Søgeresultater: 19

"På skyggersiden" er historen om en hjerneblødning fortalt på to planer. Beretningen fra sygesengen og tilbageblikket på pigen Annes opvækst på et børnehjem i 1950'erne.

Bogen er en stærkt personlig og gribende og fortæller om tabet af tid og identitet over måneder og år – men også om en sejlivet tilbagevenden til normal eksistens med store fysiske og psykiske omkostninger. Og en tro på livet på godt og ondt.

Bogen udkom første gang i 1997 med under undertitlen "Beretningen om en hjerneblødning". Udgaven her er tilført nye afsnit og er ændret i teksten.

"Den hidtil mest menneskelige bog i hjerneåret – noget så overset som en hjerneskadet patients beretning.
Denne opgave løses exceptionelt godt i Anne Lützhöfts bog. På trods af titlen "På skyggesiden" er bogen ikke misantropisk eller mistrøstig. Den er positiv." – Information

"Positiv og livsbekræftende" – "Bogen er først og fremmest et budskab om stolthed og vilje" – B.T. Anne Lützhöft (f. 1951) er uddannet lærer og debuterede som forfatter i 1997 med erindringsbogen "På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning". Siden har hun både udgivet romaner, erindringsbøger og aforismer. Anne Lützhöfts opvækst på et børnehjem har været inspiration til mange af hendes bøger.

"Mange tror, at ludomaner spiller for at vinde penge. Det er der ikke en, der gør. Vi spiller for at bedøve smerten fra livet."

Claus Elgaard var en af TV 2's mest eksponerede sportsværter. Altid velklædt og altid velforberedt. Men bag facaden var hans liv et kaos.

I MED LIVET SOM INDSATS fortæller TV 2-vært Claus Elgaard for første gang om sit livs mareridt - et spillemisbrug, der i flere år kontrollerede hans liv, og som bogstaveligt talt var tæt på at slå ham ihjel.

MED LIVET SOM INDSATS er også historien om Claus Elgaards opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Endelig er det beretningen om den behandling for ludomani, som Claus Elgaard tog imod i 2007, og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Et godt liv fortæller om de problemer og konflikter, der affødes af at leve tæt sammen med en sygdomsramt person, og beskriver de tanker, der rører sig i den stille pige. Ved flere lejligheder truer moren i sin afmagt med at tage sit liv, men kun, når hun og det halvstore barn er alene hjemme. Barnet føler sig afskåret fra at betro sig til andre, fordi følelsen af skyld ligger som en mørk himmel over hende: mor er jo én, man skal have ondt af.

Lene Hansson er en dynamo. En aktiv kvinde, der ikke bare taler om sund kost og livsstil, men som konsekvent selv udlever det gode liv med masser af vitaminer og motion. Derfor er det et chok for hende, da hun i efteråret 2009 bliver konstateret alvorligt syg – oven i købet i hjertet!
Lene er overbevist om, at kroppen udtrykker, hvad sindet undertrykker, og i et opgør med lægernes råd om operation kaster hun sig ud på en ensom mission for at helbrede sig selv. Skal det lykkes, må hun på en indre mental rejse tilbage i sit liv, konfrontere sin fortid og finde årsagen til, at hun har ondt i sit hjerte.
Min hjertesag er Lene Hanssons dybt personlige og inspirerende fortælling om sit liv - og kampen for at blive rask.

Boris var seks år, da det for alvor gik op for ham, at han var en farlig dreng. Så farlig, at nogen ville ham til livs, og at han ikke kunne bruge sit rigtige navn.

Afhængighed i form af alkoholisme, stofmisbrug, ludomani osv. er et velkendt og velbeskrevet fænomen.

MEDafhængighed er derimod et mindre kendt begreb, og VI MEDAFHÆNGIGE er den første danske bog, der i jegform beretter om et liv i medafhængighed.

En kvinde, der har valgt at være anonym, fortæller uden omsvøb historien om et liv i medafhængighed: hvordan den grundlægges i barndommen, udvikles og vedligeholdes i senere relationer i voksenlivet og til sidst kulminerer i ægteskabet med en stærkt alkoholiseret mand. Men det er også en beretning om at erkende og bryde ud af mønstret.

Bogen er således en hjælp til andre - en hjælp til ikke at ende i medafhængighed eller til at bryde ud af den.

Bogen er forsynet med et efterord af en ekspert, der forklarer fænomenet medafhængighed.

Bogen er stærk læsning, og der er næppe kommet noget lignende på dansk siden Märta Tikkanens forfatterskab, der sikrede hende et stort dansk publikum.

Dette er historien om et helt usædvanligt far-/søn-forhold. Det er historien om en dreng, der elskede sin far på godt og ondt – også når det var rigtigt ondt – og om en mand, der blev voksen og stiftede familie – og først dér frigjorde sig fra det symbiotiske bånd til sin far.

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.

Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

"Sangen om Visse" er en erindringsbog af den danske børnelæge og socialhumanistiske frontkæmper, Svend Heinild. Bogens titel henviser til Heinilds egen datter, Visse, der døde i en alder af blot 15 år. Datterens død blev skelsættende for hans holdning til livet og førte blandt andet til et utrætteligt arbejde for samfundets svageste. Det er et bevægende vidnesbyrd fra en stor skikkelse, der aldrig veg fra den etiske fordring lægeløftet indeholder.
Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet.

Livet skal leves på solsiden, siger Ole Henriksen, selv om han af alle véd, at det ikke altid er lige nemt. Han kender til trange, men kærlige kår og halve frikadeller fra barndomshjemmet og til at føle sig anderledes end alle de andre. Men han har insisteret på at være ærlig over for sig selv og sine rødder, og det har ført ham vidt. Et ærligt liv er historien om en lille dreng fra Nibe, der ville erobre verden og gjorde det! Fra Nibe over København, Asien og til LA USA, hvor selveste Barbra Streisand en dag lå på briksen foran ham i hans egen klinik.