Søgeresultater: 17

En voksen søskendeflok på fem kaldes hjem til barndomsgården af deres mor, fordi deres plejebror er forsvundet.
 Da det ikke er første gang, er der behersket alarm. Romanens egentlige handling ligger 
i familiens historie og smertepunkter, som også rummer svaret på, hvorfor han forsvandt. Det blir mellem os handler om utroskab, blodskam og død. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet tre romaner, en kostbog og en YA-roman.

"Du skuffer mig Jens, siger Marie. Men hun burde være stille. Død og stille. Og ikke kommentere på alt. I tankerne vogter hun alle hans bevægelser. End ikke sin morgenerektion kan han have i fred." Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver. Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme? "Jens Petersens forlængede forår" er, trods Maries barske facon, en smuk fortælling om at blive sat fri. Og om at finde sig selv, omend i sen alder. Cecilie Overbye, f. 1973, er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet. "Jens Petersens forlængede forår" er hendes romandebut.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Mutti er familiens matriark. Hun er adoptivbarn og verdensdame. Hun har gået i belgisk klosterskole, sejlet
med dampskib til Australien og overlevet to verdenskrige. Hun har fire voksne børn, der kæmper om hendes kærlighed og alt det vidunderlige, som hun er begyndt at testamentere. Mutti er nemlig samler, og hendes lejlighed er som et museum: Der er kunst på væggene, kinesisk porcelæn i vindueskarmene, møbler i mahogni, japansk silke, ædelstene og et skrumpehoved fra Sydamerikas jungle. Og i soveværelset står en aflåst dragkiste med familiehemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Mutti er en lille roman om en stor kvinde, der levede igennem det 20. århundrede, og en fortælling om en familie på opløsningens rand. Mutti er første del i romanføljetonen Fantaster og tyranner.   Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009) og Pupiller udvider sig i mørke (2019). Han arbejder som fotograf og klipper og skriver også til film.

Elin er blevet genstand for sin datters romanprojekt, der gik ud på at bryde et tabu: at fortælle om børn, som ikke elskes af deres mødre. Da Elin læser romanen, bliver hun overrasket over Katrines udlægning. Hvordan kan de to have så forskelligt syn på den samme opvækst? Elin er såret og vred over at blive hængt ud i først sin datters roman og senere i medierne. Hun beslutter derfor at bryde med et endnu større tabu: at fortælle historien om en mor, som ikke elsker sit barn, fordi det er så vanskeligt at elske det på den ubetingede måde. På visse betingelser er en fortælling om fiktionens yderste konsekvenser. Hvad der sker, når man udsætter ikke bare sig selv, men også andre for fiktionens greb. Hvordan skriftlig selvransagelse kan føre til grænseoverskridende adfærd. Pernille Høegh, f.
1990, studerer master i litteraturvidenskab. Hun er bosat i Trondheim,
hvor hun også arbejder som litteraturformidler
og freelance skribent. På visse betingelser er hendes debutroman.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

"Omkring mig tætnes det voksende tusmørke. Det trænger ind i øjenhulerne og blokerer udsynet. Hele tiden bliver det sværere at få vejret, hele tiden bliver det sværere at se. Vinden rusker i det mørke landskab som en voksen, der rusker et barn og sætter blå mærker på den sarte hud. Mest af alt har jeg lyst til at give op. Men jeg fortsætter, langsomt og pinefuldt, et skridt ad gangen, fordi det er det eneste, der er at gøre. Man fortsætter, indtil man kollapser, sådan er det." PUPILLER UDVIDER SIG I MØRKE begynder, da Frederiks far dør. I kølvandet på denne krise genoptager han venskabet med en gammel studiekammerat og kaster sig mere eller mindre bevidst ud i jagten på en ny tilværelse. PUPILLER UDVIDER SIG I MØRKE er fuld af skiftende stemninger: stille timer i bornholmske skove, euforiske nætter, familiestridigheder, gåture og kunstnerdrømme. HANS FREDERIK MUNCH, født i Cape Town, 1983, opvokset på Bornholm, bosat i København.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

"Forestilling om et grænseland" har Sønderborg som baggrund. Romanen foregår i grænselandet geografisk og kulturelt – et portræt af en egn og samtidig en fortælling om relationer og handlingsmønstre. Handlingen sættes i gang på Sønderborg Statsskole, hvor Lise Madvig går i 2. g. Hun er en konfliktfyldt
pige, og hendes problemer forstærkes yderligere, da hendes veninde, Regitze Olesen, forsvinder uforklarligt. I sin fortvivlelse begynder Lise at skrive dagbog i et forsøg på at forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun selv føler sig skyldig. Lises fortælling folder sig ud i sit eget grænseland mellem virkelighed og fiktion, hvor en række personer får deres liv forstyrret ved Regitzes forsvinden. Flere har haft et nært forhold til den unge pige, og flere bærer på en hemmelighed. Mette Kappel er født i Sønderborg i 1953 og uddannet sanger. I 1983 debuterede hun med digtsamlingen "RUM" og har efterfølgende udgivet yderligere tre digtsamlinger, en samling fortællinger samt bøger for børn i alle aldre. "Forestilling om et grænseland" er hendes første roman.

Lejesoldaten Michael Frost driver hvileløst rundt i tilværelsen, mens den ene opgave tager den anden.
Da han en dag takker ja til jobbet som livvagt for realitystjernen, Evy Wilkenhoff, er han uvidende om, at hans liv er på vej til at tage en drejning. Det, der skulle have været nemt tjente penge, sender ham i stedet ud i en blodig kamp for overlevelse. Banale trusler mod den forkælede rigmandsdatter viser sig at stikke dybere, end Frost først havde antaget. Et brutalt drab efterlader ham dødelig såret og som jaget vildt. Med livet hængende i en tynd tråd må Frost flygte gennem Europa i forsøget på at samle brikkerne og finde ud af, hvem der er ude efter Evy. Thomas Helle (f. 1981) opvokset ved Vesterhavet og uddannet skolelærer. Debuterede i 2018 med thrilleren De Dødes Tid.

Historisk roman, der foregår i cirkusmiljøet 1894-1916. Bogen er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Irma var akrobat, klovn, musiker, rytter og varietékunstner. Hendes tre brødre var Arnold, Louis og Frederik (Gugele) Schmidt, der senere stiftede Cirkus Brdr. Schmidt.

Sofie og Kasper møder hinanden i en moden alder og flytter sammen. Kasper har tidligere været soldat i Bosnien-Hercegovina og blev efterfølgende hårdt ramt af PTSD. Da han møder Sofie, har han dog fået det meget bedre og er i job som gymnasielærer igen. Men de uhyrlige ting, han har oplevet, vender i stadig stigende grad tilbage, som tiden går, og det udfordrer deres samliv. “Hun lister på strømpesokker op ad trappen, åbner døren til soveværelset med en let knirken. Han ligger med tøjet på og vender væk fra hende og døren. Hun tager trøjen af og kravler op i sengen til ham, lægger sig helt ind til hans ryg og tager om ham, siger ingenting. Han er også tavs. Dagen går udenfor, mens de ligger sådan. Hen under aften begynder fuglene at synge, vinduet til haven står åbent. Naboen parkerer sin bil i garagen, og de kan høre hans skridt hen over gruset, da han går ind i sit hus. 
”Var det skoven?” hvisker hun.” Lise Andersen, f. 1945 i Aalborg. Forfatteren debuterede i 1991 og skriver indenfor mange genrer.
Hun har arbejdet med flygtninge som sundhedsplejerske i flere dele af verden.