundt om nutidens performance-kultur, der skaber 12-tals-”narkomaner”, og giver råd til, hvordan vi som forældre kan støtte den sunde selvmotivation og selvledelse og undgå den høje rate af unge med stress og depression. Måske tænker du, at teenagetiden er en anstrengende periode, der bare skal overstås? Men du kan bruge den turbulente tid til at lave et grundigt tjek af dig selv og dit liv. Lotte Palsteen er psykoterapeut MPF med mange års erfaring som underviser for børn og unge med følelsesmæssige og sociale problemer og er den mest populære foredragsholder i Danmark på teeageområdet.

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne næsten tydeligere end selve følelsen af vrede, så man måske nægter at føle sig vred, men blot tænker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfælde er det den stemningsmæssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tænker over, hvad det egentlig var, der skete.