Søgeresultater: 66

Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

Vidste du, at man kan kurere jalousi over at have fået en ny lillesøster med lyst rugbrød? Det lykkedes i hvert fald for den tidligere DR-radiovært Monica Krog-Meyer. I Barndomsfortællinger får du hendes og fjorten andres levende, morsomme og rørende fortællinger om at vokse op. Blandt andet to søskende, hvis barndomsminder viser, hvor forskelligt man kan opleve den samme familie. Fortællingerne strækker sig fra det hårde slid i mark og stald på Mors i 30’erne til at vokse op i Albertslunds progressive nybyggeri i 80’erne. Tilsammen tegner de et billede af et samfund i hastig forandring og viser, hvordan barndommen præger os som voksne og ikke mindst hvor forskellige livsvilkår, vi hver især har. Og så er ”de gode gamle dage” måske ikke altid så gode endda? Læs blandt andet om, hvordan det er som barn: At se en mand hænge på hovedet i et træ og spille trompet At kede sig til døde i en sønderjysk landsby At vokse op i et alkoholikerhjem At få fødderne skrubbet med en hård børste som straf for at have udforsket seksualiteten sammen med en anden dreng At have en far, der var psykopat – eller en far, der led af traumer fra 2. verdenskrig At blive mobbet, fordi ens far er borgmester At have en far, der pludselig ikke vil se dig mere, fordi han har fundet en anden At vokse op i et religiøst hjem. Og at vokse op i et rodet, men kærligt kollektiv. Barndomsfortællinger har bidrag fra Monica Krog-Meyer, Mimi Jakobsen,Kim Fupz Aakeson, Lone Thiels, Annegrethe Felter Rasmussen og mange flere, kendte som mindre kendte.

Hun troede hun skulle på sit livs ferie, men i stedet var hun blevet ... SOLGT De to teenagesøstre Zana og Nadia bliver af deres arabiske far sendt på en drømmeferie til Yemen for at besøge hans familie. Hvad pigerne ikke ved er at han har giftet dem bort, og at der venter dem en primitiv tilværelse i de øde og uvejsomme Mokbanabjerge, et liv med slid, prygl og voldtægt. Først efter otte års kamp lykkedes det Zana at slippe fri og komme hjem. Dette er hendes autentiske beretning.

Da Pelle Hvenegaard en sommeraften på en blind date, der er tæt på at blive aflyst, møder Caroline, ved han det med det samme: Hun skal være mor til hans børn. Det første møde udvikler sig til en stormende forelskelse, hvor det hurtigt står klart, at de to gerne vil skabe en familie sammen. Og det er ikke fordi, de ikke prøver … KÆRE ZOE UKHONA er Pelle Hvenegaards ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme fortælling om de seks år i fertilitets- og adoptionshelvede, som Pelle og hans kone måtte igennem, før de kunne åbne døren til lejligheden på Christianshavn med lille Zoe Ukhona på armen. Det er en fortælling om partnerskab og om at tackle livet, når det ikke går den vej, man havde planlagt. Og så er det en fortælling om, hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har oplevet og opnået det meste – og om den store glæde det er, når man endelig kan omfavne den ved at blive forælder.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

Som dreng fik Messi at vide, at han aldrig kom til at spille fodbold. Greta Thunberg fik børn over hele verden til at pjække fra skole og demnostrere for klimaet, og Mozart komponerede symfonier som barn, vi stadig hører i dag.

Læs, hvordan disse og andre børn har forandret, forbedret og kæmpet for, at vores verden kunne blive et bedre sted inden for musik, opfindelse, sport, sociale medier, aktivisme, kunst og litteratur.

