Søgeresultater: 5

Selvportræt med dyr er en erindringsbog. Ved hjælp af efterbilleder fra fortiden tegner den et poetisk, grumt, kærligt og kritisk portræt af barndom, ungdom og opbrud i en ret almindelig familie i 60’erne og 70’erne. Er det overhovedet muligt at frigøre sig i forhold til familien?

Samtidig er bogen et portræt af det sammenfiltrede kaos af huller, sammenhænge, bedrag og fantasi, som udgør vores historie om os selv.

Læs mere om forfatteren, Christian Yde Frostholm: http://gyldendal.dk/christian-yde-frostholm

"Forestilling om et grænseland" har Sønderborg som baggrund. Romanen foregår i grænselandet geografisk og kulturelt – et portræt af en egn og samtidig en fortælling om relationer og handlingsmønstre. Handlingen sættes i gang på Sønderborg Statsskole, hvor Lise Madvig går i 2. g. Hun er en konfliktfyldt
pige, og hendes problemer forstærkes yderligere, da hendes veninde, Regitze Olesen, forsvinder uforklarligt. I sin fortvivlelse begynder Lise at skrive dagbog i et forsøg på at forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun selv føler sig skyldig. Lises fortælling folder sig ud i sit eget grænseland mellem virkelighed og fiktion, hvor en række personer får deres liv forstyrret ved Regitzes forsvinden. Flere har haft et nært forhold til den unge pige, og flere bærer på en hemmelighed. Mette Kappel er født i Sønderborg i 1953 og uddannet sanger. I 1983 debuterede hun med digtsamlingen "RUM" og har efterfølgende udgivet yderligere tre digtsamlinger, en samling fortællinger samt bøger for børn i alle aldre. "Forestilling om et grænseland" er hendes første roman.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

Året er 1955, og Billy Abbot er 13 år gammel og går på drengeskolen First Sister i Vermont, New England. Hans stedfar, Richard Abbott, der er lærer på skolen, står for de tilbagevendende opsætninger af Shakespeare-stykker, som bliver en stor inspiration for Billy og hans senere forfattervirke. Gennem 50 år skildres Billys liv og udvikling: skoletiden og amatørteatret, den spirende seksualitet og mødet med det andet – og det samme - køn, venskaberne og hans store fascination af litteratur.
Efter skolen rejser Billy til Europa på en dannelsesrejse og bliver så betaget af den europæiske livsstil og kultur, at han begynder at studere i Wien. Man følger Billy, hans venner og elskere, både i Europa og USA, op gennem årtierne, hvoraf 1980’erne især bliver skelsættende: den store aids-epidemi, som gjorde det af med så mange, kommer til at sætte sit præg på Billys liv.
‘I én person’ er en stærk historie om begær, hemmeligheder og seksuel identitet og ikke mindst et gribende portræt af en biseksuel mands ensomme kamp for at blive den person, han mener, han bør være.




"Fra bornerthedens tidsalder i efterkrigsårene over ungdomsoprørets moralnedbrud til aidsalderens nymoralisme. Fejende flot. - Politiken, 5 hjerter

"Irving hylder forskelligheden med en fantastisk, varm og rå roman om seksualitet og begær - og om at blive sig selv som mand."- Litteratursiden John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.