Søgeresultater: 1527

Vilhelm la Cour fortæller om sine egne oplevelser under besættelsen, hvor han gennem sit virke som forfatter og historiker forsøgte at holde modet og ikke mindst modstandskraften i live i den undertrykte danske befolkning. Alderen forbød ham at deltage i den aktive kamp, men med den dybeste respekt for de mange sabotører, de deporterede og de henrettede patrioter fortæller han om sit eget virke i kampen mod besættelsesmagten, der fik ham for både tysk og dansk domstol og til sidst gjorde, at han måtte flygte til Sverige. Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I "Vejs ende" følger vi Vilhelm la Cours modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt og de fængselsstraffe, han måtte afsone for sin insisteren på at gøre åbenlys modstand. Tiden som modstandsmand var med til at forberede Vilhelm la Cour til en anden kamp, der også lå ham meget på sinde: kampen for de danske sydslesvigers selvbestemmelsesret. I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene. Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I erindringsbogen "Træk fra et langt liv" ser kvindesagsforkæmperen Jutta Bojsen-Møller tilbage på et langt og begivenhedsrigt liv. Hun fortæller om sin slægt, om sin barndom og ungdom, om ægteskabet med den langt ældre sognepræst Frederik Otto Ditlev Møller og om årene med højskolegerning og kvindesag. Jutta Bojsen-Møller (1837-1927) var en dansk højskolemoder, kvindesagsforkæmper og fra 1894 til 1910 formand for Dansk Kvindesamfund, hvor hun gik under navnet Moder Jutta.

"Jeg har det sådan, at når stormen virkelig raser, så skal kaptajnen stå ved roret og styre sit skib og ikke sidde og gemme sig i kabyssen. Han må tage det fulde ansvar for at få tingene på plads. Og selv når det hele raser omkring mig, så formår jeg at holde hovedet koldt". – Jesper Nielsen, august 2011 Kasi-Jesper var en mirakelmand i dansk sport. Han blæste nyt liv i det døende Brøndby IF og samlede hele håndbolddanmark omkring drømmeholdet AGK. Det var fem forunderlige år midt i fi nanskrisen. Indtil Jesper Nielsen i juli 2012 aflyste håndboldfesten AGK i et desperat forsøg på at redde sine sidste millioner. Skibet sank, men ikke med kaptajnen. KASI er historien om Jesper Nielsen – hele vejen op og hele vejen ned. Om en vestegnsdreng med en iværksætterdrøm, der gik i opfyldelse. Og om familiefirmaet KasiGroup, der blev opslugt af en kapitalfond, blandt andet på en forventet efterbevilling, som i dag er opgjort til 0 millioner kroner.

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk.
"Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

I 1939 blev Mette Fog Pedersen gift med Arne Fog Pedersen. Det blev begyndelsen på et langt og spændende højskoleliv, hvor parret først var lærere og senere forstandere på Rødding Højskole. Mette Fog Pedersen fortæller i "25 år på højskole" om tiden under besættelsen og efter befrielsen, om sin undervisning i boligindretning og håndarbejde og om den alvorlige muskelsygdom, myastenia gravis, der ramte hende, da hun var i begyndelsen af 50’erne, og lænkede hende til en hospitalsseng. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

"Dronning Ingrid" er Annelise Bistrups indsigtsfulde værk om prinsesse Ingrids opvækst ved det svenske hof. Vi får et detaljeret indblik i den svenske prinsesses liv sammen med Kong Frederik IX og tiden efter hans død, hvor hun fortsætter sit officielle liv som dronning.

Annelise Bistrup (født 1940) er uddannet journalist i 1962. I 1973 bliver hun ansat på Berlingske Tidende, hvor hun er frem til 1988. Annelise Bistrup har redigeret debatbøger og står bag biografier om store danske personligheder som Dronning Margrethe, Kirsten Jacobsen og Uffe Elleman-Jensen.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Historien om Betty Nansen bliver ingen idealiseret heltindehistorie. Dertil var hun for kantet. Hun kunne være indtagende impulsiv og vittig, men også tyrannisk, egenrådig og arrogant. Betty Nansen nåede i overordentlig grad sit mål. Hun vandt hurtigt frem i første række i sit fag – inden hun fyldte 30 blev hun udråbt til tidens nye kvindeideal på scenen, og i mere end 25 år ledede hun sit eget teater i Frederiksberg Allé og var samtidigt dette teaters førende skuespillerinde og instruktør. Desuden deltog hun med stor myndighed i organisatorisk arbejde og i den teaterpolitiske debat. Men hun måtte kæmpe hårdt for sin position, og kampen var ikke uden omkostninger. Det var dengang ekstra svært for en kvinde at slå sig igennem i et mandsdomineret samfund med sine ’kvindelige’ egenskaber i behold."

Kela Kvam fortæller i bogen her fra 1997 om en af dansk teaterhistories største skikkelser; skuespiller og teaterdirektør Betty Nansen. I bogen beskriver hun bl.a., hvilken indflydelse Betty Nansen havde på dansk teater, på den måde en skuespiller optrådte på og på datidens syn på kvinder i teatrets verden. Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.