Søgeresultater: 186

"Første gang Paul Seidelin og jeg mødte hinanden var i anledning af hans lillesøsters ankomst. Mor tog på visit med mig i hånden – jeg var to et halvt år, og Paul var ni. En tynd bleg dreng forlod uden synlig glæde men velopdragent sit tog, der fyldte hele spisestuegulvet, og sagde goddag, hvorefter vi blev overladt til hinandens selskab. Paul anviste mig en krog, hvor jeg kunne sidde, og jeg forstod tydeligt på ham, at jeg ikke skulle røre ved noget som helst, hvis jeg ville undgå en ulykke. Der sad jeg så og var til ulejlighed."

Sådan beskriver Anna Sophie Seidelin sit første møde med sin mand, præsten Paul Seidelin, en ikke så lovende optakt til et heldigvis mere harmonisk ægteskab, hvor fællesskab og samarbejde kulminerede med oversættelsen af Det ny Testamente.

Andet bind af Anna Sophie Seidelins erindringer har fået titlen "De unge år" og handler om tidsrummet mellem 1928 og 1940, med gymnasieårene i Nykøbing Falster og studieårene ved København Universitet i den voldsomt bevægede tid, der endte med Anden Verdenskrig. Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet samtalebøger og erindringsbøger.

Femte og sjette bind i Agnes Henningsens (1868-1962) erindringsserie i otte bind. I Dødsfjende-Hjertenskær befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.
I Jeg er levemand indledes fortællingen med Holger Drachmanns sagnomspundne 60-årsfest i 1906 og fortsætter med en lang række portrætter af datidens teaterfolk og forfattere.

"Willy Perletand

Fra jeg var ganske lille husker jeg Willy. Dengang virkede han frygtindgydende og meget stor, og når han grinede, var det, så man næsten blev revet omkuld.

Som ung var han sorthåret som en tater – og lignede de onde skurke fra 4-forestillingerne, som vi søndag efter søndag havde set i Bella og Islev Bio. Det var film, som foregik i et eksotisk orientalsk miljø. Hvor den svage, men på bunden gode kalif, var omgivet af intrigante troldmænd, som altid havde en klemme på de gode, og derfor den reelle magt. Troldmænd i mørke gevandter og turban.

En sådan skurk lignede Willy, når man selv var en lille dreng. Og jeg krøb i ly bag den gamles brede ryg, når Willy førte sig frem og udlagde dagen og verdenssituationen."

Robert Dumong tegner en række portrætter af folk, han selv har mødt i løbet af sit liv. De har alle på en eller anden måde haft deres gang på Grønttorvet og arbejdet med planter, blomster og grøntsager. Der er ikke mange af deres type tilbage i dag, og Robert Dumongs portrætter er i kærlig erindring om denne uddøende mennesketype. Robert Dumong er en dansk forfatter. Han har både skrevet børne- og voksenbøger, rejsebøger og erindringsbøger. Robert Dumong er i dag bosat i Lejre.

"Jeg tog en af de store, brune kuverter. Pillede lige så forsigtigt ved åbningen, lirkede den stille op og trak forsigtigt papirerne ud (...) Der var mange svære ord, men på et sted stod mit navn. Ben-te. Det kunne jeg kende. Foran mit navn stod nogle ord, som jeg stavede mig igennem. Det u-æg-te-fød-te barn.
Uægte, det vidste jeg godt, hvad var. Uægte var ikke godt, og det var ikke rigtigt. Og det var i hvert fald ikke fint.
Og det var altså det, jeg var.
UÆGTE."

I erindringsbogen "Baglæns og på høje hæle" fortæller Bente Troense om at være født i skam og om at være datter af en mor, der aldrig ville tale om hendes far. Men hun fortæller også om, hvordan hun som ung kæmpede sig ud af barndommens fattigdom og udskamning i 50’erne og 60’ernes Danmark, hvordan hun overlevede som alenemor i 70’erne, og hvordan hun i 80’erne og 90’erne gjorde karriere som radio- og tv-journalist.

