Søgeresultater: 23

Inger er et personligt portræt af en stille pige fra Hjerk i Sallingsund, der drømte om at blive bedst til fodbold og længe fulgte sin mors råd om ikke at stikke næsen for langt frem. Af gymnasieeleven, der nægtede at deltage i Operation Dagsværk og sagde nej tak til SU. Af juniorpolitikeren fra Viborg Amtsråd, der kom i lære i systemet Fogh og fór vild i fraktionerne. Og af værdikæmperen, der fandt sit eget spor i debatten om dem og os. En debat, som hun i dag præger med frisprog og stærke meninger. I en levende, letlæst biografi med kant og ukendte anekdoter, baseret på eksklusive samtaler med Inger Støjberg og dem, der kender hende bedst, går journalisterne Andreas Karker og Martin Hjort på jagt efter mennesket bag den folkelige og forkætrede politiker.

Værdikæmperne - slaget om danskernes sjæl fortæller værdikampens og værdikæmpernes historie i den borgerlige blok 2001-2011. Dette er beretningen om personer, partier og ideer, der slår følge, støder sammen, bryder med hinanden, taber og vinder ­og finder nye positioner.

Hvis Anders Fogh Rasmussen som statsminister ville omdanne Venstre til et uindtageligt fort de kommende 100 år, hvorfor lider Venstre så i dag under meningsmålinger, der ikke har været dårligere i 25 år? Hvorfor er Det Konservative Folkeparti reduceret til en ruin af fortidens storhed? Hvorfor opstod der pludseligt et nyt borgerligt parti, Liberal Alliance? Og hvorfor fremtræder Dansk Folkeparti i dag som den borgerlige bloks stærkeste parti?

Værdikæmperne - slaget om danskernes sjæl går bagom overskrifterne i medierne og fortæller hele historien om den borgerlige værdikamp.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt for det borgerlige projekt. Deres hovedtese er, at politikerne har gjort folk til klienter i et system. Frie individer har deponeret deres selvstændighed hos staten. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, udvander folkestyret og svækker ansvarligheden. 

I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund.

Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører:

sundhed

den manglende sociale mobilitet

klima

ejendomsret

uddannelse

fællesskab og åndsliv

velfærd

For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar et bud på en fremtid for Danmark.

Da Lars Løkke Rasmussen dannede sin sidste regering i november 2016, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, var landets økonomi i god form efter finanskrisen, og i verden rundtom blæste borgerlige vinde. Alligevel blev det til to et halvt års politisk handlingslammelse for en regering, der tumlede retningsløst omkring i enkeltsagspolitik og kritik fra alle kompasretninger. Blå vinter er en personligt ført politisk journal over to et halvt år med lovgivning dikteret af islamofobisk nationalkonservatisme og Twitter-politik. De lovede skattelettelser udeblev, mens nogen sad oppe i træet, og andre testede grænserne for Grundloven og de internationale konventioner. I midten stod en statsminister, der tilsyneladende ikke vidste, hvad han selv ville. Resultatet blev en flosset velfærdsstat, et Danmark i ubalance med øget afstand mellem rig og fattig, mellem land og by, og en udhuling af såvel humanistiske idealer som retssamfundets kerneværdier.

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage.  LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse.  Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

1970‘erne står for ungdomsoprørets storhedstid, EU, oliekrise, arbejdsløshed og ændrede partipolitiske konstellationer. Med andre ord: Intet er helt, som det plejede at være, da Poul Hartling for alvor er kommet ind i dansk politik – først som Venstres partiformand, siden som Danmarks statsminister og FN‘s flygtningekommissær. I skiftende tider, i "Godt vejr og dårligt vejr".



Bogen "Godt vejr og dårligt vejr" er den sidste af Poul Hartlings erindringsbøger om sin tid i dansk politik.

"Hvilken retning skal Danmark tage efter valget? Den nationalkonservative, hvor Dansk Folkeparti svinger taktstokken, eller en åben og frisindet, som er rodfæstet i det oprindelige Venstre, Danmarks liberale parti. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl. Han har været liberal, siden han var 14 år, synes, at de konservative er kommet til at fylde for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da partifællen Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfDs fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab og fandt det ufølsomt, da Inger Støjberg fejrede 50 udlændingestramninger med en kage. Smykkeloven betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt for terror, som er blæst ud af proportioner. Juristen Jan E. Jørgensen går ind for fri hash, en afskaffelse af værnepligten, korsang og meget mere, som han argumenterer nøgternt for i interviewbogen, der også beskriver en københavner og rådmand på Frederiksberg, der elsker sin by. Han satte stor pris på den retning, som Uffe Ellemann-Jensen og Peter Brixtofte trak partiet i – væk fra halmballerne og ind på stenbroen, hvor der er frihed til at være den, man er. Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis mener, han er Superman. Selv beundrer han den franske præsident Macron, men håber ikke, det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark."

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.

Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.

Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Efter folketingsvalget i januar 1975 forsøgte den siddende statsminister, venstrepolitikeren Poul Hartling at danne en firkløverregering – men forsøget mislykkedes. I "Regeringen, vi aldrig fik" kaster historiker Tage Kaarsted lys over de politiske forhandlinger og forklarer, hvorfor resultatet blev, som det blev. Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.