Søgeresultater: 57

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.

Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Fayzas trygge og frie barndom i en marokkansk landsby og drømmen om en uddannelse stopper brat, da hun som 15-årig bliver tvunget til ægteskab med en fremmed, 24-årig marokkansk mand fra Amsterdam. En grum, ny hverdag venter. Voldtaget på bryllupsnatten, smuglet ind i Holland og tvunget til at gå tilsløret lever hun reelt som slave i svigerfamiliens hjem. Hun må ikke færdes alene uden for lejligheden,se TV, lære hollandsk eller have kontakt med sin egen familie. Hun føder to børn, hvoraf det ene får svære psykiske skader af svigerfamiliens mishandling. Det bliver otte år i helvede. Efter en dramatisk flugt slipper hun væk og begynder en lang, sej kamp for et nyt liv via både krisecenter og psykiatrisk afdeling. I dag er hun socialarbejder og hjælper andre såkaldte importbrude. Da bogen udkom på hollandsk, viste en undersøgelse, at Fayzas historie desværre ikke er enestående. Historien løfter sløret til en verden, de færreste kender, og giver andre, der kender den alt for godt, mod til at bryde ud.

Mange kvinder kæmper dagligt for basale rettigheder, vi her i Danmark tager for givet. Det er friheden til selv at definere, hvad det gode liv er, retten til at bestemme over egen krop og muligheden for at udfolde sit livs fulde potentiale – på tværs af etnicitet, religion, seksualitet, alder og baggrund. Når ære er på spil tilbyder et praksisnært og erfaringsbaseret indblik i socialfagligt arbejde inden for æresrelaterede konflikter i Danmark. Formålet er at skabe nuancer i et komplekst felt, som medier, meningsdannere og politikere ofte kommer til at forenkle. Bogen sætter fokus på kulturelle aspekter af æresrelaterede konflikter, de typiske tankesæt hos unge, forældre og familie i konflikterne samt definitioner og begreber. Den gennemgår også metodiske greb som samtaleteknik, risikovurderinger, anbringelser, supervision, tolkesamarbejde og lovstof. Selv om den langtfra dækker alle afkroge af området, er det forfatterens håb, at læserne – studerende, lærere, fagpersoner og beslutningstagere – vil få en bedre forståelse af emnet og en større kulturel sensitivitet af at læse med.

I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.

Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.

Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god, muslimsk pige bør opføre sig. Hun har smidt tørklædet, hun vil feste og hænge ud med vennerne. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter, fortæller i Velkommen Mustafa historien om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Han inddrager omfattende arkivresearch og har interviewet politikere fra partiets stridende fløje og vestegnsborgmestre m.fl. Ligesom magtkampe, der har fået partimedlemmer til at smække med døren og forlade partiet, lægges frem.

Information skrev: Et brag af en debatbog som alle, der interesserer sig for vor tids hotteste politiske emne, burde læse. Politiken skrev: Kåre Bluitgen taler med stor autoritet, når han langer ud efter venstrefløjens misforståede tolerance i forhold til den fundamentalistiske del af islam. P1 Morgen: Bogen bør være pligtlæsning for enhver, der ytrer sig om indvandring i den offentlige og politiske debat. Berlingske Tidende: Bogen er i høj grad anbefalelsesværdig.

I En befolkning deler sig op? analyserer Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvordan befolkningen i Danmark fordeler sig på boligområder: Er det rigtigt, at befolkningen er meget delt op? At de højtlønnede ikke bor i de samme områder som de lavtlønnede? At de uddannede ikke bor de samme steder som dem uden uddannelse? At indvandrerne ikke bor de samme steder som danskerne? At de arbejdende ikke bor de samme steder som dem uden arbejde? Og deler vi os mere op i dag end tidligere?

Dette emne, blanding kontra opsplitning, er og navnlig vil blive et vigtigt tema i den politiske debat i de kommende år.

Bogens og det bagvedliggende forskningsprojekts resultater kommenteres af Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj, politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen og forsker Svein Blom fra Statistisk sentralbyrå i Norge.

Det moderne Danmarks succes som samfund bygger på tre vellykkede alliancer, skabt gennem de sidste 200 år: Alliancen med bønderne, alliancen med arbejderne og alliancen med kvinderne. I dag skal det danske samfund gøre plads for en helt afgørende fjerde alliance: mellem muslimske indvandrere og resten af samfundet. Problemet er bare, at vi fornægter de religiøse værdier og misforstår dem som verdensfjerne og demokrati-fjendtlige, skriver BT's chefredaktør.