Søgeresultater: 11

Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder. Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

Ragna bliver født ind i en temmelig kompliceret familie i Norge i begyndelsen af 1950‘erne. I løbet af sine syv første leveår må hun kæmpe en stædig kamp for accept og kærlighed – særligt fra sin mor, der helst vil kontrollere alt omkring sig, Det er ikke let for hende at finde fodfæste i tilværelsen. Da hun mange år senere selv venter barn, begynder der igen at dukke minder op fra barndommen, og Ragna må kæmpe for at gøre sig fri af dem og lade fortid være fortid. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

I 1957 bliver Felicia, Sam og Susannas forældre og storebror dræbt i Kenya, og de tre børn bliver sendt til deres bedstemor Frederica Chadwick, kaldet Freddy, i Devon.

Freddy har mødt megen sorg og smerte i sit liv, og hun ville være hjælpeløs uden sine to hengivne venner, Ellen og Fox, som også støtter hende igennem denne svære tid. Freddys svoger, Theo, er også parat til at hjælpe, mens hendes tre børnebørn forsøger at finde en vej ud af sorgen og komme videre i livet.

FREMTIDS HÅB er den første hjertegribende og rørende fortælling i sagaen om den uforglemmelige Chadwick-familie.

Oluf Møller kan udadtil kaldes en helt almindelig 49-årig mand med den obligatoriske kone, søn og parcelhus, der følger med titlen. Men bag den polerede overflade lurer desperation, fortvivlelse og desillusion, som måske er et produkt af hans opvækst i en tid, hvor der ikke var plads til den følsomhed, som han var belastet med. Møllers sørgelige sindsstemning harmonerer med hans håbløse livssituation som arbejdsløs uden nogen udsigt til at komme i job. Undervejs i romanen følger vi den midaldrende mands tanker, når de flyver tilbage i tiden og søger efter årsagerne til hans elendighed.

"Lille menneske" er Charlotte Strandgaards mest kendte roman. Med stor indlevelse, præcision og nøgternhed skildrer hun pubertetspigen Maria og hendes nervøse spisevægring i protest mod at blive kvinde. Også forældrene må se sig selv efter i sømmene og tage deres liv og roller op til revision i kampen for Marias liv.

Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

MALPLACERET MULD   hjemlandsfølelsen spirer i mig
 selvom mulden er malplaceret
 født ved kejsersnit
 velsignet med et dansk pas
 til verden kom jeg med mellemøstlige manerer
 blot for at lære at de skulle kasseres Temperament. Vildrede. Fortvivlelse. Alt sammen spredt over 41 rå digte i GÖR KEM, som udspringer af Görkem selv, hvis navn direkte oversat betyder SE ONDSKAB.

 Görkem Acar, f. 2003, er en dansk digter med tyrkisk baggrund fra det såkaldte Nordbyen i Randers.

Påskeliljerne springer ud sammen med ængsteligheden. Det er blevet forår, sæsonen, Lærke frygter. Hendes fars maniske episoder har altid fundet sted om foråret. Selvom det er to år siden, han har haft en episode, vokser Lærkes uro. I håb om at forsone sig med foråret maler Lærke sine vægge i en optimistisk gul farve og begynder i et gruppeforløb for pårørende. Her nærmer hun sig nervøse og omsorgsfulde Phillip. Lærke og Phillip bekymrer sig for hinanden, bekymrer sig for dem, de er pårørende til, bekymrer sig for bekymringerne. Samtidig begynder Lærkes fars sind at sitre. Alt han gør, aflæser Lærke som symptomer. Lærke forsøger at kontrollere både sit og sin fars sind, minder sig selv om det, hun har hørt i pårørendeforløbet, at tankerne om, at der vil ske noget slemt, bare er tanker. Men med foråret kommer søvnløsheden, psykosen, angsten.

FORÅRSSIND er en fortælling om at være sin fars datter, om sindets skrøbelighed, hyperopmærksomme øjne, brændenælder og længslen efter ro.

FORÅRSSIND er Sophie Kallehauges debutroman.

Og prisen som den mest fortabte drømmer i år går til ... Lasse!

Lasse har haft et møgår – han har mistet sin søster, hans skilsmisse er gået helt i hårdknude, han må ikke se sine døtre, og han har brændt det roman-manuskript, han har arbejdet på i mere end et årti.
Hans kusine Lærke går konstant rundt og griner, for det har hun lært til latterterapi, men indvendig er hun ved at gå i stykker efter at have opdaget en stor familieløgn.
Og midt i det hele sidder gamle Rigmor, væversken, og forsøger at holde Døden fra livet. Men inden hun skal herfra, er der bånd, der skal knyttes, og knuder, der skal løses op.

Romanen er en skæbnefortælling med et stort persongalleri, om familiehemmeligheder, om klæbeånder og om, når jorden forsvinder under én.

Jeg er på vej over mod porten, da jeg hører det. Skriget, som flår i mørket, går gennem kroppen. Et umenneskeligt rædselsskrig efterfulgt af et let sus, som bølger i luften. Det kommer ovenfra. Jeg når ikke at spekulere over, hvad der foregår, vender mig bare brat om og kigger op. Får øje på en skikkelse, der falder, snurrer rundt og rammer jorden blot et par meter fra mig. Hvordan kunne Azora kende til Bjørks mareridt? Og hvorfor havde hun et billede af Bjørk på sig, da hun døde? Terapeuten Bjørk Isdahl bliver kontaktet af sin tidligere klient, den hjemløse narkoman Azora, som trygler om at mødes. Bjørk giver efter og bliver vidne til Azoras brutale selvmord. Det viser sig, at Azora har båret rundt på et billede af Bjørk med teksten: ”Jeg ved, hvorfor du har mareridt”. Men Bjørk har aldrig fortalt nogen om de voldsomme mareridt, hun lider af. Både politiet og Bjørk begynder at lede efter forbindelsen mellem Bjørk og Azora. En forbindelse, som hænger mere sammen med Bjørks tilværelse, end hun aner, og hun ender ubevidst med at efterforske sit eget liv. Denne psykologiske krimi dykker på fascinerende vis ned i menneskets fortrængte minder og viser os, hvordan fortid og opvækst former og præger os, selv om vi ikke husker alt. Den der frygter sneen er skrevet af Hilde S. Palladino (f. 1968). Hun er tidligere studerende ved krimiforfatterskolen og bor skiftevis i Oslo og på Bali. Hun arbejder som selvstændig med at varetage diverse virksomheders sociale medier. Den der frygter sneen er hendes første krimi.

Max er halvvejs gennem 1.g og har altid været mere optaget af stjerner og galakser, end fester og venner. Hans mor er bekymret og lover ham et kørekort, hvis han tilmelder sig en gruppe for ensomme unge.

Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.
I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat.
Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."