Søgeresultater: 42

En række muntre historier fra barndomsbyen Brovst. Om at bygge huler og lave cirkus, om den årlige forårsfejde med ungerne fra nabobyen, og om lærer Madsen, der simpelthen slår så hårdt, at de elever, der i første klasse har overbid, går ud af syvende klasse med underbid.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Aggi Jensen beretter om et liv som moderløs pige på det fattige Nørrebro i 1930’erne, og hvordan en frivillig anbringelse af hende og hendes søstre reddede dem fra en barndom præget af faderens druk, omsorgssvigt og overgreb fra nysgerrige "onkler".

"Erindringer" er skuespiller Julie Sødrings personlige beretning om sit liv og sit arbejde bag og på scenen, fortalt til hendes søn, juristen M. F. Sødring, der udgav erindringerne efter hendes død. Som født ind i en skuespillerfamilie, var hun allerede som barn stærkt optaget af dramatik og kunstnerisk optræden, og lærte sig tidligt skuespilkunsten ved at iagttage tidens fremtrædende skuespillerinder. Ud over at være af særlig teaterhistorisk værdi er erindringsværket et interessant lokalhistorisk blik på 1800-tallets København.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Hvad er et menneske, og hvordan forholder vi os til døden? Hvad er kærlighed, og hvordan elsker vi? Hvad er sorg, hvad er glæde, hvorfor er mennesker ikke født gode, og hvem er Johannes Møllehave egentlig? Johannes Møllehave er forfatter, foredragsholder og litteraturformidler, og desuden er han humorist, grafolog og tryllekunstner. Men i denne bogs samtaler med Jakob Kvist handler det mest om mennesket Møllehave. Her fortæller han ærligt og generøst om sit liv - som barn og som ung, som ægtemand og far, som forfatter og debattør, og ikke mindst som præst. For Johannes Møllehave er først og fremmest præst. Og hans egen historie blander sig i bogen med historier om mange af de skæbner og skikkelser, han har truffet på sin vej. Biskopper og statsoverhoveder har nemlig det til fælles med mordere og tyveknægte, at de først og sidst er mennesker, og det er hvad Møllehave lægger vægt på. Derfor fortæller Møllehave om de andre, samtidig med at han fortæller om sig selv, og derfor er bogen om ham især en bog, om det vi alle er - nemlig mennesker på godt og ondt.

Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger - og sine forældre. Han havde ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte at han sige "shit" hele tiden og forsøgte at skjule, hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas-lommeregner. I Ubekvemmelighedszonen beskriver Franzen sin opvækst: sin langsomme forvandling fra en "lille og grundlæggende latterlig person" til en voksen mand med stærke - og besværlige - lidenskaber. Hvad enten Franzen skriver om sin fascination af Radiserne, om den effekt Kafkas bøger havde på hans forhold til piger, om sin interesse for fugle, om et opslidende ægteskab eller om den globale opvarmning, så er han altid føleligt engageret i den verden, der omgiver os. Hans personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er præget af samme dybdeborende humor og empati, som man finder i hans romaner, og resultatet er en begavet, elementært underholdende beretning om kunstneren som ungt menneske: den unge Franzens genvordigheder.

Organist og forfatter Karl Bjarnhof (1898-1980) fortæller her i første bind af serien "Stjernerne blegner" selvbiografisk om sine barndomsår og om sin opvækst.

Med lune og skarpsindighed skildrer Rita Naabye sin opvækst i et arbejderkvarter i Nakskov i 1920‘erne og 1930‘erne. Hun giver et indblik i hverdagens liv og færdsel i Lollands største by, i skolegangen, i sommerferiernes udflugter til hovedstaden – og i det væld af farverige personligheder, der var en del af det hele.

"Nitterens datter" beskriver et miljø, der ellers sjældent finder vej ind i litteraturen. Bogen er rig på samfunds- og kulturhistorie, og Rita Naabye sikrer, at en lille del af vores fælles baggrund er bevaret for eftertiden.

Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da var hun sidst i 50‘erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Bjarne Nielsen Brovst deler ud af sine barndomsminder og fortæller blandt andet om sit nære forhold til sin dødsyge bedstemor, som fik sit sidste ønske opfyldt – et badekar med løvefødder.

Bedstemor er ikke den eneste farverige person, der springer frem af Bjarne Nielsen Brovsts erindring i denne bog. Også onkel Peter, der præsterede at dreje rundt med møllens hjul intet mindre end to gange, og fætter Ole, der allerede som fireårig lærte at spille whist og ryge pibe.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har også skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

1966 udgav Tom Kristensen erindringsbogen med den dobbeltbundede titel Åbenhjertige fortielser. Heraf fremgår den stærke moderbinding, der fik stor betydning for sønnens liv og værk.