Søgeresultater: 3

Et tryk på en forkert knap …

Et øjebliks uopmærksomhed …

En fatal fejlvurdering af afstand …

Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led.

”Den menneskelige faktor” fra 2004 fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R.101’s styrt i 1930 over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960.

Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historiske emner.

Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten?
Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler.
Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd.
I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.



Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.