Søgeresultater: 85

Forleden fik hun P.O. Enquist-prisen med følgende begrundelse: "Ingvild H. Rishøis noveller beriger genren. En virkelig original og markant forfatter.” ”Hendes evne til at skrive følelser frem er formidabel.” Politiken 5 hjerter "... fordi Rishøis litterære greb om tingene er så enkelt og graciøst, besidder hendes noveller en slags indre lys. De er fulde af glæde, også når det hele går i sort og lort." Jyllands-Posten 5 stjerner 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed.

Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med  to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske!

Pressen skriver:

»En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.«   
**** – Kristeligt Dagblad

»Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« 
– Dag og Tid

»Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« 
– VG

»En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.«
– Femina ******

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

"Den, som tier" er syvende del i Kaja Nylunds "Nordenvinden"-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.

Der udbryder panik på Haveng, da man opdager, at Iselilja er forsvundet. En intensiv eftersøgning sættes i gang, og fundet af et afskedsbrev får situationen til at eskalere. Men hvorfor valgte Iselilja at efterlade alt uden et ord?

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen. Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip. Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.