Søgeresultater: 82

Da Henrik Cavling i 1905 blev chefredaktør på Politiken, begyndte en årelang brevveksling mellem ham og forfatteren Jeppe Aakjær. De første breve var af professionel karakter, men med tiden udvikler samarbejdet mellem chefredaktør og forfatter sig også til et nært venskab, der varer livet ud. Bogen er i øvrigt illustreret med fotografier, der går tæt på de to kulturpersonligheders liv og arbejde.
Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Da uglebogen Breve til en Ven udkom i 1962, blev en større og fyldigere samling af Morten Nielsens breve stillet i udsigt. Denne store brevudgave, som her foreligger, er tilrettelagt af fire af Morten Nielsens kammerater: Mogens Krustrup, Bjarne Nørretranders, Halfdan Rasmussen og Morten Ruge i samarbejde med digterens mor Gerda Lebrecht Nielsen. Udvalget indeholder mere end 100 breve, skrevet i tiden januar 1938 til august 1944, da Morten Nielsen, 22 år gammel, blev dræbt ved en vådeskudsulykke. Hovedparten af brevene er til familien i Ålborg – efter at Morten Nielsen i 1940 var rejst til København for at læse ved universitetet – mens andre er rettet til venner og veninder.

Med sin impulsive natur, sin sproglige frodighed og sin permanente meddelelsestrang var Morten Nielsen en fremragende brevskriver, og hans breve er fængslende læsning på flere planer: Som kommentarer til hans digte og til samværet med jævnaldrende digtere, som et billede af begrebet ungdom med dens dobbeltfølelse af ubegrænsede muligheder og mørk afmagt, og af den periode som i Morten Nielsen fik en af sine varmeste og rigeste lyrikere.

Brevvekslingen Kære Victor, samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. „Tove Ditlevsen om sig selv“ og „Vilhelms værelse“ blev til.

Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

I en fusion mellem collage og portræt træder personen, digteren og lægen Emil Aarestrup (1800-1865) frem gennem sine egne tekster. Jørgen Sonne har organiseret teksterne på en måde, så silhuetter af Aarestrups liv og levned træder frem. Silhuetter af hans dagligliv, svære psyke og personlige og politiske overbevisninger.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er udkommet:
"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984) samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den berømte filosof Søren Kierkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersoner i en af verdenshistoriens helt store kærlighedsfortællinger. Efter deres dramatiske brud i 1841 forblev de gådefuldt forbundne og mødtes regelmæssigt rundt om i de københavnske gader, inde i kirkernes kølige halvmørke eller langs de høje, maleriske volde, hvor de ordløst passerede hinanden i nogle erotisk sitrende sekunder, hvis intensitet angiveligt var det hele værd og derved dokumenterede det paradoks, at den platoniske kærlighed undertiden kan være stærkere end den fuldbyrdede lidenskab.

Kresten Andresen var en dansksindet nordslesviger på Vestfronten som skrev breve hjem – indtil han forsvandt sporløst ved Somme i 1916.
Kresten Andresen blev student i 1911 og læste derefter filosofi i København. I 1914 blev han indkaldt og gjorde tjeneste ved Regiment 86. I august 1916 blev han meldt savnet under kampene ved Somme. Hans mor håbede flere år efter krigen stadig på at sønnen var i live, men Kresten Andresen vendte aldrig tilbage. I mellemkrigsårene blev den sympatiske og begavede unge mand kendt i vide kredse, da hans mor i 1919 udgav hans breve og dagbøger med forord af Valdemar Rørdam.
KRESTENS BREVE OG DAGBØGER udgives nu for første gang siden 1919 i en mere samlet form. Hertil kommer en lang række helt nye og hidtil ukendte breve, som dukkede op for nylig i en gammel kommode på en gård i Sønderjylland.
Krestens breve er den vigtigste samling soldaterbreve fra verdenskrigen vi kender her til lands – og det nærmeste vi kommer Erich Maria Remarques bog om Vestfronten. 
 

Katarina den Store, kejserinde af Rusland (1729-1791), havde fra 1774 et dramatisk og lidenskabeligt forhold til den ti år yngre fyrst Grigorij Potjomkin frem til dennes død i 1791. Katarina den Store efterlod sig et hav af kærlighedsbreve, der kaster lys over det tragiske kærlighedsforhold og det faktum, at selv Ruslands mægtigste kvinde ikke altid kunne få det, hun allermest ønskede sig. Samtidig tegner brevene et portræt af den gådefulde fyrste, der, om end han var et geni, som nogen påstod, eller en charlatan, som andre fastholdt, var kejserindens store kærlighed. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 flyttede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

"... den anden Sag ligger mig saa absolut paa Hjertet, at jeg maatte herover og faa det ordnet, og jeg maa rejse, hvis der overhovedet skal blive den mindste Smule Selvrespekt tilbage, naar denne her Krig er forbi. Jeg er nu ved at ordne mine Sager og jeg rejser nok først i næste Uge."

Hvorfor valgte nogle danske soldater og officerer frivilligt at melde sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig og kæmpe side om side med deres fædrelands undertrykkere for en sag, der for langt de fleste af den danske befolkning var afskyvækkende og helt igennem udansk?

Ud fra Knud Erik Ravnskovs gamle breve og dagbogsoptegnelser fortæller Mette Ravnskov historien om sin kontroversielle svigerfar, som hun aldrig selv nåede at møde. Hvad fik denne mand til at drage i krig for tyskerne, som hans landsmænd så som fjenden? Og hvilken betydning har hans valg fået for hans familie under krigen og for hans søns familie mange år efter? "Den korte rejse, den lange skygge" kaster et personligt og kritisk lys på denne dystre del af danmarkshistorien.

"Det er en bog, der gør indtryk."
- Kristeligt dagblad Mette Ravnskov (f. 1943) har skrevet en lang række bøger blandt andet en samling af dagbogsoptegnelser og breve fra hendes svigerfars tid som dansk pilot i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts portræt af den verdensberømte, danske digter H.C. Andersen (1805-1875) og hans tætte forhold til familien Melchior. Familien ejede et velanset handelshus, der havde specialiseret med vare fra Dansk Vestinden. Forholdet mellem digteren og ægteparret Moritz (1816-1884) og Dorothea Melchior (1823-1885) nærmede sig næsten et åndeligt slægtskab, idet alle tre personer havde bevaret et nysgerrigt og modtageligt barnesind, der var i stand til at modtage alverdens skønhed. Noget, som ikke blot var blevet H.C. Andersens litterære "varemærke", men som også var en måde han knyttede venskaber på. Lige børn leger bedst, som man siger. Lige børn - og barnlige sjæle ...

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.