Søgeresultater: 158

Anja har altid boet på børnehjem. Da hun får et barn, vil hun gerne i kontakt med sine forældre. Sammen med sin mand og en veninde finder hun frem til sin mor.

En kvinde tager sin demente mor med til stranden. De har været der mange gange, og det vækker minder hos dem begge. For moderen er minderne kortvarige. Selv om hun star lige der i vandkkanten, er hun borte for altid. En varm historie om en datters følelser og barndomsminder sammen med sin Alzheimers-ramte mor

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Løgnerens hus er vinder af Politikens Romankonkurrence 2016. Dagbladet Politiken og Politikens Forlag har tidligere udskrevet romankonkurrencer. I 2013 vandt Anne-Cathrine Riebnitzsky med sin roman Forbandede yngel, der blev en bestseller og vandt De Gyldne Laurbær. I 2010 vandt forfatt erparret Øbro & Tornbjerg Politikens krimikonkurrence for debutromanen Skrig under vand.

Emmy Jamieson elsker sin nye tilværelse som bestyrerinde af gæstgiveriet La Cour des Roses, omringet af bølgende bakker og nejende solsikker, midt i det frodige, franske landskab. Desuden har hun et nært forestående ægteskab med Alain i vente – Alain, med de karamelbrune øjne.
Så længe hun fylder sit vinglas til randen med afkølet hvidvin, kan hun næsten ikke høre lyden af hendes mors bryllupsgalskab og den svage klingen af alarmklokker, som lyder fra Alains ekskæreste. En hel hær af gamle og nye venner, samt ejeren af gæstgiveriet, Rupert, står klar til at redde hende, hvis noget skulle komme i vejen for Emmys lykke.
Men da den store dag nærmer sig, vælter en stor hemmelighed frem i lyset. Vil hendes idylliske bryllup forløbe som planlagt? Eller vil Emmy stikke halen mellem benene og rejse hjem til England, med et knust hjerte i bagagen?

Efter en lang udredning bliver Nanna diagnosticeret med en kromosomdefekt. Det betyder, at Nanna vil være tilbage i sin udvikling, og det vil påvirke hende resten af hendes liv. "Nanna - et andet liv" er fortællingen om de udfordringer og sorger, som Nannas liv giver hende og hendes famile. Men det er samtidig historien om Nannas positive indstilling til livet, der spreder glæde og smil i hendes omgangskreds. Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

DET GØR KUN ONDT EN GANG er baseret på et virkeligt liv. Historien er Dianas og dokumenterer et livs nedtur, der kulminerer med en periode som escortpige og en indlæggelse på den lukkede, og den efterfølgende kamp for en normal tilværelse. DET GØR KUN ONDT EN GANG er fortællingen om konsekvenserne af et altomfattende forældresvigt og et system, der ikke arbejder med individer eller har ressourcerne til at handle. Bogen skildrer, hvad der sker med en person, der aldrig får at vide, at hun er god nok, at hun kan noget, eller at hun er elsket. Og så er det ikke mindst historien om Dianas kamp for efterfølgende at skabe sig en normal tilværelse og lære sig selv at være et helt menneske. Gennem interviews, dagbogsnotater og breve har hun overleveret sin historie til Peter Krogholm, der med indlevelse frit genfortæller den i en række dramatiserede flashbacks. Alle situationer har fundet sted, men navne og steder er ændret af hensyn til de berørte, og fordi denne historie kunne udspille sig hvor som helst. Og gør det hver dag.

"Et fængslende mysterium; velskrevet med mindeværdige karakterer og masser af dybe, mørke hemmeligheder." - Kate Morton

England, 1970. Da familien Harringtons hjem i London brænder ned, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor. De omkringliggende skove er dog ikke så fredfyldte, som de ser ud. En dag finder trettenårige Hera en baby efterladt på deres grund. De undrer sig over, hvor hun kommer fra, men tager hende til sig. Den lille pige spreder glæde og håb og lyser husets mørke kroge op. De beslutter at holde hende hemmelig for omverden, men da et lig dukker op i skoven, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie.

Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads.

"Døtrene fra Foxcote Manor handler i sidste ende ikke om et mord eller et uhyggeligt hus, men om familie - dem, vi er født ind i, dem, vi selv skaber - og i særdeleshed dem, vi flygter fra." - The New York Times

"Eve Chase er en enestående forfatter, og Døtrene fra Foxcote Manor er indtil videre hendes absolut bedste bog. Ingen beskriver familie så komplekst, elskeligt og aldeles troværdigt som hende." - Lisa Jewell

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

Perfekt læsning til alle, der elsker historier om almindelige mennesker og familiehemmeligheder.

I den lille hytte på skærgårdsøen Klovharu har Tove Jansson og hendes partner Tuulikki Pietilä tilbragt næsten 30 lange, solfyldte somre sammen. Tove er blevet 77 år gammel, der er tre dage tilbage af den sidste sommer, de to vil tilbringe på øen nogensinde. De skal pakke et voksenlivs somre sammen og aldrig komme tilbage, og Tove ser tilbage på et langt, eventyrligt liv med kunst og litteratur, kærlighed, varme, kulde, modvind og diskrimination, og selvfølgelig et liv fuldt af mumitrolde. Maria læser biologi på universitetet, men hun har svært ved at samle sig om studiet. Hun drømmer om at gøre noget for miljøet og om kunst, hvordan kan man få mereud af livet? Og hun drømmer om at møde sit idol Tove Jansson, så da hun opdager, at universitetet udbyder et sommerkursus i nærheden af Klovharu, slår hun straks til. Hun skriver et brev til Tove, som hun håber, forfatteren vil læse, og så tager hun af sted. Da hun møder Tove, åbner en ny verden sig for hende, en verden, hvor livet leves for skønheden og for kunsten.