Søgeresultater: 38

Historien skrives af sejrherren lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på sejr. Det med -herren er jo underforstået! Men i DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen den traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder vise, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN trækker tråde. Tråde mellem mennesker, tråde gennem historien. I begyndelsen af 1800-tallet forlod Jomfru Sørensen sit barndomsland i marsken og blev gift med en glasmester på Holmegaard. Samtidigt levede Ane Marie Jespersdatter det meste af sit liv nordenfjords, hvor hun fik otte mere eller mindre uægte børn. I tidens fylde flettedes trådene sammen, og to familier blev til én. Slægtens kvinder og tidens kvinder - forfattere, kunstnere, meningsdannere - mødes i denne bog, så man får fortalt danmarkshistorie og kvindehistorie af både høj og lav. Ved hjælp af breve, debatter, litteratur og kunst fra hele perioden viser Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad kvinder var gjort af, stod model til og kæmpede for gennem to århundreder. Det begynder med Jomfru Sørensen, og det ender med forfatterens egen mor, som gjorde næsten hele 1900-tallet med. En personlig, varm, smuk og indsigtsfuld historie om kvindeskæbner gennem 200 år.

Første halvdel af det tyvende århundrede var skelsættende for kvinders vilkår. Edith Rodes opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder" gemmer på kapitler om kvindebevægelsen i Danmark, kvindens rolle i hjemmet og kvinders vilkår generelt og supplerer med et enormt illustreret persongalleri af individuelle kvindeskæbner, kendte såvel som ukendte. "Den gyldne bog om danske kvinder" udkom i 1941, og på den anden side af 2. verdenskrig fik kvindebevægelsen endnu mere vind i sejlene. Edith Rodes bog giver et autentisk og upoleret billede af datidens kvindesyn – fra feministernes perspektiv.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.

Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

”En pragtfuld, nødvendig bog.” – New York Times

Det er rart at være kvinde i det nye årtusind: Vi har både stemmeret og p-piller, og der er ingen, der har brændt os på bålet som hekse siden 1727. Men et par spørgsmål trænger sig dog stadig på … Hvad er ideen med botox, brazilians og silikonebryster? Hvorfor spørger alle, hvornår man har tænkt sig at få børn? Og hvordan kan det være, at mange trusser er så bittesmå?
I denne vidunderligt rablende debatmemoir følger vi Caitilin Moran fra hendes katastrofale trettenårs fødselsdag forbi teenageårene og ind i voksenlivet. Hun tackler alt fra kærlighed, overvægt og arbejdsliv til aborter, tøjkriser, onani og moderskab i dette feministiske livtag med det moderne kvindeliv.  

”bogen der vil definere feminisme for denne generation af kvinder.” - Politiken
 

DA JEG BLEV VRED er fjorten enestående, bevægende og personlige historier om kvindeliv, fortalt til Hanne-Vibeke Holst, der i sin egenskab af FN Goodwill-ambassadør har rejst fra Vietnam til Uganda over Rusland, Mellemamerika og Egypten gennem de seneste par år. Hver historie fortæller om en kvinde, der enten på lokalt, regionalt eller nationalt niveau gør en forskel, fordi de PÅ TRODS af omstændighederne har valgt at kæmpe for deres egen og andres sag, ofte med livet som indsats. En bog, der løfter de enkelte kvinder frem i lyset, kvinder, som vi i den vestlige verden ofte kun kender fra statistikkens grå anonymitet, og som - via Hanne-Vibeke Holsts ligefremme nærvær - får både ansigt og stemme.

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Ærlige tanker fra en af landets skarpeste skribenter. HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? er en samling af Julia Lahmes allerbedste tekster.

HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? handler om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning. Den handler om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds? Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager.
 

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

60 år efter skoleafslutningen samler Anne-Grete Nicolaisen 14 af sine klassekammerater fra Øresundsvejens Skole for at finde ud af, hvordan deres liv har udviklet sig. De mange livshistorier er spændende og rørende, men også interessante, fordi pigernes liv har formet sig påfaldende ens.

Pigerne blev kvinder i 1960‘erne, inden p-pillen blev opfundet og den frie abort indført. De blev hurtigt gift, hurtigt mødre og kom ud på et arbejdsmarked med masser af ledige jobs – kvindejobs vel at mærke. På den måde afspejler bogen de generelle vilkår for kvinder, der voksede op i efterkrigstidens Danmark.

Anne-Grete Nicolaisen (f. 1945) er uddannet socialrådgiver. I 2012 debuterede hun som forfatter med erindringsbogen "Hinkesten og Helgoland" om sine egne og sine gamle klassekammeraters minder fra skoletiden og fra tiden efter.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."

Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.

Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I "Min mosters migræne - eller Hvordan jeg blev kvinde" fortæller Hanne-Vibeke Holst om 100 års kvindeliv, som det er blevet formet (af mænd) og levet i hendes egen familie. I lyst, i nød - og ofte under tavs protest. Hendes beretning er en selvbiografisk odyssé i skarp sovs, en sørgmunter blotlæggelse af kvindekønnets evige bøjen af. Men hvorfor, spørger hun, finder selv de stærke kvinder efter emancipationens århundrede sig stadig i at blive betragtet som andenrangs? Hvor er oprøret? Vreden, gudinde, hvor blev den af?

En yderst underholdende og brugbar bog for alle, der gerne vil vide mere om kvinder,hvad enten de selv hører til kønnet eller til det modsatte.