Søgeresultater: 57

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

Kristina Aamand er et omvandrende kultursammenstød: dansk mor, palæstinensisk far, kristent døbt og muslimsk opdraget. Hun er gift med en mand med pakistanske rødder og sammen har de fem børn. Det er et succesfuldt interkulturelt ægteskab. Parret udgiver en bog sammen, debatterer og holder foredrag om integration, bor i designtegnet bofællesskab og har VIP-venner. Men da Kristina Aamand fylder fyrre, får hun en nagende tvivl. For passer hun overhovedet ind i en pakistansk svigerfamilie? Og er det muligt at leve sammen på tværs af kulturer uden at miste sig selv? Når frie danske normer møder svigermors traditioner, er det så ikke dynamit dømt til at eksplodere? Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller og besvarer i sin nye erindrings- og debatbog, På tværs. Kunsten at overleve en pakistansk svigermor.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

"Man kan ikke integrere sig alene - kun sammen" Sådan lød mottoet for Interkulturelt Center (IKC) - et uddannelsessted og kursuscenter i Aarhus, hvor først indvandrere og flygtninge, siden også etniske danskere, modtog undervisning i alt fra dansk til pædagogik, psykologi, samfundsfag, it og kunst. Kurserne forberedte eleverne på at fortsætte i det danske uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Samtidig lærte de at samarbejde på tværs af sociale, uddannelsesmæssige, sproglige, religiøse og kulturelle forskelle på en måde, hvor alle deltageres erfaringer og kompetencer kom i spil. Interkulturelt Center blev grundlagt i 1984, dengang under navnet Skolen for Interkulturel Pædagogik, og eksisterede frem til 2007. stifter og leder var Inge Thorning, der oprindeligt var uddannet billedkunstner og socialpædagog. I 1970erne engagerede hun sig i arbejdet med danske og tyrkiske børn i et fattigt kvarter i Aarhus og etablerede en fritidsklub for børn. Erfaringerne herfra førte til etableringen af Interkulturelt Center. Bogen her fortæller historien om Inge Thorning og hendes banebrydende arbejde inden for det integrations- og uddannelsespolitiske felt. Den tegner - via interview med tidligere ansatte og kursister - et billede af Interkulturelt Center og dets stifter og leder. En tidligere ansat, der havde baggrund som flygtning fra Bosnien, siger f.eks. om Inge Thorning: ”Egentlig var hun jo kunstner, men så havde hun også det pædagogiske spor. Jeg tror, der er en vigtig del af forklaringen på den kultur, hun skabte på IKC. Der var en kultur, hvor der virkelig var plads til alle, og alle kunne få lov at føle, at de bidrog med noget værdifuldt. Det fik folk til at føle sig hjemme – uanset hvor de kom fra, og hvad de kom med.” Malene Fenger-Grøndahl (f.1976) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger om bl.a. flygtninge, islam, kulturmøde og religion samt skrevet børne-, debat- og rejsebøger.

Esma Birdi fortæller om sin barndom og opvækst, om oplevelserne i et 17 år langt arrangeret ægteskab, en voldsom skilsmisse og efterfølgende brud med familien og om tiden frem til i dag, hvor hun er dansk gift og engageret i arbejdet som indvandrerkonsulent. En intens og dramatisk historie om at være splittet mellem to kulturer, om længslen efter frihed og om tilværelsens store valg.

Bogen dokumenterer og analyserer med redskaber fra en række discipliner de sidste års udlændingedebat. Af interesse for alle samfundsinteresserede, integrationsaktive og studerende på alle niveauer. Letlæst, men fagligt fundet med et væld af litteraturhenvisninger. Sætter læseren i stand til at forholde sig kritisk til debattens mange påstande og manipulationsforsøg.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter, fortæller i Velkommen Mustafa historien om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Han inddrager omfattende arkivresearch og har interviewet politikere fra partiets stridende fløje og vestegnsborgmestre m.fl. Ligesom magtkampe, der har fået partimedlemmer til at smække med døren og forlade partiet, lægges frem.

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Det kan kræve balancekunst at være etnisk mi­no­ritetspige i Danmark: At finde sig selv midt imellem flere verdener, der alle stiller forvent­ninger til, hvad man skal vælge - og hvor hurtigt, det skal gå. Pigerne er i færd med at gøre små oprør. At søge nye rum og roller. De har brug for reflek­sion, tålmodighed og støtte fra de voksne, de møder i deres dagligdag. Bogen her er en værk­tøjskasse til disse voksne. De små oprør tegner omrids af pigernes di­lemmaer, lytter til deres fortællinger af nutiden og visioner for fremtiden. Den handler også om kulturmøder, om hvilke forståelser og metoder vi som fagfolk stiller op med, og hvad de betyder for pigernes muligheder.De små oprør bygger på empiri fra en lang række projekter, fagfolk og etniske minoritets­piger. Den samler de bedste erfaringer fra virke­ligheden - der, hvor man ikke kun taler om pigerne, men med dem.Ofte søger vi at møde pigerne der, hvor vi tror, de er - eller hvor vi synes, de skal være. For at kunne møde pigerne der, hvor de faktisk er - eller ønsker at være - må vi vende blikket mod os selv.De små oprør er en rummelig vejledning til alle, der arbejder med integration. Den vil kunne bruges af både lærere, pædagoger, klub­med­arbej­dere og socialrådgivere.