Søgeresultater: 281

Forfatterens (f. 1948) tilbageblik på sin opvækst og ungdom i en velhavende jødisk familie - og om hvordan det var at være barn af de "store årgange" efter 2. verdenskrig. Læseren følger den debuterende forfatter på en kalejdoskopisk og humoristisk rejse fra dreng til mand i 30 år fra 1948 til 1978. Bogens meget positive omtale i lektørudtalelsen af Carsten Nørby Sørensen ved dens udgivelse i 2005 slutter sammenfattende sin karakteristik af bogen som:"levende, ærlig og velskrevet biografi."

På myrens fodsti er Johannes Møllehaves første erindringsbog fra 1975. Selv siger han: "Jeg har valgt denne titel, fordi man kan få noget spændende ud af at se tingene fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv."

Bogen handler om barndommen, familien og om at være på vej til at blive voksen. Den er skrevet med let hånd, humoristisk uden af den grund at undgå alvoren. Møllehave har noget på hjertet og siger det charmerende og livsklogt.

Erindringerne tager afsæt i temaer om børn og er formidabelt skrevet med Møllehaves helt fantastiske sans for sproget. Det har været hans mening, at På myrens fodsti skulle hjælpe andre med at huske små episoder fra barndommen, og det lykkes over al forventning.

"Sjældent – måske aldrig? – har jeg læst en så smuk, så varm og så lærerig, så dyb erindringsbog som denne … At dette er stærkt, smukt, perspektivrigt er ikke nok. Det er poetisk."
– Jens Kruuse, Jyllands-Posten

Som nummer seks i en søskendeflok på syv i en velhavende, jødisk familie voksede Agnes Jelhof Jensen op på Platanvej på Frederiksberg i 1930’erne. Hjemmet var festligt, gæstfrit og summede af liv, og den lille, eventyrlystne Agnes gik på opdagelse i både det fornemme kvarter og på det nærliggende Vesterbro, hvor forholdene var ganske anderledes. I "Midt mellem le og græde" fortæller hun om sin barndoms lille verden, der kun blev overskredet under sommerens ferieophold i Tisvildeleje. Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

Det hele begyndte egentlig med min morfars og min mormors gevaldigt store hjerter. Da de fem børn, som de selv havde produceret, var sendt hjemmefra, tog de fem andre i pleje.

Sådan begynder Leif Esper Andersens festlige barndomserindringer fra fyrrerne …

Det er en varm og menneskeklog bog, hvor forfatterens iagttagelsesevne sætter fokus på både fyrrernes mennesker og miljø i det lille samfund, som han voksede op i …

Herlige omgivelser, dejlige mennesketyper og en natur så barsk og dog så smuk og rig at vokse op i for en barnesjæl … Et tilbageblik man vil huske når man har læst bogen …

"Barn af partiet" er første del af forfatter og samfundsdebattør Ole Hyltofts todelte erindringesserie. Første bind tager udgangspunkt i Hyltofts opvækst i 1930'erne og 1940'erne. Det fortæller om opvæksten på Østerbro og om familien, der på den ene side levede under slidsomme kår, men som på den anden side skabte et både kærligt og festligt hjem.

Den danske forfatter og samfundsdebattør Ole Hyltoft (f. 1935) er forfatter til omkring 25 værker. Hyltoft udgav sin første bog "Tør du være fri?" i 1968 og debuterede som skønlitterær forfatter med den erotiske krimiroman "Hvis lille pige er du?" i 1970. Siden har Ole Hyltoft udgivet både romaner, noveller, digte og skrevet kronikker, artikler og anmeldelser for Berlingske og Politiken. Ud over sine skønlitterære udgivelser har Ole Hyltoft i størstedelen af sit liv deltaget aktivt som samfundsdebattør. Han var i 49 år medlem af Socialdemokratiet, indtil han i 2009 meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Todelt erindringsserie om forfatter, politiker og samfundsdebattør Ole Hyltoft, der i bindene "Barn af partiet" og "Alle disse forhåbninger" fortæller om sit liv og sin tilværelse i de kunstneriske og politiske miljøer, som han havde sin hverdag i sidste halvdel af 1900-tallet.

Bjarne Nielsen Brovst ser tilbage på sin barndom og den hårde rejse til Ortopædisk Hospital i Århus, hvor han i en længere periode var patient. Ensomhed og sårbarhed var de dominerende følelser dengang, men tilbageblikket bugner også af muntre fortællinger om de skæve eksistenser, som drengen mødte i sin jyske barndom.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Med DE FORSVUNDNE SOMRE begynder trilogien tv-journalisten og forfatteren Finn Holten Hansens erindringer. Her i de første 30 år, fra 1928-58, gennemgår Holten Hansen sine smukke barndomsminder fra Omø, skoletiden midt i krigstidens Odense og Rungsted over studierne i København i 1950'erne – og netop det tiår forløb ikke helt så nydeligt som i historiebøgerne.

