Søgeresultater: 157

Barmhjertighed er en stort anlagt fortælling om og læsning af hele Kerstin Ekmans forfatterskab. Fra de første kriminalromaner i 1960'erne, over 1970'ernes fire store populære romaner Hekseringene, Springkilden, Englehuset og En by af lys, som beskriver de store samfundsforandringerne set fra en provinsby og ikke mindst fra kvindernes perspektiv. Til den store internationale publikumssucces Hændelser ved vand, der fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1994. Værklæsningerne afrundes med et stort kapitel om den seneste store romansuite, Ulveskindstrilogien, mens bogen slutter med et kapitel om Kerstin Ekman som civilisationskritiker og kritisk medlem af Det Svenske Akademi samt et eksklusivt interview med forfatteren.

Se også www.doris.ottesen.dk. På www.Kerstinekman.dk finder man meget mere supplerende materiale til Kerstin Ekmans forfatterskab.

Historien om tilblivelsen af Den lille prins og portræt af bogens forfatter Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter, digter, aristokrat, journalist og pilot.

I august 2016 udkom den internationale bestseller, Den lille prins, i en ny dansk oversættelse.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en.

Den finsk-svenske digter Edith Södergran (1892-1923) blev bare 31 år. Alligevel nåede hun at sætte sig så markante digteriske spor, at hun i dag regnes blandt verdenslitteraturens helt store lyrikere.

Tove Pilgaard skrev i sin tid speciale om Edith Södergrans digtning. Hendes store viden om og interesse for Södergrans lyrik er i "Vejen til landet som ikke er" gjort mere alment tilgængelig. Pilgaard giver en introduktion til Södergrans digtning og supplerer med en række af hendes digte – både i deres oprindelige svenske form og i danske gendigtninger.

Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."

I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed.

"Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.

Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.

I 400-året for præmieren på Shakespeares Hamlet, har instruktør og dr.phil Lars Kaaber udgivet "Bogen om Hamlet". Akt for akt gennemgås teaterstykket mens det placeres i sin historiske kontekst. Frem for en overordnet analyse og fortolking af Hamlet beskriver Kaaber forskellige kritiske opfattelser af værket gennem de sidste 400 år. Bogen er en ambitiøs historisk gennemgang af, hvilken betydning tragedien har haft for europæisk kunst og kultur. Lars Kaaber (f. 1959) er forfatter, oversætter, instruktør og dr.phil i engelsk og teatervidenskab. Han har beskæftiget sig med teater og film hele sit voksne liv både akademisk og gennem en række teaterforestillinger, tv-produktioner og bogudgivelser. I 2000 modtog han Teaterprisen i Frederiksborg Amt og to år senere vandt han Dansk Skuespillerforbunds manuskriptkonkurrence for sit stykke "Helene i live". Kaaber har desuden været medlem af Kulturministeriets Uddannelsesråd i perioden 2001-2006.

H.C. Andersen var en rejsende og så sig selv som en rejsende. Han identificerede sig med rejsens udfordringer og bevægelser, både fysisk, eksistentielt, socialt og kunstnerisk. Andersen var ikke bare et rastløst gemyt. Han var en søgende kunstner, der bevægede sig over grænser og var i bevægelse stort set hele sit liv. Johs. Nørregaard Frandsen har i en årrække været leder af H.C. Andersen Centret, og som han læser den verdensberømte digter, skildrer Andersen selve det menneskelige netop i rejser.

Erik Skyum-Nielsen er nu klar med en samtalebog med og om Jens Smærup Sørensen:

”Samtalerne i denne bog blev ført i løbet af tre gavmildt solbeskinnede sensommerdag i august 2015. Vi sad i timevis i Vibeke og Jens Smærup Sørensens store, lyse stue i Nykøbing Mors, ved et lille, rundt bord foran en gigantisk bogreol, men der blev også tid til gåture ned ad skrænten til fjorden. Tiden stod stille på en måde, som viste sig at befordre rolig tankevirksomhed. Det var sæson for brombær. I tangen lå der tørre Limfjordskrabbeskjold.”

Smærup er født i 1946 i Staun ved Nibe, og samtalen kommer til at begynde med ind på hans barndom på en gård i landsbyen, om hvorfor og hvordan det gik til, at han brød op fra sit miljø, og hvordan han kom ind på at skrive, ”en lille smule klodset, en lille smule sær, en lille smule fraværende, en lille smule indadvendt,” som han nu opfatter sig selv som barn. Han var ikke god til landbrugsarbejde, han følte sig lidt ved siden af, og det blev i bøgerne, han fandt sit rette element.

„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.
 
Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!

Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.
 
DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.