Søgeresultater: 5

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Marcus Knuth har, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, været en, man enten elsker eller hader. Enten mener man, at hans politik er fremmedfjendsk og udemokratisk, og at han er billedet pa° en uhyggelig højredrejning i det borgerlige Danmark, eller ogsa° synes man, at han er principfast, og at han har forsta°et det, de andre endnu ikke har forsta°et, nemlig at vi har lukket for mange ind, og at Danmark og Europa sta°r pa° randen af noget større og værre.

Pa° den ma°de er han ret interessant.

Hans historie er en om den adelige familie fra Knuthenborg, om værdier og krig og ma°ske om skæbne, men den handler dybest set om Danmark, for som ny udlændingeordfører for Venstre blev Marcus Knuth i flygtningekrisens sommer sat til at definere det, der definerer dansk politik. Mennesker gik pa° motorvejene, og kontinentet knagede. Siden har han sta°et bag et opgør med burkaer, rabiate imamer og kriminelle romaer.

Marcus Knuth har været med til at udstille et liberalt paradoks, for hvad er der tilbage af et frit samfund, hvis det kun kan forsvares med ufrihed? Han ved det godt. Han kalder det nødvendigt.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.

I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.

Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.

Pressen skriver:

»Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.«
***** – Kristeligt Dagblad

»Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.«
– Information

»Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.«
**** – Berlingske

»Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.«
**** – Jyllands-Posten

»Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.«
**** – Altinget (Per Stig Møller)

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.