Søgeresultater: 131

I 1905 stiftedes Det Radikale Venstre, og Ove Rode kom til at spille en stor rolle for partiet gennem de første mange år.
"Ove Rode som partipolitiker" er anden del af Tage Kaarsteds firebindsværk om den danske politiker. I dette bind fortæller han om Ove Rodes partipolitiske karriere fra omkring år 1900 og frem til folketingsvalget i 1913. Tage Kaarsteds biografi om politikeren Ove Rode består af fire bind: "Ove Rode – en politiker bliver til", "Ove Rode som partipolitiker", "Ove Rode som indenrigsminister" og "Ove Rode – en politiker ved vejs ende". Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Peter Munch (1870-1948) var en af de største skikkelser i dansk politik i første halvdel af det tyvende århundrede. Som forsvarsminister og senere udenrigsminister var Peter Munch med til at sætte kursen for Danmark i mellemkrigstiden med det mål, at landet så vidt muligt skulle holde sig uden for omverdenens konflikter.

Viggo Sjøqvists bog fortæller ikke bare om Peter Munchs spændende karriere og store indflydelse på dansk politik. Den går bag om politikeren og undersøger, hvad der har været med til at forme den usædvanlige mands personlighed, holdninger og visioner. Den fortæller om Peter Munchs turbulente barndom og hans komplicerede forhold til faderen, studietiden på Københavns Universitet, der blev startskuddet til en blændende karriere som historiker, samt hans lange og betydningsfulde politiske virke. Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.

Men til forskel fra andre danske statsministre ændrede han såvel forud for sin udnævnelse, som mens han var statsminister, tilsyneladende sine holdninger den ene gang efter den anden uden så meget som at lade sig mærke med, at han gjorde det, og uden at det svækkede den autoritet, som er så afgørende for en statsministers gennemslagskraft.
                            
Anders Fogh Rasmussen havde en enestående magtvilje. Det er den, der holdt sammen på Anders Fogh Rasmussens image, selv om han skiftede ideologi og holdninger. Det er den, der bevirker, at professor i Statskundskab Tim Knudsen godt kan tænkes at have ret, når han mener, at Anders Fogh Rasmussen kan karakteriseres som den måske stærkeste danske statsminister nogensinde. 

Den spændende brevveksling mellem to af dansk histories vigtigste personligheder.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

I "Alt har sin pris" giver Marianne Jelved sit bud på politiske visioner for Danmark og det europæiske samarbejde. Og vi får et indblik i det praktiske politiske arbejde, da hun blandt andet tager os med bag kulisserne i EU‘s ministerråd. Marianne Jelved fortæller om vejen til en politisk karriere, om sine rødder og de gode år som lærer. Det brændende engagement går igen i alle de opgaver, Marianne Jelved tager på sig. Et engagement, som nærmest uundgåeligt førte hende ind i først fag- og kommunalpolitik og siden til Christiansborg og videre til det nordiske og europæiske samarbejde, som hun er en varm fortaler for.

Marianne Jelved (f. 1943) er en af de helt store profiler i dansk politik. Hun er uddannet lærer, men har siddet i Folketinget siden 1987 og var fra 1990-2007 leder af sit parti Det Radikale Venstre. Gennem sin politiske karriere har Marianne Jelved haft flere forskellige ministerposter, blandt andet har hun været økonomiminister fra 1993-2001 og kulturminister fra 2012-2015.

Bodil Koch, 1903-72, cand.theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker. I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53. I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H.C. Hansens, Kampmanns og J.O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser. Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.

Kristian Thulesen Dahl arvede tronen i Dansk Folkeparti i 2012. De første år blev et triumftog for den nye formand, der i årtier har båret titlen som en af Danmarks mest magtfulde mænd. Men i dag flygter vælgerne og internt i partiet slibes de knive, der kan ende i ryggen på formanden. Kom med ind i Kristians hemmelige rum, mens han oplever sejre og store nederlag. Ind på drengeværelset og på ferie med familien. Ind i det lukkede Dansk Folkeparti, hvor undersåtter bankes på plads. Ind til forhandlingsbordet, når formanden for Dansk Folkeparti lægger arm om magten med sine politiske venner og fjender. Ind bag den smilende og korrekte facade.

