Søgeresultater: 110

Vores demokrati fortæller om det danske demokrati, og hvordan vi fik det. Sidst i bogen kan du lytte til mere om vores demokrati. DigiLæs FaktaLet Samfund giver viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på. DigiLæs FaktaLet er overskuelige faktabøger, som er bearbejdet med et simpelt sprogbrug, en simpel sætningsopbygning, støttende fotos og indtaling. Informationsmængden er overskuelig og giver den nødvendige viden om et emne til interesserede læsere fra ca. 3. klasse eller for danskere med en fremmedsproglig baggrund.

Vælgerne i demokratiet er gode nok, som de er. Alle vælgerne. Vælgerne er superkompetente. Men deres kompetence er en anden end kompetencen hos en kommentator på TV 2 News. Eller hos en, der studerer statskundkab, økonomi, jura eller administration på et universitet. Vælgerne er eksperter i at vurdere politik som realityshow: Hvilken politiker er moralsk bedre eller teknisk dygtigere end andre? Hvilken politiker har den politik, som er bedst? Realityshowet Demokrati gør politik interessant og forståeligt, uden at det er nødvendigt at interessere sig for og i detaljer forstå de sager, som politik handler om. Realityshowet Demokrati gør demokratiet muligt. Og til en succes hos vælgerne. Derfor er realityshowet Demokrati demokratiets vigtigste institution. Fri, hemmelige valg, Folketing og en fri presse giver ikke i sig selv demokrati. Kun realityshowet Demo-krati giver det hele mening. Det gør samtidigt realityshowet Demokrati til demokratiets mest foragtede institution. Foragtet af den politiske elite, som styrer medier og politiske partier. En elite, som kæmper absurd-komisk for at gøre demokrati til noget finere og mere indviklet end et realityshow, som let forstås af e

I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!

Kunstig Intelligens, klimaforandringer og masseuddøen af arter er ved at ændre fundamentet for vores civilisation. Ikke blot er der nye vindere og tabere i den globale konkurrence, det er selve menneskets status, vores eksistens og forhold til naturen, der er under omkalfatring. Hvordan kan vi begribe det og håndtere det? Libertisme: Begrib det 21. århundrede præsenterer naturens og kulturens rammer og systemer, som vi er nødt til at forstå for at kunne overleve og trives. Den sætter friheden som det centrale omdrejningspunkt, og den giver os en begrebsramme og et sprog for at kunne forholde os til de problemer, vi står i. Bogen foregiver ikke at have alle løsningerne, men den gør det muligt at tænke og planlægge ud over den begrebsverden og samfunds­model, vi kender.

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

Bogens kapitler: Demokrati - som styreform og ideologi ; Demokratiets vugge : Athen ; På vej mod demokrati i Danmark ; Danmark får en grundlov ; Et land i bevægelse - om bonde-, arbejder- og kvindebevægelsen ; Skal folket styre eller styres - om Hal Koch og Alf Ross ; Dagens Danmark : velfærdsstat og demokrati folder sig ud ; Krigen, der aldrig blev helt varm, øst-vest og EU ; Demokrati i skolen ; Fremtidens demokrati : skal vi stemme mere? ; Demokratiske dilemmaer

Findes der en særlig dansk tradition i demokratiforståelsen, der tager udgangspunkt i Grundtvigs idéer om folkelighed og folkestyre? Hvilke værdier er de mest centrale i folkestyretanken? Og hvordan er disse værdier kommet til udtryk i den politiske debat op gennem tiden? Disse spørgsmål søger Tine Damsholt at give svar på i sin bog "Troen på folkeviljen". Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.

Håbets politik fører læseren gennem Europas stormfyldte historie og bogen viser, hvordan muterende megakriser i de sidste årtier skaber dybe rystelser i samfundet, der ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb i Europa: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder. EU kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen og nationalismens nye nostalgi. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede. "Et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, fhv. EU-ambassadør. "En kraftpræstation." Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær. "En fantastisk bog. Et sandt festfyrværkeri." Steen Gade, SF og Nyt Europa.

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed. "Offentlighed og legitimitet" forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi i dag offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Forfatterne fokuserer også på de praktiske implikationer af de to perspektiver og stiller forslag til udviklingen af offentlighedens medielandskab. Således forsyner bogen os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.

Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

DEMOKRATI SOM PROBLEM OG FORDRING er ikke en bog for eller imod demokrati. Den er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. Den viser, at selvom alle hylder demokrati som en værdi og en løsning, opleves demokrati i praksis som både et problem og en fordring. Demokrati betyder, at du ikke skal finde dig i, at nogen bestemmer over dig uden dit samtykke. Det er stadig et revolutionært princip.

Demokrati I Danmark har vi demokrati. Ligesom en klasse kan bestemme et tema til en fest, er danskerne med til at vælge regler for vores land. I Danmark er danskere med til at bestemme regler for vores land. Det kaldes demokrati. I denne bog kan du læse mere om, hvordan et demokrati fungerer. Demokrati er en del af Maxi-serien. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne har en klassisk opbygning og er særdeles velegnede til faglig læsning i indskolingen og på mellemtrinnet. Bøgerne er rigt illustreret med forskellige grafiske elementer og faktabokse, der understøtter de faglige tekster. Maxi-serien berører en bred vifte af aktuelle og relevante emner om alt fra klima, gaming, sport, og naturens verden. Der følger elevopgaver med til alle bøgerne.