Finn Holten Hansen (f. 1928), der er cand.mag. i engelsk og tysk og meget berejst. Den meget filminteressede Holten Hansen har været ansat som programassistent på BBC og som radio- og tv-medarbejder på Danmarks Radio. Udover at være forfatter til en række filmmanuskripter og romanen "Lige på og blødt" har Holten Hansen udgivet novellesamlinger og oversat værker af Joseph Heller, Nadine Gordimer og Tom Wolfe. Tv-journalisten og forfatteren Finn Holten Hansen beretter i denne trilogi om sit liv: om kærligheden til filmen, tv, bøgerne, sproget, familien og rejserne.

Med lune, humør, smerte og indføring fortæller Nørregård-Nielsen om den periode for en fyrre-halvtreds år siden, hvor vandringen fra land til by kulminerede, og Danmark ændrede sig radikalt fra landbrugs- til industriland. Han beretter om sit hjem og sin familie og panorerer derfra ud over det danske land og beskriver de omvæltninger, der skete med livs- og omgangsformerne. Illustreret.

Med stor lydhørhed og sans for at huske de tidstypiske detaljer giver professor Jørn Lund, direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab, et portræt af sin opvækst i Grenå i 50’erne. Et kærligt portræt af en begavet mor, der var usædvanlig og indimellem ’alt for meget’, af en far, der måske aldrig skulle have haft børn, og et hjem præget af forældrenes disharmoni. Men også et hjem, hvor litteratur betød meget, og hvor der var højt til loftet.

Hvad er et menneske, og hvordan forholder vi os til døden? Hvad er kærlighed, og hvordan elsker vi? Hvad er sorg, hvad er glæde, hvorfor er mennesker ikke født gode, og hvem er Johannes Møllehave egentlig? Johannes Møllehave er forfatter, foredragsholder og litteraturformidler, og desuden er han humorist, grafolog og tryllekunstner. Men i denne bogs samtaler med Jakob Kvist handler det mest om mennesket Møllehave. Her fortæller han ærligt og generøst om sit liv - som barn og som ung, som ægtemand og far, som forfatter og debattør, og ikke mindst som præst. For Johannes Møllehave er først og fremmest præst. Og hans egen historie blander sig i bogen med historier om mange af de skæbner og skikkelser, han har truffet på sin vej. Biskopper og statsoverhoveder har nemlig det til fælles med mordere og tyveknægte, at de først og sidst er mennesker, og det er hvad Møllehave lægger vægt på. Derfor fortæller Møllehave om de andre, samtidig med at han fortæller om sig selv, og derfor er bogen om ham især en bog, om det vi alle er - nemlig mennesker på godt og ondt.

Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger - og sine forældre. Han havde ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte at han sige "shit" hele tiden og forsøgte at skjule, hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas-lommeregner. I Ubekvemmelighedszonen beskriver Franzen sin opvækst: sin langsomme forvandling fra en "lille og grundlæggende latterlig person" til en voksen mand med stærke - og besværlige - lidenskaber. Hvad enten Franzen skriver om sin fascination af Radiserne, om den effekt Kafkas bøger havde på hans forhold til piger, om sin interesse for fugle, om et opslidende ægteskab eller om den globale opvarmning, så er han altid føleligt engageret i den verden, der omgiver os. Hans personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er præget af samme dybdeborende humor og empati, som man finder i hans romaner, og resultatet er en begavet, elementært underholdende beretning om kunstneren som ungt menneske: den unge Franzens genvordigheder.

Den danske sceneinstruktør Carlo M. Pedersens erindringer tager deres begyndelse, længe før han selv gjorde sin entré i 1918. Med udgangspunkt i forældrenes og bedsteforældrenes mundtlige overleveringer dykker han ned i sin slægts historie. Men det er alligevel først og fremmest drengen Carlos egen historie, der fylder, når han fortæller om opvæksten i Nyborg og giver et indblik i 1930’ernes småborgerlige samfund, hvor klasseskel og konventioner stadig spillede en enorm rolle i vores måde at omgås hinanden på. Carlo Marin Pedersen (1918-1992) var en dansk sceneinstruktør. Han var i en lang årrække fast tilknyttet Radioteatret og virkede fra 1975-1978 som skuespilchef ved Det Kongelige Teater. Carlo M. Pedersen havde en stor interesse i ny, dansk dramatik og gik ikke af vejen for at eksperimentere, når han instruerede.