Bente Troense skriver medrivende og ærligt om sit livs med og modgang. "Baglæns og på høje hæle" handler om at blive født til et liv på samfundets bund, men med oprørstrang og viljestyrke kæmpe sig vej til bedre vilkår. Bogen kan også læses som et lille stykke danmarkshistorie om de barske og urimelige vilkår, mange kvinder stadig var underlagt i sidste halvdel af det 20. århundrede. Bente Troense (f. 1942) er uddannet som lærer i dansk og historie, men har i mange år virket som tv-journalist for DR og dokumentarchef for TV 2. Hun står blandt andet bag tv-programmerne "Leksikassen", "Søndagskvisten" og "tv2dok". Bente Troense er også forfatter til en række børnebøger, essaysamlinger og erindringsbøger.

Om den danske landmåler Carsten Niebuhr (1733-1815) og hans farefulde ekspedition til Det Lykkelige Arabien, hvor han mødte en fuldstændig ukendt og fremmedartet kultur En del af vores letlæsningsserie ‘ABCs lette fagbøger’ om skandinaviske opdagelsesrejsende. Målgruppe 8-12 år.

Bjørn Svensson var aktiv inden for mange forskellige områder af det danske samfund. Vi kender ham som forfatter, journalist og ivrig debattør. I "Bataljer med bid og baggrund" fortæller han om sit mangeårige arbejde inden for medieverdenen i Sønderjylland. Han deler ud af erindringerne om tiden som redaktør på Dannevirke og om sit efterfølgende arbejde på Radio Syd i Aabenraa. Vi får endvidere et indblik i Bjørn Svenssons tanker omkring sit eget engagement i samfunds- og historiedebatten, hvor han har været med til at sætte kursen igennem en stor del af det 20. århundrede. Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk forfatter og debattør. Han var uddannet cand.polit. og var i en årrække redaktør ved avisen Dannevirke og leder af DR‘s Radio Syd. Bjørn Svensson er endvidere Ridder af Dannebrog.

Han har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom og turneret landet tyndt i 30 år. Men han har også mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I PILOT fortæller Nikolaj Christensen om et musikerliv fuld af lige dele stjernestunder og alvorlig modgang. Da Nikolaj er 16 år, begår hans mor selvmord, og siden har han selv kæmpet med en sårbar psyke. Som 45-årig bliver han ramt af en alvorlig krise, der ender med indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Efterfølgende har han været tvunget til at genopfinde sin tilværelse og sit forhold til sig selv. Heldigvis med musikken som en meget stærk ledetråd. PILOT er tro mod Nikolaj Christensens musikalske univers, hvor hjerte godt må rime på smerte. Men bogen rummer også en 53-årig mands refleksioner om at leve for sin passion og betale de voldsomme omkostninger, der følger med. Den handler om angst, mandsmod og psykiatri. Kærlighed, sangskrivning og troen på, at det nok skal gå.

I 2019 er det 30 år siden, muren faldt. Det er samtidig 40 år siden, forfatter Ole Steen Hansen første gang gik gennem jerntæppet ved Friedrichstrasse i Berlin i håbet om at møde en person, han skulle aflevere et brev til. Det blev begyndelsen til en lang række besøg i DDR. Først og fremmest private i Leipzig, hvor han fik et førstehåndskendskab til det liv, der blev levet bag systemets grå facader. Det var menneskene og ikke det bureaukratiske diktatur, der fik ham til at vende tilbage igen og igen. Også selvom han på et ejendommeligt besøg hos syngeklubben i Güstrow ikke blot spillede basguitar, men også var med på den lokale propaganda.

Lis Sørensen har lagt stemme til danskernes liv i fem årtier. Nu giver hun endelig og for første gang stemme til sin egen historie.
Jeg er kommet for at synge er fortællingen om at finde sin vej som kunstner og kvinde. Fra den spæde begyndelse som sømandens datter i Brabrand over tiden med banebrydende Shit & Chanel til en vidtfavnende solokarriere, hvor hun har opnået stor succes, men også har måttet kæmpe for sin plads.
Bogens omdrejningspunkt er de sange, Lis har sunget livet igennem – såsom Stille før storm, Indtil dig igen, Verden er i farver og Mine øjne de skal se. Via dem søger hun ind i de epoker, hun har været en del af, og møder de mennesker, som har præget hende. Hun fortæller om de vilde tider i Aarhus med alskens fristelser. Om det uforløste forhold til sin mor, der døde tidligt. Om et evigt forbillede i sin energiske far. Om en søn, der løfter hende mod nye horisonter. Om havet. Om himlen. Om stemmen. Om kærligheden. Og ikke mindst om jagten på sangene.

