Søgeresultater: 6

26 år efter Paul Hammerichs Lysmageren præsenterede professor Hans Hertel i 2012 en PH uden sminke og langt mere sammensat end sit image. Han skildres som multikunstner, rigsvækker og offentlig figur – fra Kritisk Revy’s muntre oprør med al slags forlorenhed, over 30’rnes og 40’rnes revyer og kulturkamp mod nazismen frem til koldkrigstidens og 60’ernes hidsige debatter om demokrati, forsvar, skole, seksualpolitik, pop og industridiktatur.

Ud fra nye arkivfund skildres slaget om Danmarksfilmen i 30’rne, besættelsens hetz mod PH, hans flugt til Sverige 1943-45, hans opgør med udrensningen, flygtningepolitikken og kommunismen, hans samarbejde med forbruger- og arbejderbevægelse, det overraskende sortsyn i hans sidste år – og arven fra ham, efter foreløbig 90 års polemik og dæmonisering.

 Rigt illustreret med fotos, karikaturer og klip fra scrapbøger giver biografien et nyt, kritisk billede af PH i helfigur, på godt og ondt. Modsigeren, der tit modsagde sig selv, kom i slingrekurs og ud i ekstreme positioner. Provokatøren og livskunstneren, hvis frisind modstandere nu både forbander og tager til indtægt, men som kom til at præge det moderne Danmarks livsform.

GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption. Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnåede en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. Hans alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i både samfundet og kirken i et omfang som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham. Biografien beskriver og fortolker Grundtvigs tid, liv og værk på baggrund af et særdeles omfattende kildemateriale og den nyeste forskning. I sidste del af bogen kommer Grundtvig selv til orde i et udvalg af breve, der også løfter sløret for hans kærlighedsliv og hans kamp mod depressioner.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund. Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos.