Søgeresultater: 1526

"Næppe nogen periode i Danmarks historie har påkaldt så megen offentlig interesse som den, hvori J.F. Struensee regerede landet i den sindssyge Christian 7.’s sted. Interessen har ikke været mindre i udlandet, bl.a. fordi historiens to hovedpersoner var en tysker af borgerlig herkomst og en engelsk prinsesse, der var dansk dronning. De pikante og romantiske omstændigheder såvel som den blodige afslutning kan let fortegne billedet af de mennesker, der deltog, og tilsløre den centrale skikkelses virkelige format. Samtidens forargelse og den nærmestfølgende tids glorificering – med adresse til de upopulære magthavere – tegnede henholdsvis en karikatur og et glansbillede."

Christian 7.’s tyske livlæge J.F. Struensee er en af de mest kontroversielle personer i det danske enevældes historie. Hans affære med dronning Caroline Mathilde skaffede ham omverdens fordømmelse såvel som dens interesse, mens hans politiske reformer i oplysningstidens ånd ofte er blevet overskygget af de intriger, han var involveret i. Svend Cedergreen Bechs biografi om Struensee tegner et omfattende portræt af den spændende mand, den tid han var formet af, samt det aftryk han satte sig på danmarkshistorien. Svend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.

Lært er andet bind af Jørn Lunds erindringer. I det første, Hørt fra 2008, beskrev Jørn Lund årene i Grenå, hvor han boede til han var 13 år. Dette bind begynder med ankomsten til Lyngby, hvor faderen åbner ny lægepraksis, og hvor forældrene fortsætter deres dårlige ægteskab. Atmosfæren i hjemmet er trykket og præget af forældrenes tavshed.

Jørn kaster sig begærligt over lærdom, lever teenagerens almindelige liv, men er bidt af bøger og sprog. Efter studentereksamen læser han dansk på Københavns Universitet, han udgiver sin første fagbog som 20-årig, engageres hurtigt som lærer på sit gamle gymnasium, han bliver undervisningsassistent og ret hurtigt lektor på universitetetog allerede som 34-årig professor på Danmarks Lærerhøjskole. Samtidig indvælges han i redaktionsgrupper, komiteer, nævn, udvalg og bestyrelser - han sætter sit præg på det danske undervisningssystem.

Sideløbende stifter Jørn Lund familie - og han glorificerer ikke den unge småbørnsfamilie, hvor både hverdag og karrierer skal gå op i en højere enhed. Det er benhårdt! Jørn Lund har altid haft travlt, og han har om nogen sat sit præg på sprogdebatten og været med til at lægge linjerne i sprogpolitik og (dansk-)undervisning. Han slutter dette bind, da han tiltræder som chefredaktør for encyklopædien i 1991 og dermed tager orlov fra sit professorat for at gå over i det private erhvervsliv.

I erindringsbogen "Man havde tid til at blive voksen" fortæller kunstner og kunstkritiker Walter Schwartz om sin opvækst og ungdom omkring år 1900 i København, Fredensborg og Skagen og giver et indblik i sin slægts historie. Vi hører blandt andet om faderen Otto Schwartz og hans intellektuelle venner, der dannede klubben KWIMS, og om storebror Erik, der døde af blindtarmsbetændelse. Walter Erwin Otto Schwartz (1889-1958) var en dansk maler og kunstkritiker. Han tog uddannelse ved Det tekniske Selskabs Skole og kom, blandt andet sammen med Mads Peter Mosbjerg, til at repræsentere den yngre generation af skagensmalerne. I 1928 opgav han maleriet og livet i Skagen og blev ansat ved Politiken, hvor han fra 1943 fik titel af kunstkritiker. Walter Schwartz er far til skuespiller og teaterchef Malene Schwartz.

Vores kongehus er en FaktaLet-bog i serien Samfund og fortæller om Dronning Margrethe, hendes familie og hendes pligter som dronning af Danmark.