En inspirerende og vild bog til børn på 8+      

Har du været udsat for mobning? Eller kender du nogen, 
der er blevet mobbet? Jeg havde ikke gået i skole ret mange år, før jeg første gang oplevede mobning. Gennem flere år var fællesskab med jævnaldrende en by i Rusland for mig, og jeg trak mig mere og mere ind i mig selv. Har jeg været for stille? er min historie. Jeg fortæller, hvilke konsekvenser mobningen har haft for mig, og hvad jeg har gjort for at komme videre med mit liv. Har du været udsat for mobning, vil du kunne finde inspiration til, hvordan du lægger mobningen bag dig. Kender du nogen, der er blevet mobbet, kan du få ideer til, hvordan du kan hjælpe vedkommende videre i sit liv.

"Jeg er naturligvis ingen guru, min vigtigste opgave er at overbevise forældrene om, at de skal stole på sig selv og deres egen intuition." Sådan skriver sundhedsplejerske og forfatter Sigrid Riise til nutidens børneforældre. Og hun kender om nogen til den situation, som de danske børnefamilier står i dag.
I "Et liv med børn" gennemgår Sigrid Riise udviklingen af børns vilkår i Danmark siden 1930'erne, hvor hun selv voksede op, og afliver samtidig nogle af de myter om "gamle dage", hvor mor ikke lavede andet end at bage boller og børnene drak varm kakao, som fortælles igen og igen. Sigrid Riise beretter om, hvordan den øgede velstand og opfindelsen af p-pillen har ændret familierne markant – særligt deres størrelse. Ønskebørn er blevet det normale, og bevidstheden om børns udvikling og psykologi fylder langt mere hos børneforældrene. En bevidsthed, som godt kan give præstationsangst, mener Sigrid Riise. Men så er det godt, at hun kan huske forældrene på, at de skal stole på dem selv og deres egen intuition, og at børn i Danmark aldrig har haft det bedre end nu.

At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. E-bogen er lavet i fixed format.

"Forklædt som normal – en opvækst med ADHD" er skrevet til unge med ADHD, til familier med børn eller unge, der har tilstanden, til andre pårørende samt til pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre professionelle, som får berøring med disse børn og unge.

Bogen følger to spor, der veksler med hinanden. I det ene fortæller Caroline Lilja – en ung kvinde, der som 17-årig blev diagnosticeret med ADHD – om episoder i sit liv, hvor tilstanden har haft afgørende betydning for udfaldet, om diagnosen og behandlingen og om at få kontrol over ADHD’en. Gennem hendes historie får læseren et levende og medrivende indblik i, hvordan ADHD føles indefra.

I det andet spor fortæller nogle af Carolines nærmeste om, hvordan de har oplevet hendes ADHD, om hvad de har lært, og om hvad de gerne ville have vidst. Her møder læseren blandt andre hendes mor, hendes tidligere kæreste og hendes nuværende samt den veninde, som hun deler lejlighed med. Desuden medvirker eksperter og professionelle, som arbejder med ADHD.

Ud over at fortælle om, hvordan ADHD opleves både inde- og udefra, viser "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD", at et barn eller en ung trods diagnosen kan få et godt liv med venner, kæreste og uddannelse, og at der er hjælp at og støtte at få.

I 1951 blev 22 grønlandske børn skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje. De skulle påvirkes med dansk sprog og kultur, så de kunne blive spydspidser i den nye velfærdsstat, Grønland. Ved hjemkomsten fik børnene et chok: De havde glemt deres modersmål og var afskåret fra at tale med deres familier. Og i stedet for at vende tilbage til deres hjem, blev de indlogeret på Dansk Røde Kors’ nyoprettede børnehjem i Nuuk. Her indledte de nu en tilværelse som en lille, rodløs og marginaliseret gruppe i periferien af deres eget samfund. Hvert af disse børn lever nu med dybe ar på sjælen.

Tine Bryld opsøgte de tidligere børnehjemsbørn og deres familier og lader dem fortælle deres personlige og dramatiske historier om ensomhed, identitetsproblemer og det at befinde sig på skellet mellem to kulturer – om konsekvenserne ved at være en del af et socialt eksperiment.

Bogen er rigt illustreret med både arkivfotos og Per Folkvers fotos af de 22 grønlændere. Den udkom første gang i 1998.