Søgeresultater: 241

Hvad er "det gode liv", og hvordan opnår man det? Ud fra hvordan samfundet er skruet sammen, skulle man tro, at "det gode liv" opnås ved at arbejde så meget som muligt på bekostning af familieliv, fritidsinteresser og alt, hvad der ikke hører til på arbejdspladsen. Men kan det virkelig passe? Forfatter og debattør Bente Schwartz argumenterer for, at det gode liv i høj grad omfatter det, der bliver nedprioriteret til fordel for arbejdet, og at der trænger til at ske en forandring, for at der kan blive plads til livet uden for arbejdsmarkedet.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Artikelsamlingen indeholder følgende: introduktion til læringsstile, læsestile, undervisningsstil, fleksible læringsmiljøer og konkrete materialer.

I den danske folkeskole er der i øjeblikket stort fokus på fænomenerne ”AKT” (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og ”inklusion”. I denne bog forener Rasmus Alenkær de to fænomener til det, han kalder for ”AKT ink.” I denne reviderede udgave fungerer Rasmus Alenkærs IC3-model som inklusionsteoretisk afsæt.

Folkeskolen er i gang med at indføre et omfattende inklusionsparadigme, som betyder, at flere elever skal ind i normalundervisningen. Bogen handler om både inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen – og belyser mulige sammenhænge og eventuelle modsætninger mellem de to fænomener.

Danske børn og unge ligger i toppen, når det gælder kontakt med venner via computere eller mobiltelefoner. Men hvordan lærer vi dem at begå sig på de digitale platforme, hvis de skal blive til andet og mere end ukritiske forbrugere af teknologiens strømlinede platforme? Teknologiforståelse i skolen giver konkrete værktøjer til at lære elever i 0-9. klasse, hvordan de kan dykke ned i teknologiens etiske og tekniske dimensioner i stedet for kun at skøjte rundt på overfladen.

En grundbog om historieundervisning. Hvilke kompetencer historielæreren skal besidde – pædagogisk, didaktisk, metodisk og organisatorisk – for at besidde faglig identitet.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.

Belyser et af de meget aktuelle mulighedsfelter for skoleledelse i praksis: satsningen på vejledere, koordinatorer og andre ressourcepersoner som katalysatorer for den professionelle udvikling og skolens opgaveløsning.

Bogen handler om, hvordan mennesker bruger fortællinger til at udvikle deres historiebevidsthed og identitet. Den giver et bud på, hvordan man kan fremme en narrativ historiebevidsthed i en daglig undervisning blandt andet ved at anvende portefølje til at dokumentere og evaluere.

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.

Hvordan skaber vi en folkeskole, hvor også drengene bevarer glæden ved at gå i skole? Det er en af skolens største udfordringer. På baggrund af egne undervisningserfaringer og den nyeste forskning på området, kommer Ulla Sjørup med konkrete bud på, hvordan drengene kan nås i den daglige undervisning.

Bogen er skrevet til naturfagene: fysik, kemi, biologi og geografi. Fokus er på de fagdidaktiske aspekter og spørgsmål, som naturfagene er fælles om. Forfatterne indkredser fem aktuelle udfordringer – læring, dannelse, motivation, samspil og lærerudvikling – som de mener bør imødegås for at løfte naturfagsundervisningen i Danmark (og internationalt). De diskuterer, hvilke udviklingsspor, der viser sig forude, præsenterer den nyeste forskning og omsætter de vigtigste resultater til pejlemærker og anbefalinger til undervisning i praksis. Gennem emner som: Hvorfor undervise i naturfag?, læringsteori og evaluering, undersøgelsesbaseret undervisning og it, sprog og kommunikation i undervisningen inspirerer bogen læseren til refleksion og videreudvikling af egen praksis. Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks og er baseret på den nyeste forskning inden for området.