Uffe Elbæk har levet et usædvanligt liv. Det har været aktivt, konfliktfyldt, rastløst, grænseoverskridende og søgende. Og ambitiøst. Han voksede op i den jyske højskoleverden, hvor han røg lige ind i ungdomsoprøret, mistede et skoleår i hashtågerne og mødte en flok amerikanske udvekslingsstuderende. Hans politiske engagement startede i Danmarks Kommunistiske Ungdom, han blev boligaktivist på Nørrebro og socialpædagog på gadeplan i Aarhus, hvor han gav en flok utilpassede unge et meningsfyldt liv. Han fik børn, blev gift og skilt og prøvede at finde sig selv i de tumultariske 70'ere og 80'ere med mandegrupper, kollektiver og gang i gaden. Undervejs sprang han ud som homoseksuel. Han rejste – ikke mindst til det elskede USA – og kom beriget hjem. Med ideer, netværk og pionerånd fra New York og det progressive San Francisco. Han udviklede Frontløberne, som skabte grobund for virksomheder og iværksætteri, der lever endnu. Det førte til KaosPiloterne, der i dag nævnes blandt verdens mest nyskabende uddannelser. Da Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var på fremmarch, gik han ind i Det Radikale Venstre, fik sit ønskejob og blev kulturminister. Indtil den politiske verdens rå virkelighed førte til, at han trak sig. I stedet valgte han kærligheden. Ud af det hele – opturene og nedturene, vejene og vildvejene – voksede drømmen om ”noget andet”. At lave politik på en anden måde. Det fødte Alternativet. Vejen til noget andet er et åbenhjertigt og autentisk portræt af en af vor tids mest markante politiske personligheder. Uffe Elbæk har stillet sine dagbøger til rådighed, og resultatet er et sjældent indblik i et menneske uden falske dagsordener.

"En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver.

Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Det fantastiske værk Skilleveje har solgt 30.000 eksemplarer og fået stormende anmeldelser. I Skilleveje åbner 28 kendte danskere både deres hjerter og private familiealbummer og tager læserne med tilbage til barndommens gade. I hudløst ærlige samtaler fortæller de om deres opvækst som børn og unge. Om dæmonerne og englene. Om ilden i hjertet og smerten i sjælen. Om jagten på identitet. Og om alle de sten, de frivilligt eller ufrivilligt samlede op og tog med i tilværelsens rygsæk.

Vi kender Anders Enevig for hans mange bøger om de danske rejsende, sigøjnere, vagabonder, gøglere og andet godtfolk. Her er hans egen historie skrevet på opfordring af hans trofaste kone, Inga. Anders Enevig har prøvet lidt af hvert. Hans arbejde som modstandsmand under besættelsen er noget, hele nationen kan takke ham for, men som tvang ham til at flygte til Sverige på en fiskekutter fra Dragør, efter han havde levet under jorden i flere måneder. Han vendte hjem den 5. maj 1945 og blev grænsevagt i Sønderjylland, før han blev ansat ved politiet, hvor han mødte de mange skæve eksistenser, som han brugte de næste 40 år af sit liv på at skrive om.

Anders Enevigs erindringer er spændende læsning om en af 1900-tallets store danskere. Han har sat sig sine spor mange steder i det danske samfund, blandt andet som en af hovedkræfterne bag bevaringen af Cirkusbygningen og kampen mod de urimeligt høje renter på studielån. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Inger Merete Nordentoft kæmpede med store personlige omkostninger for ligestilling, ikke blot mellem kvinder og mænd, men mellem mennesker.

Samtiden dømte hende som samfundsskadelig og moralsk fordærvet. Alligevel holdt Inger Merete Nordentoft fast i sin overbevisning og kæmpede indædt for det, hun fandt rigtigt: ligestilling mellem kønnene i alle livets forhold. Inger Merete Nordentofts liv var turbulent. Som 42-årig blev hun gravid, men nægtede at oplyse navnet på faren og at gifte sig med ham. I 1945 var det kontroversielt. Ikke mindst når man som Nordentoft var nyudnævnt skoleleder. Alligevel stod hun fast i kampen for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

Drengeår

"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse.

"Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I "På rejse i livet" deler Edith Rode gavmildt ud af erindringer om et spændende og usædvanligt liv. Hun fortæller om sin barndom i de sidste par årtier af 1800-tallets Danmark, om sin ungdom og de mange besøg i Paris, som blev hovedstaden i hendes hjerte. "På rejse i livet" er ikke bare en rejse i Edith Rodes eget liv; hun præsenterer os også for et stjernespækket persongalleri af kendte danskere fra første halvdel af 1900-tallet herunder Sophus Claussen, Betty Nansen Ingeborg Maria Sick og Ernst Bojesen.

Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'.