Kristian Thulesen Dahl er i dag en af de mest magtfulde mænd i Danmark. Dansk Folkepartis formand er desuden flere gange i de senere år blevet kåret som den mest troværdige politiker af befolkningen. Oven på valget i juni 2015, som var det mest succesfulde af slagsen i partiets historie, og netop som Dansk Folkeparti fylder 20 år, tegner forfatter og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard et skarpt og personligt tolket portræt af et politisk menneske, som i den grad er rundet af den landegn, den by, han er vokset op i og ud af. For at forstå Kristian Thulesen Dahl, er det nødvendigt at forstå hans hjemstavn i det jyske.

Julius Bomholt (1896-1969) var Danmarks første og en af de mest betydningsfulde kulturministre. Han blev ikke alene kendt for at være en handle- og slagkraftig politiker. Også hans kunstneriske talenter var værdsatte. Bomholt udgav både romaner, noveller og digte. i "Den poetiske politiker" tager Ole Hyltoft udgangspunkt i Julius Bomholts liv og ser nærmere på både politikeren og kunstneren.

Den danske forfatter og samfundsdebattør Ole Hyltoft (f. 1935) er forfatter til omkring 25 værker. Hyltoft udgav sin første bog "Tør du være fri?" i 1968 og debuterede som skønlitterær forfatter med den erotiske krimiroman "Hvis lille pige er du?" i 1970. Siden har Ole Hyltoft udgivet både romaner, noveller, digte og skrevet kronikker, artikler og anmeldelser for Berlingske og Politiken. Udover sine skønlitterære udgivelser har Ole Hyltoft i størstedelen af sit liv deltaget aktivt som samfundsdebattør. Han var i 49 år medlem af Socialdemokratiet, indtil han i 2009 meldte sig ind i Dansk Folkeparti.

Det ramte avisernes forsider med et brag, da SF’s 30-årige gruppeformand, Jacob Mark, fortalte, at han havde mistet det meste af sit syn som følge af stress. 

I bogen Fartblind tager Jacob Mark os med bag kulisserne på nogle vilde, kulørte og travle år med valgkampe, MeToo, shitstorme og politiske sejre og nederlag, der undervejs blev ledsaget af voldsom angst og stress. Hudløst ærligt fortæller han om sit livs største krise og kampen for at finde sig selv under sin syv måneder lange sygemelding. 

Fartblind er en dybt personlig fortælling om grænseløshed, fest og kærlighed og om at finde en ny vej, når kroppen siger fra, og livet kræver en genstart.

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Holger K. Nielsen – eller Holger K. som alle kalder ham – fortæller om sin udvikling fra at være ung mand med partisantørklæde til at blive familiefar og parcelhusejer, uden at han af den grund har givet køb på sin drøm om en socialistisk, demokratisk verden. Holger K. valgte tidligt SF som sit parti. Socialisme var efter hans opfattelse garantien for et retfærdigt samfund, men det skulle vel at mærke være en demokratisk socialisme. Sidst i 70‘erne tog han som arg modstander af EF til EF-Parlamentet for at arbejde, men han erkendte hurtigt, at det, der skete i Europa, var noget, danskerne måtte forholde sig til. Det ville ikke forsvinde, bare fordi vi lukkede øjnene. EF og siden EU blev en væsentlig del af Holger K.s liv. Hans tro på, at vejen til en bedre verden går gennem det internationale samarbejde, og hans trang til at dæmme op for de stores mulighed for at handle hen over hovedet på de små har drevet hans EU-politik. Det har også gjort ham til en central figur, der på afgørende tidspunkter har formuleret væsentlige dele af Danmarks Europapolitik.