Søgeresultater: 32

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

En samling morsomme, rørende, smukke og ind i mellem meget personlige essays fra John Green, som tager steder, begreber og produkter – og en vis pandemi - fra menneskets tidsalder under kærlig behandling. Vi kommer rundt om så forskellige ting som Pingvinerne fra Madagaskar, internettet, solnedgange, teddybjørne og meningitis, og Green kalder selv bogen en form for mini-memoirer. Teksterne handler dog lige så meget om at være forelsket i den verden, vi lever i og om at kunne se det smukke i de små ting på trods af pandemier og postmoderne stress.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

”Glemsel er den største frihed, et menneske kan opleve. Fængslet, cellen, væggene, dørene, låsene, problemerne og de mennesker, som sætter grænser for mit liv og siger: 'Hertil og ikke længere', udraderes. Den handling at skrive indeholder et magisk paradoks, for du kan ikke kun søge tilflugt i den og skjule dig i den, men også udbrede dine ord til hele verden. Den gør det muligt både at glemme og at blive husket.” I juli 2016 forsøgte militærfolk at gennemføre et kup mod Tyrkiets præsident Recep Teyyip Erdoğans regering. Forsøget mislykkedes, men konsekvenserne for titusindvis af uskyldige intellektuelle, journalister og forfattere har været og er fortsat enorme. De tyrkiske retssale og fængsler har siden kupforsøget været fyldt med folk, der påstås at have støttet kupmagerne, eller som blot ikke at har udtrykt tilstrækkeligt med opbakning til præsidenten. I februar 2018 blev forfatter og journalist Ahmet Altan dømt til fængsel på livstid. Denne samling af bevægende, hårrejsende og til tider morsomme essays er skrevet i fængslet. De handler om dagligliv, om savn, om inspiration og om at holde fast i, hvem man er, selvom omgivelserne gør, hvad de kan, for at nedbryde en. Kort sagt: de handler om at overleve. Det er korte, gribende beretninger fra en absurd virkelighed, der udspiller sig i dette nu, mens du læser. Ahmet Altan har arbejdet for flere af de store tyrkiske aviser, som Hürriyet, Milliyet og Radikal. I 2007 etablerede han avisen Taraf, som støttede, at Tyrkiet knyttede tættere bånd til Europa. Altan har skrevet om det armenske folkemord, og talt for forsoning med landets kurdiske befolkning. Avisen blev lukket af myndighederne i 2016. Ahmet Altan har skrevet syv romaner, der alle er udkommet i Tyrkiet, og hvoraf flere er oversat til andre sprog, herunder engelsk, tysk og norsk. ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen” er Altans første udgivelse på dansk. "Læs den. Og læs den så igen!" - The Guardian

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom.

Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

Det er en meget personlig bog, og essayene er selvfølgelig alt sammen fortalt med det sproglige overskud, der præger alt, hvad Ib Michael skriver. De er værd at fordybe sig i hver især for deres egen skyld; men de udgør også en smukt komponeret helhed og bidrager til en dybere forståelse af såvel den måde, forfattere til alle tider har ladet sig inspirere af hinanden som af det univers, der er Ib Michaels, og som han har bygget op, lige siden han i 1970, debuterede med En hidtil uset drøm om skibe.

Forfatteren Paul Austers (f. 1947) refleksioner over hændelser af betydning for livet og forfatterskabet. Om nødvendigheden af at nedbryde grænser imellem livet og skriften og om brugen af bestemte litterære genrer i forsøget på at løse erindringsmæssige og eksistentielle spørgsmål.

Samlingen indeholder Den røde notesbog, Hvorfor skrive? og Fra hånden i munden.

"’Fra hånden i munden’ ... er et veloplagt portræt af forfatteren som sultekunstner. Paul voksede op i en almindelig familie, med almindelige forældre, der havde et almindeligt forhold til penge. Forældrene var præget af depressionen i trediverne, så faderen blev påholdende, moderen ekstravagant. Længe var Paul en god dreng ... Men så blev han forfatter og mente, at han kunne klare sig for 3.000 dollar om året. Essayet er et eminent portræt af det alt for optimistiske forhold, mange kreative mennesker har til penge ... ‘Hvorfor skrive?’ er i traditionel, fortætttet Auster-stil. Paul er otte år, elsker baseball, møder sit idol Willie Mays og vil gerne have hans autograf. ´Selvfølgelig, knægt. Har du en blyant?´ Det har han ikke, faren har heller ikke nogen blyant, eller moren, der er ingen, der har en blyant. Sådan blev Auster forfatter. Han hører til de forfattere, der går lige til fadet, når han skal fortælle en historie. I det sidste lange essay får man det hele forærende, i de første to skal man tænke selv."
- Connie Bork, Politiken

"Løvens Bastion" er en samling af videnskabelige forelæsninger og folkelige foredrag, der er blevet afholdt både inden og uden for landets grænser. De fortæller om vidt forskellige sider af H.C. Andersens facetslebne forfatterskab og fokuserer både på H.C. Andersen som eventyrdigter og romanforfatter, hans inspirationskilder og udlandsrejser. Endvidere runder nogle af foredragene to andre store danske forfattere, nemlig B.S Ingemann og Henrik Pontoppidan.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

LIVSREJSE MED VIGTIGE OPHOLD er en rejse igennem Benny Andersens liv og forfatterskab, skrevet igennem de sidste mere end 50 år.

I veloplagte glimt genoplever Benny Andersen sin barndom og opvækst i Søborg og Vangede, fortæller om de farverige ungdomsår som professionel pianist og debuterende digter og skriver om sine inspirationskilder og sin digteriske praksis igennem sit lange forfatterliv.

Vi hører også om Benny Andersens forhold til børn, til sproget og til ordenes magi, til forfatterkolleger som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Halfdan Rasmussen, samt til udvalgte fænomener som briller, gyngestole og hulslebne skøjter.

Endelig kommer vi med Benny Andersen på rejse i det fremmede, fra den omflakkende musikers oplevelser i New Yorks Harlem i 1958 over et besøg i Kenya sammen med Povl Dissing i 1990 til de mange personlige indtryk fra Barbados, som blev Benny Andersens og hans afdøde kone Cynthias andet hjem i årene 1979-2001.

»Benny Andersen har i en menneskealder moret og bevæget danskerne. Med Livsrejse med vigtige ophold foreligger en righoldig samling af noget af det ypperste.« – Kristen Bjørnkjær i Information

»Vi er hjemme igen! Sådan føles det også at læse Benny Andersen. Hver gang. Men på den fede måde. Fordi han er så dansk, at han holder af hele verden.« – Liselotte Wiemer i Weekendavisen