Søgeresultater: 385

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Dagmar er datter af "Europas svigerfar", Christian IX. Hendes ældste bror blev konge af Danmark, hendes næstældste bror konge af Grækenland. Hendes søster blev englands dronning, selv blev hun zarina af Rusland. Hendes svigerfar blev myrdet under den russiske revolution. Hun levede det meste af sit voksne liv i overdådig luksus i Rusland og var midtpunkt ved de store baller i Vinterpaladset. Efter revolutionen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Dagmar er historien om den danske prinsesse, der var vidne til nogle af de største historiske omvæltninger i dette århundrede.

Inger-Lise Klausen har haft adgang til hidtil uåbnede arkiver i Rusland og USA. En række breve og dagbogsoptegnelser fra disse arkiver gengives her for første gang og giver et enestående indblik i Dagmar og hendes liv.

I hele den danske kongerække træder Christian IV frem som den mest kendte og kontroversielle af alle regenter – han lever i vores bevidsthed som en myte. Vi kender ham som byggekongen med de tårnhøje ambitioner, det skrantende ægteskab, de lidenskabelige affærer og de horeunger, der følger med. Ud fra breve og samtidige beretninger tegner Bodil Wamberg et psykologisk portræt af manden bag de store bedrifter og de bloddryppende skandaler.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Hun har gjort det igen. Bodil Wamberg … er helt på toppen med sin Christian IV-historie." – B.T.

"Det er blevet en varm og levende bog, en af de gode, hvor man hele vejen diskuterer med forfatteren …" – Politiken

"Jeg mindes ikke at have set se varm en skildring af Christian …" – Ekstra Bladet

"Christian 8. er på én gang en af de mest upåagtede og mest omdiskuterede personligheder i nyere dansk og norsk historie. Både mens han levede og i tiden efter har historikere og memoireforfattere hæftet vidt forskellige karakteristikker på denne gådefulde mand – fra ufolkelig, uvederheftig, smålig, konfliktsky, nydelsessyg og selvglad til pragmatisk, begavet, myreflittig, statelig, humanistisk og menneskelig. Den virkelige sandhed ligger muligvis midt imellem. Muligvis. For alt afhænger jo af øjnene, der ser.

Formålet med denne bog er at kaste et klarere lys over dette sammensatte menneske, hans samtid og de vilkår, han måtte leve med under de mange omskiftelser i sit godt 61 år lange liv."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Biografien om en af dansk kulturhistories store personligheder, forfatteren og medstifter af Det Radikale Venstre, Edvard Brandes, udkom første gang i 1987. Bogen giver et nærgående billede af et temperamentsfyldt og begavet menneske set i sammenhæng med hans samtid gennem godt firsindstyve år fra 1847 til 1932. Biografien er forsynet med en ny efterskrift, der fører perspektivet op til en mere moderne kulturkamp, hvor Brandes-brødrene stadig er højaktuelle.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.

Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Det røde tyranni giver en fascinerende analyse af væsentlige begivenheder i Stalins liv, af tiden, af den kulturelle og politiske arv og af den samtidige politiske kultur. Men bogen er i lige så høj grad en beskrivelse af, hvordan det var at være bonde, arbejder, intellektuel og lejrfange i Stalins samfund. Gennem rystende breve fra den almindelige Sovjet-borger til Stalin afsløres de forfærdelige forhold, folket levede under, hvor sult, vold og undertrykkelse var en del af hverdagen.

Stalin kan betragtes fra to synsvinkler. Hvis det, der tæller, er evnen til at opbygge en stærk stat, må man betegne ham som en succes. Hvis det derimod er menneskelig frihed, der tæller, var Stalin en dundrende fiasko. Der er ikke mange tilbage, der mener, at Stalin var nødvendig, men et eller andet sted rumler stadig en forestilling om, at betingelserne var sådan i Sovjetunionen og i Europa i øvrigt, at der var brug for ekstraordinære midler. Bogen beskriver disse midler og de forfærdelige konsekvenser, de havde, for folket og deres land.

Erik Kulavig, lektor ved Syddansk Universitet, har tidligere udgivet meget roste bøger om Stalin, bl.a. Stalins hjemmefront 1941-45.

Christian den 4. er den længst regerende danske konge. Gennem et langt liv satte kong Christian sit præg ikke blot på sin samtid, men også på eftertiden bl.a. via en række smukke bygninger. Bogen ”Christian den 4.” fortæller historien om, hvordan kongen, der havde overtaget et velstående land i fremgang kunne efterlade det på fallittens rand.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

Han er blevet kaldt den bedste præsident, USA nogensinde har haft. Han er blevet kaldt manden, der stod i spidsen for USA, da det var allerbedst. Han er kendt som manden med de fantastiske taler. Som manden med den smukke kone, de mange elskerinder og et liv, der endte brat en november dag i Dallas. Og som gjorde, at han gik fra menneske til myte. En myte, der hurtigt skulle vokse sig større end virkeligheden.? Mandag den 29. maj 2017 er det 100 år siden John F. Kennedy blev født. En mærkedag, der vil sætte fornyet international fokus på både manden og myten JFK.