Søgeresultater: 129

Den islamiske terrorisme blev i forlængelse af angrebet den 11. september 2001 udpeget som den væsentligste sikkerhedstrussel mod den vestlige verden. Vi fik, også i Danmark, terrorpakker, bl.a. med særlige skærpede strafferammer for terror ─ hvad vi tidligere havde forstået som kriminalitet faldt nu i en helt ny kategori. Denne Tænkepause vil undersøge en række kritiske spørgsmål: Hvad er terror, og hvordan bruges terrortruslen politisk? Er angsten for terror overdrevet? Hvordan påvirker terroren og terrorbekæmpelsen vores samfund? Undergraver vi i vores forsøg på at beskytte demokratiet de selv samme værdier, som vi forsøger at forsvare?

Arbejde, fritid, kærlighed, møder, sundhed, ferier, skolegang og selvudvikling ser i dag ud til at flyde sammen i et stort kaos. Men i denne bog forklarer filosoffen Anders Fogh Jensen, at dette rod har sin egen orden: projektet. Vi omgås tid, rum og hinanden på nye måder - præget af midlertidighed, usikkerhed, ad hoc-løsninger, overbookninger, aflysninger og fraværet af klare forventninger. Det foreløbige 'ja' dominerer, fordi passagen er blevet et kronisk vilkår. Projektets logik findes f.eks. i dans, i forvaltning, i sundhedspolitik, i fodbold, i kærlighedslivet, i virksomheden og i det, der engang hed privatlivet. Bogen dykker ned i disse højst forskellige eksempler fra hverdagen - og stiller på den baggrund en samtidsdiagnose, der beskriver de muligheder og problemer, dagens projektsamfund byder på. Projektmennesket er en kort udgave af Projektsamfundet. Den korte udgave stiller skarpt på det menneske, der lever nu, og tager udgangspunkt i vidt udbredte hverdagsfænomener. Den fuldt udtrukne bog har et større historisk perspektiv og tegner et mere komplekst billede.

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

"Små uventede og muntre depoter i den løbende fortælling, og der er en vrimmel af velvalgte illustrationer... en fin afrunding på en fin serie. Uprætentiøs, men pædagogisk danmarkshistorie for nysgerrige sjæle af alle aldre og køn." Hans Hertel, POLITIKEN "Bogen favner bredt, indbydende og panorerende, et mix af korte tekster og et righoldigt billedmateriale. Den kan dels læses af interesse, dels understøtte undervisningen i folkeskolens ældste klasser... historieskrivning i øjenhøjde i en introducerende fremstilling der udover at være en fin "appetizer" til videre læsning tillige illustrerer de store forandringer der er sket i Danmark i løbet af godt 50 år." Finn Windfeldt Hansen, lektør, Dansk BiblioteksCenter "Forfatteren associerer sig gennem årene, foretager fornuftige og ind imellem overraskende valg i stoffet, skriver dernæst i et lettilgængeligt sprog. Oplysende underholdning". Per Pilekjær, Nordjyske

Det er nu, det sker. Vær modige. Det er budskabet fra de digitalt ansvarlige i 10 af Danmarks største og mest betydningsfulde virksomheder til resten af dansk erhvervsliv. For den digitale revolution rummer enorme muligheder for dem, der tør. Til daglig skal de sikre deres virksomheder de bedst mulige vilkår i en ny og dramatisk forandret konkurrence. De skal finde nye veje til konkurrencedygtighed og markedsandele, mens velkendte forretningsmodeller forsvinder fra den ene dag til den anden, når digitale teknologier viser nye og bedre veje. De følger udviklingen tæt, og deres beslutninger har konsekvenser, både for virksomhederne og for Danmark. I bogen her deler de deres tanker om de digitale teknologier og deres konsekvenser. Hvilke teknologier kommer til dramatisk at forandre vores verden? Hvad betyder digitaliseringen for konkurrencen? Hvor hurtigt kommer det til at gå, og hvem bliver vindere og tabere? Hvad skal virksomhederne gøre for at finde de rigtige svar, og hvad skal Danmark gøre for at ruste sig bedst muligt til en virkelighed i dramatisk forandring?

I september 2001 – få uger efter terrorangrebet mod USA, som kostede næsten 3.000 mennesker livet – udkom bogen For enden af regnbuen? I det store værk fortalte 150 danske emigranter i alle aldre og fra alle samfundslag om deres liv i USA. Nu tager forfatteren Bo Østlund tilbage for at tale med 12 af dem. Fælles for dem alle var rastløsheden i et Danmark, mange af dem af forskellige årsager havde fået et anstrengt forhold til. Imidlertid havde de modet og den indre styrke til at krydse det store hav, og de havde alle en ukuelig tro på et bedre liv i USA. Men hvordan er det så gået dem i de mellemliggende 13 år? Holdt drømmene? Og kærligheden? Og økonomien? Og så naturligvis det store spørgsmål: Hvordan oplevede de 9/11, og hvilken indflydelse har angrebet og angsten for terror haft på deres liv og hverdag? Tag med tilbage til enden af regnbuen og hør de medrivende skæbnefortællinger.

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlændingepolitikken, og henvisning til "Die Fahne Hoch"-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark - sammen med Norge - havde rekord i tildeling af asyl og gav højere sociale ydelser til indvandrere end næsten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin på i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svært at se en større forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersøgelser slet ikke tyder på, at danskerne skulle være specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi også det folk i EU, der stærkest ønsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhæver, afhænger af, hvilken skabelon man bruger.

Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan. Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister. Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker "Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag" både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.

Den monumentale og anmelderroste biografi i 2 bind om en af det tyvende århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme. BInd 2

"I Himlens navn,” skrev Oliver Worm til vennerne efter de lange, eksperimenterende nætter i boligkarréen, ”hvor Ryparken 154, 178 og rimeligvis også 210 er dejlige steder.”

“Jeg opnåede,” fortsatte han, “at komme hjem med et ømt kønslem. Behøver jeg yderligere at betegne henrykkelsens og succesens højdepunkt?”

Målet var et nyt og bedre samfund. Midlet var den “fuldkomne orgasme”. I 1933 flygtede Freud-lærlingen og sexteoretikeren Wilhelm Reich til København og dannede gruppen Dansk Sexpol. I en indædt kamp mod nazister, præster, socialdemokrater – og somme tider sig selv – banede gruppemedlemmerne vejen for den seksuelle revolution, vi plejer at tilskrive 1960’ernes og 1970’ernes ungdomsoprør.

Orgasmeland fortæller for første gang den fascinerende og besynderlige historie om Dansk Sexpol. Om illegale abortklinikker, sexsange på salmevers og Sean Connery i en orgasmemaskine. Og om et seksuelt ideal, der stadig påvirker os den dag i dag: Før Sexpol var det sygt at have lyst. I dag er det sygt, når lysten udebliver.
 

I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS.

I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

I bogen fortæller Nils Foss om de seks hovedregler, han selv har anvendt i sin tilgang til ledelsesarbejdet: Rettidig omhu, Et ord er et ord, Management by walking, Spørg og lyt til svaret, Arbejdsglæde samt Uddelegering.