Søgeresultater: 92

Vi kender Anders Enevig for hans mange bøger om de danske rejsende, sigøjnere, vagabonder, gøglere og andet godtfolk. Her er hans egen historie skrevet på opfordring af hans trofaste kone, Inga. Anders Enevig har prøvet lidt af hvert. Hans arbejde som modstandsmand under besættelsen er noget, hele nationen kan takke ham for, men som tvang ham til at flygte til Sverige på en fiskekutter fra Dragør, efter han havde levet under jorden i flere måneder. Han vendte hjem den 5. maj 1945 og blev grænsevagt i Sønderjylland, før han blev ansat ved politiet, hvor han mødte de mange skæve eksistenser, som han brugte de næste 40 år af sit liv på at skrive om.

Anders Enevigs erindringer er spændende læsning om en af 1900-tallets store danskere. Han har sat sig sine spor mange steder i det danske samfund, blandt andet som en af hovedkræfterne bag bevaringen af Cirkusbygningen og kampen mod de urimeligt høje renter på studielån. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Vidste du, at man kan kurere jalousi over at have fået en ny lillesøster med lyst rugbrød? Det lykkedes i hvert fald for den tidligere DR-radiovært Monica Krog-Meyer. I Barndomsfortællinger får du hendes og fjorten andres levende, morsomme og rørende fortællinger om at vokse op. Blandt andet to søskende, hvis barndomsminder viser, hvor forskelligt man kan opleve den samme familie. Fortællingerne strækker sig fra det hårde slid i mark og stald på Mors i 30’erne til at vokse op i Albertslunds progressive nybyggeri i 80’erne. Tilsammen tegner de et billede af et samfund i hastig forandring og viser, hvordan barndommen præger os som voksne og ikke mindst hvor forskellige livsvilkår, vi hver især har. Og så er ”de gode gamle dage” måske ikke altid så gode endda? Læs blandt andet om, hvordan det er som barn: At se en mand hænge på hovedet i et træ og spille trompet At kede sig til døde i en sønderjysk landsby At vokse op i et alkoholikerhjem At få fødderne skrubbet med en hård børste som straf for at have udforsket seksualiteten sammen med en anden dreng At have en far, der var psykopat – eller en far, der led af traumer fra 2. verdenskrig At blive mobbet, fordi ens far er borgmester At have en far, der pludselig ikke vil se dig mere, fordi han har fundet en anden At vokse op i et religiøst hjem. Og at vokse op i et rodet, men kærligt kollektiv. Barndomsfortællinger har bidrag fra Monica Krog-Meyer, Mimi Jakobsen,Kim Fupz Aakeson, Lone Thiels, Annegrethe Felter Rasmussen og mange flere, kendte som mindre kendte.

Bente Hansen er opvokset i Vestjylland i en dyrlægefamilie med syv søstre. Hun er magister i litteratur, hun har været bl.a. universitetslærer, journalist og redaktør for Politisk Revy, chefredaktør for Information, kulturmedarbejder i DR og filmkonsulent, hun er feminist, troende og venstreorienteret og ser ingen modsætning i det. Hun har altid været engageret, og hun har i det meste af sit liv præget den danske debat og politik.

"Kommunist under besættelsen" er den tidligere ledende kommunist Børge Houmanns egen beretning om årene som modstandsmand under besættelsen, hvor han blandt andet var organisator af den illegale presse og Danmarks Frihedsråd. Børge Houmann (1902-1994) var dansk forfatter, redaktør, modstandsmand, folketingsmedlem og kommunist. Under besættelsen var han en ledende kraft i organiseringen af den illegale presse, herunder Frit Danmark. Samtidig var han politisk leder af sabotagegruppen BOPA og repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Frihedsrådet.

En stærk beretning om forfatterens 
barndomsår under besættelsen. 'Eftertid' tager sin begyndelse i efteråret 1944 mens far stadig er fængslet og senere kommer i kz-lejr. Mor bliver løsladt september 1944, men er stadig under mistanke. Jeg beskriver, hvordan det var at været "gået under jorden". Dagligdagen uden far og med en stærkt nervesvækket mor, fars hjemkomst, og kampen for at få en hverdag op at stå. Skænderierne, fortielserne, retssagen mod Ib Birkedal og familiens opløsning.

Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig. Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House. Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.