Søgeresultater: 27

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.

Men demokratiet er også den mest udsatte styreform. Udsat udefra, fordi diktaturer, étpartisystemer og præstestyrer har topstyrede mediesystemer, som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati. Udsat indefra, fordi skolens undervisning er præget af hallelujaer for demokratiets selvindlysende idealer, og derfor ikke klæder eleverne på til at argumentere mod den kritik mod demokratiet, som fremføres af politiske og religiøse grupper i landet. En kritik, som er blevet styrket de senere år, bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne.

Denne lille bog behandler fire af demokratiets mest ømme punkter:

• Den frie, offentlige diskussion findes ikke.
• Den officielle forventning om, at borgerne har ressourser (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter.
• Den stærkeste argumentation i offentligheden er ikke sproglig, men udføres med vold.
• Den enkelte vælger er kun én af demokratiets millioner af stemmer. Den enkelte vælgers indflydelse er i bedste fald minimal.

Disse ømheder masseres ikke bare væk med hallelujaer for demokratiet. De er en kronisk del af virkeligheden. Men der er ingen grund til panik. Demokratiet er stadig det mindst ringe system. Men læs bogen, og gør demokratiet mindre udsat ved at give dets modstandere tørt på.

Bogen henvender sig til den offentlige debat og til undervisningen i gymnasiet og højere niveauer.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Kommentator ved Berlingske fra 2011.
Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Prisvindende fagbog, der giver indføring i mange vinkler af politisk arbejde og det, der har indflydelse på dette. Lige fra et historisk blik på politiske systemer til nogle af de problemstillinger, der er i dag omkring klima og immigration. Det tegneserieagtige visuelle udtryk gør bogen sjov og legende, og den fungerer fint som opslagsværk for både store børn og voksne.

Den danske udgave er forsynet med oversigt over det danske folketing.

Bogen er tildelt prisen Information Book Awards 2019.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt for det borgerlige projekt. Deres hovedtese er, at politikerne har gjort folk til klienter i et system. Frie individer har deponeret deres selvstændighed hos staten. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, udvander folkestyret og svækker ansvarligheden. 

I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund.

Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører:

sundhed

den manglende sociale mobilitet

klima

ejendomsret

uddannelse

fællesskab og åndsliv

velfærd

For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar et bud på en fremtid for Danmark.

Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt.

E-bogen er produceret på baggrund af den 2. reviderede udgave af historien om et gennembrud i den politisk-filosofiske tankeverden, der fandt sted i tolvåret 1748-59, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, ikke mindst fremskyndet af den betydelige vekselvirkning mellem britisk og fransk tænkning. De bøger, der blev skrevet inden for denne periode, kom, hvad enten vi taler om socialismen, kommunismen, liberalismen, konservatismen eller kapitalismen, til at præge den politiske tænkning frem til i dag. - Er oplysningens kilder nu tørret ud, eller er der fortsat vand i de bække, som begyndte at strømme i de tolv år, der flyttede verden?

Populister hele horisonten rundt – venstrepopulister, højrepopulister, Brexitpopulister, nationalstatspopulister osv. Vi kalder i flæng hinanden og vores politikere for populister. Men hvad er populisme? Den tyske politolog Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang.

Lever tanken om en minimalstat stadig videre i Anders Fogh Rasmussens bevidsthed? Og hvordan ser han på liberalismen som ideologi anno 2017? Det svarer han selv på i et helt nyt forord til ’Fra socialstat til minimalstat’. Bogen vakte ved dens udgivelse i 1993 stærke følelser overalt i det politiske landskab. Den er blevet et klassisk værk indenfor nyere, dansk politisk litteratur og handler om meget mere end blot penge og betalingsbalance. Nemlig om holdninger.
Den tidligere statsminister (2001 – 2009) og generalsekretær for NATO (2009-2014) gennemgår liberalismens historie fra pionerer som Adam Smith til nyliberalisme som F.A Hayek og Robert Nozick. Og i bogen fremlægger han en lang række forslag til, hvordan det liberale livssyn kan omsættes i praksis til glæde for Danmark og danskerne.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.

Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.

Vejen til et lykkeligt Danmark Thorvald Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden. Men hvor længe? Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv. Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings. Måske vi kan lære af ham? Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv. Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.