Gennem mere end 30 år har Jan Grarup rejst verden rundt til krigs- og katastrofeområder for at dokumentere ødelæggelserne og de konsekvenser, der rammer uskyldige mennesker. I HVOR JERNKORSENE GROR fortæller han sine barske og gruopvækkende beretninger fra bl.a. Rwanda, Rumænien, Irak, Haiti, Somalia, Sudan og Balkan. De mange rejser og fotografier har åbnet verdens øjne for brutale konflikter, sikret Jan Grarup et hav af nationale og internationale priser og gjort ham til en af verdens bedste fotografer. Men i denne bog fortæller han også om de hårde personlige omkostninger, et liv i skudlinjen har haft; om alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress og om menneskeskæbner, han aldrig kan slippe igen.

Bogen er illustreret med især Jan Grarups egne fotografier, heriblandt aldrig tidligere viste billeder.

”Glemsel er den største frihed, et menneske kan opleve. Fængslet, cellen, væggene, dørene, låsene, problemerne og de mennesker, som sætter grænser for mit liv og siger: 'Hertil og ikke længere', udraderes. Den handling at skrive indeholder et magisk paradoks, for du kan ikke kun søge tilflugt i den og skjule dig i den, men også udbrede dine ord til hele verden. Den gør det muligt både at glemme og at blive husket.” I juli 2016 forsøgte militærfolk at gennemføre et kup mod Tyrkiets præsident Recep Teyyip Erdoğans regering. Forsøget mislykkedes, men konsekvenserne for titusindvis af uskyldige intellektuelle, journalister og forfattere har været og er fortsat enorme. De tyrkiske retssale og fængsler har siden kupforsøget været fyldt med folk, der påstås at have støttet kupmagerne, eller som blot ikke at har udtrykt tilstrækkeligt med opbakning til præsidenten. I februar 2018 blev forfatter og journalist Ahmet Altan dømt til fængsel på livstid. Denne samling af bevægende, hårrejsende og til tider morsomme essays er skrevet i fængslet. De handler om dagligliv, om savn, om inspiration og om at holde fast i, hvem man er, selvom omgivelserne gør, hvad de kan, for at nedbryde en. Kort sagt: de handler om at overleve. Det er korte, gribende beretninger fra en absurd virkelighed, der udspiller sig i dette nu, mens du læser. Ahmet Altan har arbejdet for flere af de store tyrkiske aviser, som Hürriyet, Milliyet og Radikal. I 2007 etablerede han avisen Taraf, som støttede, at Tyrkiet knyttede tættere bånd til Europa. Altan har skrevet om det armenske folkemord, og talt for forsoning med landets kurdiske befolkning. Avisen blev lukket af myndighederne i 2016. Ahmet Altan har skrevet syv romaner, der alle er udkommet i Tyrkiet, og hvoraf flere er oversat til andre sprog, herunder engelsk, tysk og norsk. ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen” er Altans første udgivelse på dansk. "Læs den. Og læs den så igen!" - The Guardian

Ellen Hillingsø er en af landets mest alsidige og originale skuespillere. Kjeld Hillingsø er en af de sidste årtiers mest markante militære personligheder. I virkelighedens verden er de datter og far. Og selv om deres brancher dårligt kunne være længere fra hinanden, er der langt mere, der forbinder dem, end der adskiller dem. De bor dør om dør og elsker at hjælpe hinanden i hverdagen, både med de praktiske ting og med livets udfordringer.

Det hillingsøske univers er mere snusfornuft end sus og dus. Beder man far og datter om et fælles motto, kommer det énstemmigt: "Er der ikke udvikling, så er der afvikling!" Følg dem i deres udvikling, og kom lidt tættere på generalen og hans datter i en række ærlige og åbenhjertige samtaler.