Søgeresultater: 5

Den danske digter Johannes Jørgensen portrætterer i "Goethe bogen" den store tyske digter i hans ungdom og ungdomsforelskelser. Værket er fremkommet på baggrund af en inspirationsrejse, Johannes Jørgensen foretog i det romantiske Tyskland. Tonen er journalistisk og ligger godt i tråd med datidens "moderne gennembrud".

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Sagnet om Faust, der sælger sin sjæl til Djævelen, er blevet fortalt i forskellige afskygninger igennem århundreder og ligger også til grund for Goethes mesterværk af samme navn. Hensigten med Carl Kochs bog er at indføre læseren i Goethes Faust, således at denne opnår en dybere forståelse af værket og dets mange fortolkningsmuligheder og skjulte henvisninger. Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Selv om han i sin tyske selvbiografi hævdede, at der kun var tre forfattere, som åndeligt gik ham i blodet, nemlig Walter Scott, Hoffmann og Heine, så spillede Goethe dog den største rolle i H.C. Andersens forfatterliv.

Med udgangspunkt i udvalgte romaner, dramaer og eventyr, som tager afsæt i en Goethe-tekst, prøver litteraten Niels Kofoed vise trådene, der går fra H.C. Andersen og til dennes læremester og største forbillede.

"Livet er for kort til sjælen," sagde Goethe, da han var toogtyve år gammel. Og skønt han fik et langt liv - han blev toogfirs - var hans sjæl eller de udtryk, den gav sig: hans værker, endnu længere. Per Øhrgaards essay er en lærd og let lystvandring gennem Goethes liv og ikke mindst værk: fra ungdomsdramaerne over lyrikken og farvelæren til de evige klassikere om Werther, Wilhelm Meister og endelig Faust, hvor Goethe - og også Øhrgaard - samler trådene.

I 2020 blev dette værk udgivet i en revideret udgave.

Da Goethe i 1795-1796 udgav "Wilhelm Meisters Læreår", blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser. Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. "Wilhelm Meisters Læreår" og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter. "Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet" belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan "Wilhelm Meisters Læreår" og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.